Laborant/ bioanalytiker til screening af nyfødte med massespektrometri på Statens Serum Institut

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Trives du med en hverdag med både rutinearbejde såvel som arbejde med krævende apparatur? Vil du være med til at gøre en gøre en forskel for nyfødte spædbørn ved at anvende din faglighed på en struktureret og meningsfuld måde? Så er du måske vores nye kollega.

Om Afdeling for Medfødte Sygdomme:

Afdeling har ca. 45 ansatte og vores primære opgave er screening af alle landets nyfødte for 24 forskellige medfødte sygdomme. Vi laver både massespektrometri, immunoassays og genetiske undersøgelser.

Du kommer til at være tilknyttet afsnittet for klinisk massespektrometri, hvor vi er 5 laboranter og 4 akademikere. Vi laver alle analyser, der skal udføres med kvantitativ lc-msms. Vi har 5 systemer, hvoraf de fleste er fra Thermo. Ud over at køre de daglige prøver har vi hele tiden projekter omkring udvikling af nye metoder til udvidelse og forbedring af screeningen, samt forskellige forskningsprojekter. Flere projekter udføres i samarbejde med metabolismeafsnittet, som råder over 2 hrms systemer fra Bruker. Afdelingen er akkrediteret efter ISO-standard 17025.

Din hverdag hos os

Dine primære arbejdsopgaver vil være rutinescreening af nyfødte. Vi modtager hver dag 100-400 prøver, som analyseres med svar næste dag. Rutinescreening omfatter daglig udstansning af filterpapir til de forskellige analyser, ekstrahering, analyseopsætning på massespektrometre, samt databehandling af resultater. Endvidere kommer vedligeholdelse af og hvis nødvendigt fejlfinding på apparatur. De fleste af vores prøver er normale, men der skal straks tages aktion for dem, der ikke er det. Laborantteamet arbejder meget selvstændigt med dagens prøver, men der er altid mulighed for hjælp ved tvivlsspørgsmål. Der er gode muligheder for at tilpasse sin hverdag ud fra hvilke opgaver og arbejdsformer, man trives bedst med.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er uddannet laborant eller bioanalytiker, og erfaring med lc-ms er klar en fordel.

Massespektrometri er en teknisk kompleks analysemetode, så du skal have interesse og flair for at arbejde med avanceret apparatur. Alt instrumentstyring, databehandling og svarsafgivelse foregår digitalt, så du skal være sikker i arbejdet med computere.

Du er omstillingsparat og klar til at dagen kan tage en ny vending hvis der er afvigende resultater eller tekniske problemer.

Som person kan du lide at arbejde med mange forskellige opgaver, og i dit arbejde er du selvstændig, omhyggelig og mødestabil. Det er vigtigt at du kan bevare overblikket, selvom du har gang i flere forskellige opgaver samtidigt. Du er endvidere kendetegnet ved, at være god til at samarbejde og kommunikere med dine kollegaer, som kommer fra flere forskellige laboratorier i afdelingen.

Vi tilbyder:

En alsidig og udfordrende hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel. Du får samfundsnyttige arbejdsopgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og engagerede kolleger. Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter

eller gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Danske Bioanalytikere.

Stillingen er en fastansættelse. Det må påregnes, at der vil være lørdagsarbejde 1 til 2 gange om måneden. Har du mulighed for at tage mere lørdagsarbejde vil det være en fordel.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at skrive til afsnitsleder Lars Melgaard på [xxxxx] eller ringe på[xxxxx].

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Du kan læse mere om os på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 30.04.2024
  • Laborant
  • København S
  • Tirsdag den 07. maj 2024

Lignende jobs

  • Laborant i Brønshøj

    In our line of work, life isn’t a given - it’s the ultimate goal. When life takes an unexpected turn, our technology and solutions enable caregivers to make informed diagnostic decisions to improve..
    • Laborant
    • Brønshøj
    Få mere info
  • Laborant i Brønshøj

    In our line of work, life isn’t a given - it’s the ultimate goal. When life takes an unexpected turn, our technology and solutions enable caregivers to make informed diagnostic decisions to improve..
    • Laborant
    • Brønshøj
    Få mere info
  • Laborant i København

    Do you have a passion for oncology and want to improve patients´ lives? If you would you like to apply your expertise to make a difference, then [xxxxx] might be the one for you.Our [xxxxx]
    • Laborant
    • København
    Få mere info
  • Laborant i København

    Institut for Immunologi og Mikrobiologi søger en engageret laboratorieassistent. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år, og kan tiltrædes 1. september 2024. Stillingen udgør 8 timer om ugen.Du fi..
    • Laborant
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som laboranter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter over tid

Dato Alle jobs som laboranter
19. maj 2024 5
18. maj 2024 5
17. maj 2024 5
16. maj 2024 5
15. maj 2024 4
14. maj 2024 4
13. maj 2024 2
12. maj 2024 3
11. maj 2024 3
10. maj 2024 3
9. maj 2024 3
8. maj 2024 3
7. maj 2024 3
6. maj 2024 2
5. maj 2024 2
4. maj 2024 2
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 3
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1