Kommunikationsmedarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Har du styr på Kommunikation og Employer Branding? Og kan du samtidig fortælle de gode historier om de opgaver, vi løser for vores kunder? Så kig lige med her;

Vi er på jagt efter dig, der formår at formidle vores begejstring for vores arbejdsplads, kultur, sociale sammenhold og de aktiviteter, vi beskæftiger os med for vores kunder i hele landet.

Du bliver omdrejningspunktet, når vi skal styrke vores eksterne kommunikation til kommende medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Du koordinerer samtidig vores interne kommunikation på tværs af afdelinger, fag og lokationer for at sikre samhørighed blandt medarbejderne. Formålet er at udbrede kendskabet i markedet til vores virksomhed, kulturen og værdierne samt de mennesker, vi er. Du bygger videre på et i forvejen stærkt brand med høj kunde- samt medarbejdertilfredshed.

Vi har i samarbejde med et eksternt bureau udarbejdet indledende strategi og handlingsplan, som vi i fællesskab skal have endeligt fastsat med input fra dig. Du sørger for at sikre den røde tråd og fremdrift i al vores kommunikation, ligesom du løbende prioriterer og evaluerer relevante indsatser.

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • Produktion af tekster, billeder og video til vores website Forstas.dk
  • Interne nyhedsbreve for 5 afdelinger i Danmark
  • Eksterne tekster til diverse faglige eksterne nyhedssider
  • Forstas’ Facebook, LinkedIn mv. som du bliver ansvarlig for
  • Grafisk design og opsætning
  • Videoproducerede stillingsopslag, referencefilm mv.
  • Forberedelse, planlægning og deltagelse i messer og konferencer
  • Projektleder på diverse projekter, sponsorater og arrangementer relateret til employer branding

Din fornemmeste opgave bliver at drive vores kommunikationsarbejde fra idé- og udviklingsfasen til planlægning og eksekvering. Vi forventer, at man både internt og eksternt kan mærke Forstas’ kultur og værdier i alt, hvad vi i fællesskab producerer. Derfor vil du helt naturligt også komme til at agere som sparringspartner for ledelsen, når du er kommet godt i gang.

Om dig

Du møder folk i øjenhøjde og spreder din gode energi og begejstring for både eget arbejde, og det som størstedelen af vores medarbejdere laver; nemlig entreprenør- og anlægsgartneraktiviteter samt drifts- og vedligeholdelsesopgaver af forskellig karakter.

Du har en kommunikationsfaglig baggrund, og vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, da du bliver ansvarlig for al vores kommunikation og kommer til at arbejde selvstændigt på både strategisk og operationelt niveau. Du trives med at tage ejerskab for opgaverne og evner selv at drive dem i mål, samt at række ud og stille krav til ledere og kolleger, når du har brug for hjælp og input.

Vi tilbyder

Vi er en værdidrevet organisation med en sund kultur. Vi vægter det sociale sammenhold højt, og du kan forvente en høj grad af frihed og medbestemmelse i hverdagen.

Du bliver en del af en samlet flok ihærdige kolleger i stabsfunktioner med hver deres ansvarsområde, såsom HR, Arbejdsmiljø, IT, entrepriseledelse, afdelingsassistenter mv. Vi er ganske idérige, når det kommer til at generere historier og sjove tiltag, og vi hjælper dig godt i gang, indtil du bliver helt selvkørende.

Vi leverer alt, hvad du skal bruge af digitale værktøjer og er ikke låst til særlige produkter eller software. Vi investerer i dig og det, som du har brug for, for at kunne lykkedes med opgaven, hvad enten det er Go-Pro kameraer, drone til videoproduktion eller fotoredigeringsprogrammer.

Du vil primært have din gang i afdelingerne i Fredericia og Aarhus, men du må forvente en alsidig hverdag med besøg på både byggepladser og driftslokaliteter, når der skal berettes om vores aktiviteter.

Stillingen er nyoprettet, og der er tale om en fuldtidsstilling.

Vi forventer, at der vil være stor interesse for stillingen. Derfor tillader vi os at forkorte ansøgningsfristen, når vi vurderer, at der er modtaget tilpas med kompetente ansøgninger - så vent ikke for længe med at få skrevet en god ansøgning og få den sendt ind - vi glæder os til at høre fra dig.

Om Forstas

Forstas er en landsdækkende entreprenør og anlægsgartnervirksomhed. Vores kerneforretning består af praktisk arbejde med aktiviteter indenfor pleje af udvendige grønne og grå arealer, vintertjeneste samt andre vedligeholdelses- og serviceopgaver. Vi er pt. ca. 230 mand fordelt på 4 afdelinger i landet, der alle har tilhørende lager- og værkstedsfaciliteter.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Fredericia
  • Onsdag den 22. marts 2023

Lignende jobs

  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i Sydjylland

    StudiejobbetI denne spændende studiestilling bliver du en del af en større international koncern med kontor i Danmark. Virksomheden har tidligere har haft god erfaring med studerende i andre lande,.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i Sydjylland

    StudiejobbetI dette studiejob vil du få opgaver inden forskellige områder hos virksomheden. En af opgaverne bliver at assistere virksomhedens medarbejdere med opgaver inden for administration, proj..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i Sydjylland

    Hvem er [xxxxx]?Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] er Danmarks førende konsulenthus for studerende, hvor vi matcher studerende fra videregående uddannelser med relevante studiejobs hos vores samarbejdsvirksomhed..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Brørup

    Vil du være en del af Robinson Packaging Danmark, en førende virksomhed inden for emballageløsninger? Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til stillingen som intern salgskoordinator inde..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Brørup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1