Ledende overlæge, Afdeling for Neurorehabilitering, Regionshospital Nordjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Den hospitalsbaserede hjerneskaderehabilitering i Nordjylland er i en rivende udvikling og står overfor en spændende fremtid.
I den forbindelse søger vi en visionær, ambitiøs og samarbejdsorienteret ledende overlæge, der sammen med en bred vifte af engagerede tværfaglige kollegaer, vil bygge videre på og styrke udviklingen af neurorehabiliteringen i Region Nordjylland.

Om jobbet
Dit arbejde vil bestå i det lægefaglige ansvarsområde for den samlede Afdeling for Neurorehabilitering omfattende regionsfunktionen i Brønderslev (NNB) samt hovedfunktionen i Frederikshavn (NNF). Du vil desuden indgå i den udvidede afdelingsledelse sammen med de ledende oversygeplejersker, den ledende overterapeut og afdelingschefen.

Til opgaven søger vi en speciallæge med stærke faglige kvalifikationer inden for de medicinske og neurologiske fagområder, og gerne med erfaring indenfor neurorehabiliteringEn fagligt ambitiøs ledende overlæge, der brænder for ledelse, udvikling, forskning og patientbehandling.

Du vil skulle bidrage til kontinuerlig optimering af patientforløb, arbejdsgange og det tværfaglige samarbejde samt understøtte den mono- og tværfaglige udvikling. Du skal indgå i indgå i samarbejde med samarbejdsafdelinger, den regionale visitation for neurorehabilitering, de regionale kommuner og varetage samarbejdsrelationen til afsnit for højtspecialiseret neurorehabilitering, Hammel Neurocenter.

Du vil endvidere skulle varetage almene lægeopgaver ved indlæggelser, konferencer, stuegang, lægesamtaler, udskrivelser mm.

Herudover vil du i tæt tværfagligt samarbejde skulle varetage forsknings-, uddannelses- og udviklingsopgaver samt medvirke i rådgivning og kompetenceudvikling af personale i både Region Nordjylland og de 11 samarbejdskommuner.

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du selv skal være med til at forme.

Som ledende overlæge inden for neurorehabilitering i Region Nordjylland vil du overvejende have dit daglige udgangspunkt ved regionsfunktionen i Brønderslev. Med det overordnede lægefaglige ansvar i hele afdelingen vil der dog også være arbejdsdage med fremmøde ved hovedfunktionen i Frederikshavn

Om dig
Det er dig, vi leder efter, hvis du
  • har speciallægeanerkendelse i intern medicin, almen medicin, neurologi eller andet relevant speciale.
  • har høje faglige ambitioner på egne, afdelingens og specialets vegne
  • har gode samarbejdsevner
  • har lyst og evne til at påtage dig organisatorisk ansvar
  • har lyst og evne til selvstændigt at påtage dig mono- og tværfaglige udviklingsopgaver
  • har interesse i at medvirke til forsknings- og udviklingsprojekter.
  • altid har patientens interesser for øje


Vi tilbyder
  • mulighed for at præge udviklingen indenfor neurorehabiliteringen både lokalt og nationalt.
  • passionerede, engagerede og kompetente mono- og tværfaglige kollegaer.
  • en spændende klinisk hverdag på et højt fagligt niveau.
  • plads til nye initiativer og afprøvning af gode ideer.
  • tæt samarbejde med den øvrige ledelse.


Om os
Afdeling for Neurorehabilitering er en selvstændig afdeling under Regionshospital Nordjylland. Afdelingen varetager rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fordelt på hovedfunktionsniveau i Frederikshavn og på regionsfunktionsniveau i Brønderslev. Der er 30 sengepladser på centeret i Brønderslev og 22 sengepladser i Frederikshavn.
Afdelingen har et tæt samarbejde med bl.a. neurologisk afdeling og neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, den regionale visitation for neurorehabilitering samt de nordjyske kommuner.
Rehabiliteringsforløbene koordineres og udføres i et tæt interdisciplinært samarbejde med faggrupper som læger, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, talepædagoger, neuropsykologer og socialrådgiver.

Vil du vide mere
Så er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Markus Brasholt på tlf.: 51157029 eller komme på et uforpligtende besøg.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er 29. maj 2024 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 30. maj om formiddagen.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Foreningen af speciallæger og Danske Regioner. Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi ønsker, at du kan starte 1. august eller snarest muligt herefter.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 22.05.2024
  • Læge

Statistik over udbudte jobs som læger

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
15. juni 2024 409
14. juni 2024 424
13. juni 2024 426
12. juni 2024 424
11. juni 2024 416
10. juni 2024 434
9. juni 2024 477
8. juni 2024 481
7. juni 2024 468
6. juni 2024 450
5. juni 2024 449
4. juni 2024 416
3. juni 2024 405
2. juni 2024 432
1. juni 2024 443
31. maj 2024 445
30. maj 2024 456
29. maj 2024 457
28. maj 2024 435
27. maj 2024 423
26. maj 2024 436
25. maj 2024 443
24. maj 2024 444
23. maj 2024 449
22. maj 2024 444
21. maj 2024 449
20. maj 2024 471
19. maj 2024 486
18. maj 2024 488
17. maj 2024 490
16. maj 2024 466