Rekrutteringsfirma

Mekanisk konstruktør til vækstvirksomhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

For PBN A/S søger vi en kompetent konstruktør, der kan udvikle tekniske løsninger på et højt niveau, og som har lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst - med spændende fremtidsvisioner.

Om virksomheden og stillingen

PBN A/S udvikler og producerer standard- og specialløsninger til vindindustrien og andre industrier i hele verden, hvor alle anlæg udvikles kundespecifikt. Virksomheden har igennem de seneste år gennemgået en spændende udvikling og er nu klar til næste step, hvor der bliver sat yderligere skub i udviklingen. For at styrke den fortsatte positive udvikling søges en konstruktør med god forståelse for konstruktion af maskiner og specialløsninger.

PBN A/S fremstiller selv maskinerne helt fra bunden, lige fra design til produktion af de svejste konstruktioner der indgår i maskinerne. Du vil derfor som konstruktør være med fra idéfasen, til løsningen leveres til kunden. Her vil du komme til at arbejde med 3D-tegning, produktudvikling, oprettelse af styklister, design for manufacturingetc. Produktionen er fysisk placeret i forbindelse med konstruktionsafdelingen, og du er derfor også en del af at få den teoretiske løsning ført ud i livet i samarbejde med produktionen.

Du vil hurtigt lære at sætte pris på den dynamik og puls, der er hos PBN A/S og opleve, at virksomheden har sat kunden i centrum og mener det.

Dine primære opgaver vil være:

  • idéudvikling, design og konstruktion af standard- og specialløsninger
  • overdragelse af tegningsmateriale til produktionen
  • sikre at en konstruktion passer optimalt ind i produktionen (design for manufacturing)
  • opfølgning med leverandører og egen produktion
  • sikre optimal koordinering og prioritering af arbejdsopgaver og tæt samarbejde med kunder under udviklingen af designet.

Din profil

Du er uddannet produktionsteknolog, maskintekniker eller maskiningeniør og har arbejdet med 3D-konstruktion af maskiner. Udover at være specialist evner du også at arbejde godt og konstruktivt sammen med andre mennesker for i fællesskab at frembringe ultimative løsninger.

Vi forventer, at du

  • arbejder målrettet og struktureret, så deadlines overholdes
  • har erfaring med 3D-konstruktion af maskiner - gerne i SolidWorks
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og trives med en åben og uformel omgangstone og et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • har erfaring med svejste konstruktioner
  • har erfaring med 2D-dokumentation til produktionen og gerne erfaring med svejsetegninger
  • taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau.

Har du en håndværksmæssig baggrund som f.eks. smed eller industritekniker, er det et plus.

Jobbet kræver, at man bor eller er villig til at tage bopæl i Videbæk eller maks. 45 min. kørsel herfra.

Du tilbydes

Et spændende og alsidigt job med en stor grad af frihed under ansvar. For den ambitiøse vil der være gode muligheder for at udvikle sig i denne stilling. Du får gode og dygtige kollegaer i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att. seniorkonsulent Jonas Jørgensen, tlf. 3152 8191 eller [email protected].



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konstruktør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konstruktør

Statistik over udbudte jobs som konstruktør

Herunder ser du udviklingen i udbudte konstruktør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konstruktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konstruktør over tid

Dato Alle jobs som konstruktør
30. april 2024 56
29. april 2024 49
28. april 2024 52
27. april 2024 53
26. april 2024 48
25. april 2024 48
24. april 2024 51
23. april 2024 52
22. april 2024 49
21. april 2024 47
20. april 2024 49
19. april 2024 49
18. april 2024 49
17. april 2024 51
16. april 2024 52
15. april 2024 50
14. april 2024 51
13. april 2024 51
12. april 2024 50
11. april 2024 50
10. april 2024 51
9. april 2024 50
8. april 2024 50
7. april 2024 51
6. april 2024 52
5. april 2024 52
4. april 2024 54
3. april 2024 55
2. april 2024 57
1. april 2024 58
31. marts 2024 61