Ledende overlæge for OK-NOTIA, Ortopædkirurgisk Anæstesi og Neuro- og Traume Intensiv Afsnit, Aalborg Universitetshos...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger en ledende overlæge på OK-NOTIA, der ønsker at bidrage til afdelingens fortsatte positive udvikling og drift.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. maj 2024, eller efter aftale.


Om afdelingen: Anæstesi og Intensiv afdeling, Aalborg Universitetshospital er i forbindelse med ny ledelsesorganisering blevet samlet i én afdeling under ledelse af en cheflæge og to chefsygeplejersker.
Anæstesi og Intensiv dækker alle aspekter af anæstesi, intensiv medicin, præhospital akut lægebil og smertebehandling på matriklerne i Aalborg, inklusiv Hobro og Farsø. Afdelingen består af omkring 70 speciallæger og 24 læger under hoveduddannelse i anæstesiologi. Med 4 intensive afdelinger, 27 senge og 2900 årlige indlæggelser samt ca. 40.000 anæstesier årligt er Anæstesi og Intensiv en central del af Aalborg Universitetshospital.
Den lægelige ledelse varetages af cheflægen og i alt 6 ledende overlæger med ansvar for forskellige fag- og funktionsområder. Der er fokus på en tydelig og retningsgivende ledelse med gennemsigtighed, inddragelse, engagement, samspil og dialog. Vi brænder for de fælles løsninger, og succes er, når vi lykkes sammen.

Afdelingen har desuden et stærkt fokus på faglig udvikling, forskning og uddannelse. Der er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi og 3 kliniske lektorater. Forskningsenheden for Anæstesi og Intensiv, ledet af professoren, leverer banebrydende klinisk forskning på internationalt niveau, og der er tilknyttet 4 speciallæger i deltids postdoc-stillinger. Anæstesi og Intensiv har desuden undervisnings- og uddannelsesforpligtelser, der omfatter læger under hoveduddannelse, lægestuderende og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger.
Anæstesi og Intensiv bidrager tillige ind i Den Præhospitale Virksomhed til driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland.

Ledelsesopgaven:
Den ledende overlæge for OK-NOTIA vil have et direkte ledelsessamarbejde med den ledende oversygeplejerske for afsnittet OK-anæstesi og den ledende oversygeplejerske for NOTIA intensivafsnit. Herudover indgår man i afdelingens ledergruppe (udvidede afdelingsledelse), sammen med cheflægen, de 5 øvrige ledende overlæger, 2 chefsyge-plejersker og de i alt 10 ledende oversygeplejersker.
I afdelingens ledergruppe vil den ledende overlæge få et medansvar og medindflydelse på afdelingens udvikling på kort og lang sigt.

Den ledende overlæge er ligeledes medansvarlig for aktivitet, faglig kvalitet og økonomi på tværs af hele afdelingen med det formål at understøtte afsnittets og afdelingens fælles opgave med sikring af effektive patientforløb af højeste faglige standard og omkostningseffektivitet.

I samarbejde med de øvrige ledere i afdelingen er den ledende også overlæge medansvarlig for at sikre og bidrage til faglig udvikling, forskning, uddannelse, trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle uddannelsessøgende og ansatte i afdelingen.

Ledelses profil:

  • Du brænder for ledelse
  • Du har lyst til at udvikle sig som leder
  • Du er en synlig, tilstedeværende og tilgængelig leder med gode kommunikative og samarbejdende evner
  • Du har mod på i samarbejde med kollegaer og afdelingsledelse at udvikle patientnær ledelse
  • Du har forståelse for opgaven med organisatorisk ledelse som rammen for den kliniske og faglige opgave
  • Du formår at omsætte og agere ud fra afdelingens vision og strategiske kompas
  • Du er visionær, har en konstruktiv tilgang til udfordringer og bidrager til Anæstesi og Intensiv Afdelings sammenhængskraft og gode samarbejds-relationer på tværs af hospitalet.


Faglige kvalifikationer:
Vi søger en erfaren speciallæge, med generelle kompetencer indenfor det anæstesiologiske speciale

  • Dansk speciallægeautorisation i anæstesiologi 
  • Opdateret faglige kundskaber indenfor anæstesi og intensivterapi til fagområdet
  • Dokumenterede kompetencer i henhold til de 7 lægeroller 
  • Dokumenteret forskningsaktivitet 
  • Erfaring med ledelse er en fordel


Det kræves, at du har mindst 5 års anciennitet efter speciallægeanerkendelse.

De ledende overlæger deltager i den almindelige kliniske drift i hele afdelingen. Der reserveres tid til administrative opgaver.

Fagområdet:
Neuro- og ortopædkirurgisk anæstesi varetager klinisk anæstesi til alle former for neuro-kirurgi, ortopædkirurgi, visse rygkirurgiske indgreb samt traumer. Hertil kommer satellitfunktioner i radiologisk regi med anæstesiologisk assistance til MR- og CT-scanninger samt neuroradiologisk intervention. Desuden varetages intensiv medicinsk terapi til patienter indenfor neuro- og traumeområdet på specialiseret neuro- og traumeintensivt afsnit, herunder avanceret neuro-monitorering.

I afdelingen kan en klassisk arbejdsplanlægningen følge et 14-ugers rulleskema, hvor dagtjeneste på hverdage indeholder arbejdsopgaver indenfor klinisk anæstesi og intensiv terapi.
Vagt afvikles som aften-nattevagt på tjenestestedet. Vagtarbejdet kan omfatte dagtjeneste i weekender. Hertil kommer funktion som bagvagt for læger i hoveduddannelse, med arbejdsopgaver indenfor anæstesi og intensivterapi. Vagthyppighed afhænger af afsnittene.
Der tilstræbes i øvrigt størst mulig medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver.

Vil du vide mere:
Stillings- og funktionsbeskrivelser kan rekvireres ved henvendelse til afdelingsledelsen sekretær Karina Meincke tlf. 97 65 40 60 og e-mail

Yderligere oplysninger og dialog om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Sisse Thomassen, tlf. 50 96 80 76, e-mail

Praktisk:

  • Ansøgningsfristen er den 17. april 2024
  • Samtaler afholdes den 19. april 2024
  • Du skal i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller.
  • Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 á 27.06.2005).
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 05.04.2024
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
28. april 2024 311
27. april 2024 315
26. april 2024 320
25. april 2024 320
24. april 2024 328
23. april 2024 316
22. april 2024 314
21. april 2024 323
20. april 2024 338
19. april 2024 340
18. april 2024 336
17. april 2024 338
16. april 2024 324
15. april 2024 330
14. april 2024 341
13. april 2024 343
12. april 2024 341
11. april 2024 323
10. april 2024 314
9. april 2024 295
8. april 2024 278
7. april 2024 293
6. april 2024 302
5. april 2024 288
4. april 2024 295
3. april 2024 265
2. april 2024 261
1. april 2024 284
31. marts 2024 292
30. marts 2024 300
29. marts 2024 301