Laborant til vitaminanalyser på fødevarer og foder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejen

Motiveres du i et dynamisk job, hvor dine faglige kompetencer sættes i spil, og hvor du får mulighed for at udvikle dig inden for laborantfaget? Så er Eurofins Vitamin Testing måske noget for dig.

Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S i Vejen er et kompetencecenter i Eurofins gruppen, hvilket betyder, at vi er førende inden for vitamin- og aminosyreanalyser. Vi servicerer fødevare-, kosttilskud-, foder- og pet food-industrien over hele verden igennem et tæt samarbejde med vores Eurofins kollegaer world wide, ved at tilbyde kemiske analyser, validerings- og udviklingsprojekter samt rådgivning inden for forskellige analytiske parametre og metoder. I laboratoriet er vores topmoderne udstyr og faglige ekspertise blandt vores medarbejdere med til at sikre en høj analysekvalitet.

Jobbeskrivelse

I vitaminafdelingen udfører laboranter, laboratorieassistenter og kemikere dagligt vitaminanalyser på fødevarer og foder. Vi arbejder kvalitetsbevidst og metodisk, så vi sikrer, at vores kunder får rette analyser til rette tid. Der vil være grundig sidemandsoplæring i procedurer og metoder, så et forhåndskendskab til vitaminanalyser er ikke et krav, men en fordel. Er du naturfagligt uddannet, har du gåpåmod og lyst til lære nyt og bidrage til den gode stemning i afdelingen? - så er det måske dig, vi er på udkig efter!

Kvalifikationer

Du er uddannet laborant eller har en anden akademisk naturfaglig uddannelse, som har givet dig indblik i laboratoriearbejde. Du har øje for kvalitet og trives med at arbejde systematisk og detaljeorienteret. Du tager ansvar for dine opgaver og er god til at bevare overblikket og dit gode humør, også de dage hvor der er ekstra travlt.

Hvis du har flair for og kendskab til HPLC-analyse er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og er god til at tilegne dig ny viden.

Du er en god kollega og en team player, som har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok og udviser fleksibilitet over for hinanden og de opgaver, der skal løses. Derudover taler og skriver du dansk, og også gerne engelsk.

Da dagligdagen indebærer både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere oplysninger

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et fagligt spændende arbejdsmiljø med et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer ugentligt, som typisk placeres på hverdage i tidsrummet kl. 06.00-22.00. Der kan forekomme weekendarbejde.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Du skal søge online – det er eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorthe Holst på på mail [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejen.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Vejen
  • Søndag den 01. oktober 2023

Statistik over udbudte jobs som laboranter i Vejen

Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Vejen over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter over tid

Dato Alle jobs som laboranter
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0