Kirkesanger søges til Jerne Kirke, Esbjerg pr. 1.08.2024

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg Ø

Besidder du masse af musikalitet, kan du læse noder og synger du rent?
Hvis ja, så læs gerne videre, da Jerne Kirke søger en ny kirkesanger

Da vores dygtige kirkesanger har valgt at flytte til en anden landsdel, søger vi en sanger til gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser/begravelser og andre kirkelige handlinger.

Vi har et velfungerende kor som medvirker ved Højmesserne og dåbsgudstjenesterne.

Stillingen er normeret til 10 timer i gennemsnit pr. uge.

Vores forslag til arbejdstidens placering over ugens dage (rammetid) er følgende tirsdag - lørdag kl. 10.00 -15.30, dog torsdag først fra kl. 12.00 og søndag kl. 9 -14.

Du vil have en fast ugentlig fridag hver mandag, og som udgangspunkt skal du arbejde hver weekend, dog vil du have 2 arbejdsfrie weekender pr. kvartal og årligt 6 ugers ferie.

Der vil desuden være mulighed for at dele stillingen imellem 2 personer med 5 timer ugentligt til hver person.

Jerne Sogn har ca. 10.000 indbyggere hvoraf ca. 6.000 er medlemmer af folkekirken. Kirken er bygget som en romansk landsbykirke i slutningen af 1100-tallet. I dag ligger kirken i den østlige del af Esbjerg og er den ældste bygning i byen. Jerne er et bysogn med mange kirkelige handlinger og mange aktiviteter.

Ved Jerne Kirke er der ansat to præster, to organister, to kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder, en kordegn, en kirkesanger samt et antal timelønnede medarbejdere (korister, havemand og rengøringshjælp). Menighedsrådet består af 10 valgte medlemmer, to præster og en medarbejderrepræsentant.

Ansættelse sker ved Jerne Sogns Menighedsråd beliggende Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø.

Tjenestestederne er Jerne Kirke, Jerne Sognehus og Esbjerg Kommunes tre kapeller.

Vi tilbyder dig

  • en velfungerende arbejdsplads med en uformel omgangstone og godt humør
  • engagerede kolleger der har et højt fagligt niveau
  • høj grad af selvstændighed og ansvar
  • et engageret menighedsråd som er åben for nye tiltag og som lægger vægt på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • en kirke og et sognehus som er ”Grøn Kirke” og Vej kirke

Vi forventer, at du har

  • gode samarbejdsevner og har viljen og evnerne til at indgå i samarbejdet med det øvrige personale, præsterne og menighedsrådet
  • en god fornemmelse for folkekirkens gudstjeneste og ritualer
  • kendskab til og interesse for både gamle og nye salmer
  • lyst og evne til at arbejde med kirkesang i forskellige genrer

Du finder mange flere oplysninger om Jerne Sogn på vores hjemmeside www.jernekirke.dk

Ansættelsesvilkårene.

Ansættelse af en kirkesanger vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor minimum 313.868kr. – maksimum 458.729kr. (nutidskroner 1.4.2024 niveau). Fikspunktet er 321.915 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.043 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen og mulighed for at se kirken og sognehuset kan fås ved henvendelse til

  • menighedsrådets formand og kontaktperson Annemette Hauschildt, tlf. 51 86 38 29
  • organist Jesper Topp, tlf. 42 92 41 81 og organist Dorthe Kodal, tlf. 24 37 86 19
  • sognepræst Poul Erik Kammersgaard, tlf. 30 12 55 46

Er du interesseret, så send din ansøgning med relevante bilag pr. mail til [email protected] senest tirsdag den 21.5.2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler samt prøvesang forventes at finde sted onsdag den 29. maj om eftermiddagen og/eller torsdag den 30. maj fra kl. 11.00.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Der vil være 3 måneders prøvetid tilknyttet stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 29.04.2024
  • Kreativ medarbejder
  • Esbjerg Ø
  • Tirsdag den 21. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
30. april 2024 1
29. april 2024 1