Kontorelev til Borgerservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Frederiksberg

Gør en forskel for borgerne på Frederiksberg som kontorelev i Borgerservice

Vi søger 2 nysgerrige og strukturerede kontorelever, der har lyst til at fordybe sig, og som brænder for at give god service!

Er det dig, så kan vi tilbyde et alsidigt og kompetencegivende elevforløb på en arbejdsplads med mange forskellige opgaver og et dynamisk og hyggeligt arbejdsmiljø.

Du vil komme rundt i flere teams og på den måde få et stort netværk med mange gode kolleger. Begge elever søges til borgerservice i Frederiksberg Kommune med specialet offentlig administration. Uddannelsen starter 1. september 2023.

Om uddannelsen
I Frederiksberg Kommune giver vi vores kontorelever en alsidig og udviklende toårig uddannelse, hvor der er fokus på at udvikle både de faglige og personlige kompetencer. I løbet af uddannelsen kommer du også på skole i 12-14 uger, hvor du kan vælge specialfag, som ekstra valgfag til din uddannelse, på i alt op til 4 uger.

Borgerservice (Servicecentret)
Borgerservice er borgernes primære indgang til kommunen - både telefonisk, skriftligt og personligt. Som kontorelev i Borgerservice vil du komme til at have meget borgerkontakt og en bred vifte af borgerrelaterede opgaver, som fx: MitID, pas og kørekort, folkeregister, hjælp til ikke-digitale borgere.

Du vil blive udlært i at give en god service, så borgerne oplever en saglig og professionel betjening. Du vil opnå færdigheder indenfor såvel personlig og telefonisk borgerservice som sagsbehandling og offentlig forvaltning og deltage i projekter, når vi udvikler nye løsninger for borgerne.

Vi vejleder desuden borgere i en bred vifte af selvbetjeningsløsninger, Digital Post og guider borgerne til at betjene sig selv på nettet. Derfor har vi fokus på digitale løsninger og arbejder på at være med helt fremme på det digitale område. Så har du flair for IT og fingeren på pulsen, kan du også bruge disse kompetencer hos os.

Som elev i Borgerservice kan du komme til at arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere og få ansvaret for egne opgaver.

Vi tilbyder
  • Et elevhold, der støtter hinanden fagligt og planlægger sociale aktiviteter
  • Udfordrende arbejdsopgaver, hvor du kan udvikle dig og lære nyt
  • Et godt sammenhold og gode kolleger
  • Attraktiv arbejdstid
  • Løn under uddannelsen.

Vi forventer, at du er
  • Nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Struktureret, stabil og tager ejerskab for opgaver
  • Smilende og serviceminded
  • Omstillingsparat og empatisk
  • Erfaren med at være på en arbejdsplads eks. fritidsjob
  • Dygtig til at formulere dig mundtligt og skriftligt.

For at komme i betragtning skal du have gennemført EUX, STX eller HHX og evt. EUD kontor grundforløb inden 1. juli 2023. Hvis du er fyldt 25 år, og har gennemført anden uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV). Denne skal vedlægges din ansøgning.

Løn
Er du mellem 18 og 24 år, er månedslønnen det første år ca. 15.600 kr. og det andet år ca. 16.400 kr. For voksenelever over 25 år er månedslønnen ca. 23.600 kr.

Ansøgningsfrist
Frist for ansøgning er 12. marts 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 12

Vil du vide mere?
Så ring til leder af borgerbetjeningen og hovedkontaktcentret, Sune Johansson på telefon 2898 2503 (eller elevansvarlig Bente Pedersen på telefon 38 21 22 82).

Du kan også læse mere om uddannelsen på: Elevuddannelser (frederiksberg.dk). Det er også en god ide at gå ind på kommunens hjemmeside www.frederiksberg.dk, hvor du kan læse meget mere om Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kontorassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kontorassistent
  • Frederiksberg
  • Søndag den 12. marts 2023

Lignende jobs

  • Kontorassistent i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Digital Disruption Media søger en fokuseret og fagligt dygtig piccoline/piccolo. Digital Disruption Media er en hurtigt voksende dansk IT-virksomhed. Vi ligger i hjertet af København, på en sidegade til Frederiksberg Allé – kun 5 minutter fra Hovedbanegården. Vi driver en række kendte danske og internationale søgemaskiner.
    • Kontorassistent
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Kontorassistent i København K

    Glad • Frisk • Smilende • Udadvendt • Gå-på-modVi søger endnu 1 piccoline/piccolo, som skal tegne firmaets ansigt udadtil i vor reception.Interesse for skibe eller rederibranchen er in..
    • Kontorassistent
    • København K
    Få mere info
  • Kontorassistent (elev) i København

    JobbeskrivelseDrømmer du om en varieret hverdag kombineret med fart over feltet og en masse praktisk læring? 💪 Så søg en elevplads i [xxxxx] og få muligheden for at udvikle dig 🙋 HVAD TILBYDER VI .
    • Kontorassistent
    • København
    Få mere info
  • Kontorassistent (elev) i København

    Getinge IT Solutions Aps delivers digital solutions to hospitals that align and optimize workflows at sterile services departments, operating rooms and the patient journey. By supporting and facili..
    • Kontorassistent
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kontorassistenter i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kontorassistent i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kontorassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kontorassistenter over tid

Dato Alle jobs som kontorassistenter
13. maj 2024 3
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3
10. maj 2024 3
9. maj 2024 3
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 3
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1