Sektionsleder til projekt-, programledelse og porteføljestyring (PMO) i Sundhedsdatastyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København S

Brænder du for ledelse og har du fagligheden til at stå i spidsen for vores projekt- og programledelse, porteføljestyring og metodeudvikling? Har du lyst til at sætte dit præg på digitaliserings- og datadagsordenen på sundhedsområdet? Så kan vi tilbyde et meningsgivende og udviklende lederjob i Sundhedsdatastyrelsen.

Om Sundhedsdatastyrelsen
I Sundhedsdatastyrelsen bruger vi digitalisering til at skabe løsninger, der gør en forskel for patienter, deres pårørende og vores dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet. Vores løsninger anvendes således af alle aktører i sundhedsvæsenet herunder hospitaler, kommuner, praktiserende læger, tandlæger m.fl.

Løsningerne omfatter både store online sundheds-it services som det fælles medicinkort, det danske vaccinationsregister og coronapasset samt central national infrastruktur og fælles sikkerhedsløsninger, der benyttes i hele sundhedsvæsenet.

Herudover er vi en central part i at indhente, bearbejde og udstille sundhedsdata til og fra sundhedsvæsenets parter som læger, hospitaler, kommuner mv. til bedre styring og kvalitetsudvikling af sundhedsområdet.

Om projektledelse hos Sundhedsdatastyrelsen
Sektionens opgaver omfatter projekt- og programledelse, porteføljestyring, testmanagement og projektmetode. Stillingen er placeret i afdelingen Tværgående Digitalisering og Metode (TDM), som består af tre sektioner med godt 40 dygtige og engagerede medarbejdere og ledere med kompetencer inden for bl.a. projekt- og programledelse, løsningsarkitektur, systemforvaltning og koncern it.

Vi arbejder i øjeblikket blandt andet med projekter til udformning af en ny digital understøttelse af høreområdet, anonymisering af sundhedsfagliges persondata, adgang til data til forbedring af patientforløb på tværs af sundhedsvæsnets parter, digital understøttelse af fravalg af genoplivningsforsøg for aldersvækkede, udvidelse og forbedring af datakvaliteten i vores Sygehusmedicinregister.

Du vil sammen med de to øvrige sektionsledere og afdelingschefen være ansvarlig for den overordnede ledelse og udvikling af afdelingens aktiviteter i tæt koordination og dialog med direktionen, styrelsens øvrige afdelinger og Sundhedsministeriets departement og øvrige koncern (SUM).

Din hverdag hos os
Vi søger en visionær og ambitiøs sektionsleder til projekt- programledelse og porteføljestyring (PMO), der kan drive sektionen og sætte retningen for sektionens leverancer og den videre udvikling. Endvidere søger vi en sektionsleder, der motiveres af personaleledelse og har fokus på at fastholde en stærk kultur med sammenhold, passion og tillid samt understøtte den individuelle udvikling af medarbejderne.

Som sektionsleder får du ansvar for en sektion med følgende hovedopgaver:

  • Projekt- og programledelse af projekter og programmer i Sundhedsdatastyrelsens portefølje.
  • Ansvar for den samlede porteføljestyring og PMO i Sundhedsdatastyrelsen.
  • Definere, formidle og rådgive om rammer, retningslinjer og metoder for projektmodel og projektledelse i Sundhedsministeriets koncern.
  • Udvikling af en model for tids- og ressourceplanlægning i SDS.
  • Kvalitets- og testmanagement af sektionens projekter.

I rollen som sektionsleder får du mulighed for at sætte et tydeligt præg på arbejdet med sundheds-it projekter, både i Sundhedsministeriets koncern og nationalt samt medvirke til, at sektionen og hele afdelingen løfter sig, som en proaktiv og samlende samarbejdspartner for interne og eksterne aktører.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har erfaring fra en digitaliseringstung offentlig eller privat organisation og kommer med en relevant videregående uddannelse.

