Tommerup og Broholm Pastorat søger en organist /kirkemusiker på 25 timer ugentligt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tommerup

Vores organist gennem 26 år er gået på pension og derfor søger vi hans afløser pr. 1. juni.

Tommerup og Broholm sogne er beliggende på Højfyn, cirka 20 kilometer fra Odense.

Pastoratet består af 2 aktive sogne, hvor den musikalske oplevelse vægtes højt – både rytmisk og klassisk.

Vi søger en organist/ kirkemusiker, der mestrer orglet som sit instrument og som også kan spille klaver til ledsagelse af sang ved arrangementer i de 2 sogne.

I begge sogne er der tradition for særlige gudstjenester, bla. Børnegudstjenester med spisning, Fastelavn og Halloween, udendørs gudstjenester til Pinse og Høst, samt rytmisk musik.

Vi ønsker en musisk medarbejder som har lyst og evner til at sætte sit eget præg på musikken i vores kirker. En medarbejder som kan møde vores menigheder i øjenhøjde – lige fra nybagte mødre til babysalmesang, over nysgerrige og livlige minikonfirmander og generte konfirmander til voksne og ældre som skal støttes i de store overgange i livet.

Vi søger en organist/ kirkemusiker som ønsker at:

  • Deltage i gudstjenester og andre kirkelige handlinger som f.eks. bryllupper og begravelser/ bisættelser
  • Arrangerer og medvirke ved særlige gudstjenester med rytmisk musikledsagelse
  • Medvirke med klaverspil til forskellige arrangementer i de 2 sogne, fx. formiddagsmøder, højskolesang, andagter
  • Medvirke ved plejehjemsgudstjenester månedligt
  • Forestå eller medvirke ved babysalmesang
  • Medvirke ved konfirmandundervisning
  • Medvirke til minikonfirmandundervisning
  • Forestå lejligheds - voksenkor
  • Koordinere i f.t. koncerter i kirkerne
  • Afholde egne koncerter i kirkerne
  • Deltage aktivt i samarbejdet med præster og øvrige medarbejdere ved møder og aktiviteter

I Broholm Kirke er orglet fra Bruno Christensen og bygget i 2001. Der er 9 stemmer.

I Tommerup Kirke er orglet også fra Bruno Christensen. Det er bygget i 1996 og har 10 stemmer.

Der er let adgang til motorvej og gode togforbindelser i Broholm (Tommerup St.). Tommerup er dækket af busforbindelse til både Odense og Assens.

Ansættelse af en kirkemusiker er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner pr. 1. oktober 2023). Fikspunktet er 303.863,00 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner pr. 1. oktober 2023).

OK tillæg på 985,32 kr. (nutidskroner pr. 1. oktober 2023) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådenes forslag til lønniveau er (i alt, d.v.s. for de to ansættelser på 12½ time) 18.451 kr. pr. md. incl. tillæg ved ansættelse på 25 timer (nutidskroner pr. 1. oktober 2023). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådene og Dansk Kirkemusiker Forening.

Der sker lønstigninger pr. 1. april 2024. Størrelsen af disse kendes ikke endnu.

Eventuelle spørgsmål kan besvares ved henvendelse til formand for Tommerup Menighedsråd: Helle Jakobsen, tlf. 40259736, eller til formand for Broholm Menighedsråd: Bodil Vestergaard Madsen, tlf. 29791755.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag, som bedes sendt til [email protected]

Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 30. april 2024. Ansættelsessamtaler og prøvespil vil ske løbende efterhånden som ansøgningerne kommer ind.

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Tommerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 16.04.2024
  • Kreativ medarbejder
  • Tommerup
  • Tirsdag den 30. april 2024

Lignende jobs

  • Kreativ medarbejder (praktik) i Odense

    Videograf / Video Editor praktikant SPLISH Odense Internship Salary Unpaid Om SPLISH:SPLISH (splish.dk) står som en pionerende online markedsplads, der .
    • Kreativ medarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Kreativ medarbejder i Odense S

    Do you want to craft unique and memorable experiences inside the World’s Largest Cobot & AMR* Hub? Does it motivate you to shape the way we welcome guests and plan events? Do you bring experien..
    • Kreativ medarbejder
    • Odense S
    Få mere info
  • Kreativ medarbejder i Odense C

    Vi søger en ny dirigent fra august 2024, da vores nuværende dirigent Frede har valgt at fokusere på sin lovende karriere som jazzpianist. I [xxxxx] er vi 28 sangerinder fordelt på fire stemmeg..
    • Kreativ medarbejder
    • Odense C
    Få mere info
  • Kreativ medarbejder i Odense C

    Ansgars Kirke i Odense har 1 ledig korsangerstilling som alt – tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.Kirkens kantori består af 8 sangere (SSAATTBB), hvoraf flere er professionelt ud..
    • Kreativ medarbejder
    • Odense C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Tommerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Tommerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
17. april 2024 1
16. april 2024 1