Cater eller ernæringsassistent med entusiasme for at lave lækkert og indbydende mad til vores kantine i Nymindegablejren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Nebel

Har du interesse i at blive en del af et større fællesskab? Er du kreativ og nytænkende i din tilgang til mad og kan du godt lide at lave god bæredygtig mad fra bunden? Så er det nu du skal gribe chancen!

Om os

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.

I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har.

Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.

Om stillingen

Stillingen er en 37 timers stilling ugentligt med arbejdstider mandag til fredag i tidsrummet 05.00-20.00.
Weekendarbejde vil forekomme.

Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og får din daglige gang i kantinen i Nymindegablejren i Nørre Nebel. Her kan du se frem til at blive en del af et engageret køkkenteam. Sammen skal I sikre, at de daglige opgaver løses og med høj kvalitet. Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er nemlig uformel og motiverende, og du kan se frem til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid støtter hinanden og træder til, når det brænder på.

Nymindegablejren er en hjemmeværnsskole med cirka 3.000 kursister om året. Kantinen bespiser til daglig cirka 300 gæster om dagen, så der er fart over feltet.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af tilberedning af såvel koldt som varmt mad, opfyldning af buffet samt forberedelse af forplejning til kurser, øvelser og andre arrangementer.

Om dig

• Du er uddannet cater, ernæringsassistent eller har anden relevant uddannelse.
• Har et bankende hjerte for at nytænke, udvikle og det at være med til at implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter.
• At du er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og kunder.

Vi ser frem til at byde den helt rigtige kollega velkommen til vores kantine i Nymindegablejren og venter gerne på den rette.
Vi søger dig der har interesse i at blive en del af et større fællesskab i Forsvarets Kantiner og som er motiveret af at være med til at give vores medarbejdere og gæster en god madoplevelse.
Vi lægger meget vægt på, at du er smilende og imødekommende. Samarbejde er vigtigt for os, og vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regionchef Ove Moos på telefon[xxxxx]Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 20.05.2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Du kan læse mere på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Nebel.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 30.04.2024
  • Kok
  • Nørre Nebel
  • Mandag den 20. maj 2024

Lignende jobs

  • Kok i Engesvang

    Kok søges til organisation/virksomhed i 7442 Engesvang
    • Kok
    • Engesvang
    Få mere info
  • Kok i Engesvang

    Are you an energetic and detail-oriented Project Manager? Are you motivated by the idea of managing projects within customised workwear solutions for our French-speaking customers – from initial id..
    • Kok
    • Engesvang
    Få mere info
  • Kok i Vildbjerg

    "I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde"Brænder du for at kreere helt særlige måltider og kan du få maden til at smage fantastisk? Så er det helt sikkert dig, v..
    • Kok
    • Vildbjerg
    Få mere info
  • Kok (vikar) i Holstebro

    Har du styr på dit håndværk og de gode kundeoplevelser? I [xxxxx]’s kantiner laver vi sund og velsmagende mad og tænker i præstationsfremmende kost. Vi arbejder med bæredygtighed, elsker at eksperi..
    • Kok
    • Holstebro
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kok i Nørre Nebel

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i Nørre Nebel over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok over tid

Dato Alle jobs som kok
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1
13. maj 2024 1
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1