SPECIALKONSULENT TIL FORSVARETS VETERANCENTER I RINGSTED

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Ringsted

Har du erfaring med stabsarbejde, skriftlige sagsoplæg og projektledelse? Har du lyst til at arbejde med soldater, veteraner og deres pårørende i en spændende organisation? Så har vi et barselsvikariat som specialkonsulent i Forsvarets Veterancenter klar til dig.

Om os

Veterancentret har det samlede ansvar for at forebygge, forberede, støtte, behandle og følge op på de soldater, der udsendes i internationale missioner. Veterancentret står også for at koordinere de mange offentlige og frivillige initiativer på veteranområdet og understøtte Forsvarsministeriets arbejde med veteranpolitikken.

Vi har hovedkontor i Ringsted, hvor du vil være placeret. De fleste af vores kollegaer sidder på Forsvarets tjenestesteder rundt om i Danmark. Veterancentret er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Hos os får du en arbejdsplads med højt kvalificerede, specialiserede og initiativrige medarbejdere, som engagerer sig i deres arbejde. Du vil blive en del af en arbejdsplads med gode kolleger og et godt fællesskab, hvor vi gerne hjælper hinanden i opgaveløsningen eller med faglig sparring.

Stillingen er placeret i Militær Psykologisk Afdeling, (MPA), hvor vi yder støtte og behandling til soldater, veteraner og pårørende. Afdelingen består af psykologer, fysioterapeuter og en mindre stab, som du vil blive en del af med ledelsen, sekretærer og en udviklingskonsulent. I MPA arbejder vi tæt samarbejde med Rådgivnings- og Rehabiliterings Afdelingen, Videncentret og staben i Veterancentret.

Om stillingen

Som specialkonsulent i MPA har du en central rolle i afdelingen, og du arbejder tæt sammen med afdelingschefen og sektionslederne i håndteringen af både drifts- og udviklingsopgaver. Ledergruppens opgaver er mangeartede, og det vil også præge din arbejdsdag, der vil veksle mellem:
- Stabsarbejde. Herunder behandling af henvendelser og udfærdigelse af svar, analyser, notater og oplæg til politisk niveau
- Støtte til ledergruppen i opgaveløsning, projekter og udviklingsopgaver
- Projektledelse og facilitering af processer i Veterancentret. Herunder særskilt projektledelse af fysioterapeutisk behandling med kropsterapi
- Tværfagligt samarbejde og koordinering med de øvrige afdelinger i Veterancentret. Herunder planlægning af årlig konference for alle veteranaktører.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau og har erfaring med sekretariatsarbejde, ledelsesbetjening, procesfacilitering, kommunikation og/eller projektledelse. Du har interesse for den daglige drift, men formår også at bevare overblikket og se de større strategiske linjer. Du har forståelse for psykologiske, organisatoriske og politiske processer og formår at forbinde detalje og overblik i din opgaveløsning.

Du kan gribe og lande opgaver på egen hånd og har en sikker fornemmelse for andre mennesker, for inddragelse, relationer og netværk. Det er væsentligt, at du kan begå dig i feltet mellem ledelse og medarbejdere. Du kommunikerer klart og engagerende skriftligt såvel som mundtligt. Sidst, men ikke mindst, værdsætter og bidrager du til et godt arbejdsmiljø med plads til smil og kollegialt fællesskab.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Stillingen er klassificeret som specialkonsulent, og basislønnen er således fastsat til 42.739,08 kr. om måneden. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. Derudover er der mulighed for at forhandle et personligt tillæg efter kvalifikationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Dit faste tjenestested vil være i Ringsted. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er d. 10. april 2023 og vi afholder samtaler d. 13. april 2023.

Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2023 frem til 1. april 2024.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt chefen for Militær Psykologisk Afdeling Dorte Hjortkjær på telefon 7216 3260 eller specialkonsulent Julie Wedel Gjelstrup på telefon 7216 3232 for at høre nærmere om stillingen.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Bianca Røjbæk på [email protected].

Veterancentret er forankret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Udover de forebyggende indsatser har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere, familierådgivere og psykologer, hvis behovet er relateret til udsendelse. Vi samarbejder med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der er i kontakt med vores veteraner. Opgaverne omfatter bl.a. forskning og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Ringsted
  • Mandag den 10. april 2023

Lignende jobs

  • Konsulent i Hele Danmark

    Would you like to be part of an ambitious and dynamic team in a leading international IT company? We are currently looking for a Senior Network Consultant, offering you the opportunity to join a te..
    • Konsulent
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Konsulent i Hele Danmark

    MAKIRA Global Implementation Consultant Are you an experienced FI/MM professional looking for an exciting opportunity? We're seeking a skilled individual with at least 5 years of experience to..
    • Konsulent
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Konsulent i Kalundborg

    Attention Process Automation Experts![xxxxx] are busy working on the most exciting projects in our history, and are looking to engage a number of highly skilled and experienced consultants to joi..
    • Konsulent
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Konsulent (freelance) på Midt-og Vestsjælland

    Vikarer søges til det socialpsykiatriske botilbud Grønnehaven i Nykøbing, [xxxxx]Vi trænger til at forstærke vores liste med tilkaldevikarer især med vikarer til vågne nattevagter.Grønn..
    • Konsulent
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1