Vi søger undervisere til Finansøkonomuddannelsen og Professionsbacheloruddannelsen i Finans

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Zealand – Sjællands Erhvervsakademi oplever stor søgning til vores finansielle uddannelser. Fra efteråret 2022 udbyder vi også Professionsbacheloruddannelsen i Finans i Næstved. Vi søger derfor nye kolleger, som vil være med til at uddanne vores finansøkonomer både i Næstved og Holbæk samt professionsbachelorer i Næstved. Vores nye kolleger kommer til at samarbejde med et særdeles velfungerende underviserteam.

Som underviser på Zealand får du en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med en fleksibel arbejdstid. Du vil selvstændigt skulle gennemføre og tilrettelægge undervisningen inden for uddannelsernes område i tæt samarbejde med kolleger og studieleder. Ud over undervisningen indgår underviserteamet i internationale aktiviteter, videreudviklingen af vores talentprogram og netværksarbejde i forhold til de brancher og virksomheder, som ansætter vores studerende.

Undervisningen foregår både med klassisk undervisning på skolerne, men også med afvikling af virtuelle moduler via Zoom-platformen.

Din profil

Du er en stærk formidler med solid teoretisk baggrund inden for de finansielle fagområder. Du skal være klar til at indgå i et tæt team samarbejde om tværfaglige aktiviteter på uddannelsen.

Du har meget gerne praktisk erfaring fra én eller flere af de finansielle virksomheder, som uddannelsen retter sig mod, og også gerne erfaring med at tilrettelægge og udføre praksisrettet undervisning på et videregående niveau. Det vil naturligvis være en stor fordel, hvis du har erfaring med og viden om digital undervisning.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau eller tilsvarende samt relevant erhvervserfaring. Du kan f.eks. være cand.merc., cand.oecon., cand.jur. eller lignende.

Vi søger specifikt kompetencer inden for følgende fagområder:

  • Mikro- og makroøkonomi (samfundsøkonomi)
  • Erhvervs- og finansjura
  • Statistik
  • Erhvervsøkonomi

Vi forventer derudover, at du:

  • har lyst til at være med i en udviklingsproces, hvor vi lærer af vores erfaringer og løbende inddrager denne læring i den videre udvikling af undervisningen
  • er god til både at arbejde selvstændigt og i teams
  • trives i en omskiftelig hverdag, hvor de studerendes læring og trivsel er i centrum
  • har lyst til hele tiden at udvikle din undervisning og dig selv som underviser

Praktiske oplysninger

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.

Arbejdsstederne er primært på Femøvej 3, Næstved og Anders Larsensvej 7-9, Holbæk.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2022, så søg allerede i dag og senest den 19. maj 2022. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21 og 22.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere grunde til, at du skal være vores nye underviser? Så kan du kontakte studieleder Jan Mandrup på telefon 5076 2689 eller mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Bliv en del af Zealand


På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer

Statistik over udbudte jobs som lærere

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
8. juni 2024 1035
7. juni 2024 1051
6. juni 2024 1029
5. juni 2024 1041
4. juni 2024 1028
3. juni 2024 1001
2. juni 2024 1000
1. juni 2024 1029
31. maj 2024 1038
30. maj 2024 992
29. maj 2024 968
28. maj 2024 964
27. maj 2024 973
26. maj 2024 993
25. maj 2024 987
24. maj 2024 1003
23. maj 2024 974
22. maj 2024 961
21. maj 2024 954
20. maj 2024 971
19. maj 2024 986
18. maj 2024 998
17. maj 2024 1023
16. maj 2024 976
15. maj 2024 971
14. maj 2024 917
13. maj 2024 896
12. maj 2024 926
11. maj 2024 930
10. maj 2024 945
9. maj 2024 941