Løfte-, Træk- og Surringsteknikere til værksted Korsør (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Er du faglært inden for metalfagene og er du kvalitetsbevidst i din opgaveløsning?

Så er det måske dig vi søger!

Om os

Løfte, Træk- og Surringstekniker (LTS) værksted Korsør, søger en teknikere til kontrol og eftersyn af LTS materiel.

På værkstedet i Korsør er vi 1 assisterende værkstedsleder og 11 medarbejdere og har nu brug for et par ekstra kollegaer. Udover værkstedet i Korsør har vi også værksteder i Skive, Aalborg og Haderslev.

Vi udfører primært eftersynsopgaver på Sjælland, Fyn og Sønderjylland samt Bornholm. Endvidere løser værkstedet eftersynsopgaver ved Forsvarets udsendte enheder.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Om stillingen

Vores opgaver omfatter blandt andet registrering, mærkning, eftersyn, godkendelse og tilbagemelding af LTS materiel inden for:
• anhugningsgrej (sjækler, wirer, stropper og kæder)
• værkstedskraner
• stiger
• donkrafte
• faldsikringsudstyr
• saxborde
• autolifte
• mandskabslifte
• trucks
• læssebagsmækker
• køretøjsmonterede kraner
• selvkørende kraner og løftere
• køretøjsmonterede spil
• specialkøretøjer i Forsvaret

Arbejdet med LTS er i høj grad omfattet af offentlig regulering og udføres under overholdelse af de krav, der stilles til kvalitetssikring. Opgaverne udføres primært i makkerpar og med udgangspunkt fra værkstedet i Korsør.

Der må forventes en del rejseaktivitet af flere dages varighed i både ind- og udland.

Om dig

Vi forestiller os, at du er faglært inden for metalfagene og meget gerne med en uddannelse som lastvognsmekaniker, smed, mekaniker eller maskinarbejder.

Da dine arbejdsopgaver kræver kørsel i personbil, er kørekort til kategori B et krav.
Derudover vil kørekort i kategori C, D, og E samt truckcertifikat være en fordel.

Derudover vil kendskab til Forsvarets køretøjer og kompetencer indenfor løfte, træk- og surringsteknik området samt at kunne arbejde i højden være en fordel, men ikke et krav.

Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og du formår at arbejde systematisk samt udfører en selvstændig opgaveløsning.

Det er ønskeligt, at du har gode sprogkundskaber i engelsk og tysk, da du skal kunne læse og forstå en faglig manual.

Du skal være villig til og forberedt på, at der løbende er en del uddannelses- og kursusvirksomhed i forbindelse med arbejdet som LTS tekniker.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Winni Löwenstein på telefon 6113 5614.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Louise Goul Avnegaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9484.

Ansøgningsfrist er den 10. april 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter og med ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Smed", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Smed
  • Korsør
  • Mandag den 10. april 2023

Lignende jobs

  • Smed på Midt-og Vestsjælland

    LUBI søger for en kunde i Sorø en dygtig montør/klejnsmed til montage af større maskiner i et værkstedsmiljø. Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder, som er klar til at tage ansvar o..
    • Smed
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Smed på Midt-og Vestsjælland

    Dygtig klejnsmed med sans for detaljen søges. Hos LUBI søger vi for en kunde en dygtig klejnsmed til værkstedsarbejde. Vi søger en detaljeorienteret medarbejder med erfaring i 135/136/138 svejsni..
    • Smed
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Smed på Midt-og Vestsjælland

    Vi søger dygtige klejnsmede med speciale i rustfri TIG svejsning (141) og erfaring med HL045 svejsestilling. Jobbet vil både være i værksted og på montage, så det er nødvendigt at du har kørekort. .
    • Smed
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Smed på Midt-og Vestsjælland

    Pladesmed søges!LUBI Job søger på vegne af en kunde en dygtig pladesmed til traditionelt karosseri- og pladearbejde. Så hvis du er udlært eller har tilsvarende erfaring, og ønsker at arbejde i en s..
    • Smed
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som smed i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte smed i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal smed.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte smed over tid

Dato Alle jobs som smed
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 2
6. april 2024 2
5. april 2024 2
4. april 2024 2
3. april 2024 2
2. april 2024 2
1. april 2024 2
31. marts 2024 2
30. marts 2024 2
29. marts 2024 2
28. marts 2024 2