Du besidder flere af følgende erfaringer/ kompetencer:

  • Ledelseserfaring såvel faglig ledelse som personaleledelse.
  • Dokumenterede resultater med at udvikle, forankre og implementere projekter, programmer og porteføljestyring på tværs af en organisation.
  • Stærke metodiske og analytiske kompetencer til processer og samarbejde.
  • Teknologisk og arkitekturmæssig forståelse.
  • Erfaring med at styre og drive it, herunder projektledelse, kontrakthåndtering og leverandørstyring.
  • Et struktureret mindset, hvor du kan bevare overblikket og træffe beslutninger.

Derudover er du drevet af, at:

  • involvere, være i dialog, manøvrere og forene interessenter på flere niveauer og med forskellige hensyn, så der findes fælles løsninger på komplekse problemstillinger
  • kommunikere og samarbejde – også når det kan være svært
  • være sparringspartner og bruge din gennemslagskraft i en åben og involverende ledelsesstil
  • sætte mål og retning for sektionens arbejde, hvor I skaber klare resultater
  • bringe medarbejdernes kompetencer i spil på tværs af styrelsen med henblik på sammenhængende opgaveløsning af høj kvalitet og en velfungerende drift
  • give plads, begejstre og vise tillid.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et stærkt, fagligt miljø med udviklende arbejdsopgaver og håndtering af komplekse problemstillinger på et sundhedsområde, som med corona har skærpet sit fokus på betydningen af data, digitalisering, samarbejde og sammenhæng.

Vi lægger vægt på et uformelt miljø præget af høj faglig stolthed og stort engagement i, at gøre vores fælles sundhedsvæsen og koncernens digitalisering endnu bedre. Kulturen i sektionen er præget af at være uformel med masser af grin og frihed for den enkelte til at tilrettelægge sit arbejde.

Samtidig værner vi om et stærkt fællesskab med høj grad af videndeling, og hvor vi samarbejder om hele tiden at styrke egne og hinandens kompetencer og levere projektledelse af høj faglig kvalitet.

Om ansættelsen
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat:

  • efter den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende it-medarbejdere.

eller

  • som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PET´s procedure for sikkerhedsgodkendelse, og at du til enhver tid under ansættelsen kan opretholde denne sikkerhedsgodkendelse.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et stærkt, fagligt miljø med udviklende arbejdsopgaver og håndtering af komplekse problemstillinger på et sundhedsområde, som med corona har skærpet sit fokus på betydningen af data, digitalisering, samarbejde og sammenhæng. Vi lægger vægt på et uformelt miljø præget af høj faglig stolthed og stort engagement i at gøre vores fælles sundhedsvæsen og koncernens digitalisering endnu bedre. Kulturen i sektionen er præget af at være uformel med masser af grin og frihed for den enkelte til at tilrettelægge sit arbejde. Samtidig værner vi om et stærkt fællesskab med høj grad af videndeling, og hvor vi samarbejder om hele tiden at styrke egne og hinandens kompetencer og levere projektledelse af høj faglig kvalitet.

Kontakt os gerne
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingschef Mogens Agerbak på tlf. 2169 8056.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Samtaler forventes afholdt i uge 35-36.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København S
  • Søndag den 28. august 2022

Lignende jobs

  • Konsulent i København

    To further strengthen our global MES Powerhouse and Smart Factory offerings, [xxxxx] together with SL Controls are looking for a Lead Automation Consultant! [xxxxx]’s Manufacturing & Supply Chain..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent i København

    Har du sans for detaljen, et udpræget service-gen og flair for håndtering af stakeholders på alle niveauer? Og har du lyst til at arbejde med kommunikation, planlægning og koordinering inden for en..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) i København S

    2 undervisningskonsulenter til det nyopstartede Organiseringsakademi Vil du med på holdet på det måske mest spændende projekt lige nu i den danske fagbevægelse? HK Privat, HK HANDEL og Studie+ (.
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
1. juni 2024 4
31. maj 2024 4
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 4
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 3
22. maj 2024 3
21. maj 2024 3
20. maj 2024 3
19. maj 2024 3
18. maj 2024 3
17. maj 2024 3
16. maj 2024 4
15. maj 2024 4
14. maj 2024 5
13. maj 2024 5
12. maj 2024 5
11. maj 2024 5
10. maj 2024 5
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 2
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2