GENOPSLAG - Underviser i erhvervsjura

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

GENOPSLAG

Vi søger

Handelsgymnasiet (hhx) i Nykøbing Falster søger underviser pr. den 1. august 2023.

Vi mangler en underviser i erhvervsjura, meget gerne i kombination med virksomhedsøkonomi, afsætning eller andre relevante fag.

Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede undervisere med eller uden pædagogikum.

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job for dig, der kan lide at undervise unge mennesker i et miljø, hvor der lægges vægt på pædagogisk mangfoldighed herunder brug af digitale læringsværktøjer. Vi går meget op i at tilrettelægge undervisningen, så den bliver vedkommende for eleverne.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, f.eks. cand.merc.jur, cand.jur. eller lignende.

Hvis du kan lide at omgås unge mennesker og har lyst til at formidle din viden, er det dig, vi søger.

Du skal være parat til et job på en skole, hvor der er stor mulighed for at få indflydelse på opgaverne og den pædagogiske linje. Samtidig skal du være parat til at indgå i et aktivt lærerkollegium, der med godt humør og arbejdsomhed hjælper hinanden gennem de udfordringer, som jobbet som gymnasielærer byder på.

Vi har en del samarbejde med folkeskolerne i området og udbyder valgfag og projekter for de ældste folkeskoleelever, så det vil være en fordel, hvis du er interesseret i også at tage del i dette samarbejde.

Hvis et af dine undervisningsfag er innovation, virksomhedsøkonomi eller afsætning, skal du være opmærksom på, at en fastansættelse kræver, at du har to års relevant erhvervserfaring.

Arbejdstid

Alt efter ansøgerens fagkombination kan der blive tale om fuldtidsunderviser, deltidsunderviser eller årsvikar.

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads med et behageligt og uformelt Arbejdsmiljø.

Udfordringer, ansvar og mulighed for at præge jobbet.

Meget varierede opgaver i form af undervisning, elevsamtaler, tværfagligt samarbejde samt udvikling og planlægning af egen undervisning.

Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023 kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via www.CELF.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte rektor Helle Holst på tlf. 6163 2948 eller mail [email protected].

Om CELF og Lolland-Falster

Handelsgymnasiet er en del af CELF.

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.

Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.

Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.

Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.

Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Nykøbing Falster
  • Mandag den 12. juni 2023

Lignende jobs

  • Lærer i Nakskov

    Vi søger CELF i Nakskov søger undervisere til et kursusforløb indenfor sikkerhed og hærdeplast. Kursusforløbet skal hovedsageligt afvikles på engelsk. Ansættelse, så hurtigt som muligt. Sti..
    • Lærer
    • Nakskov
    Få mere info
  • Lærer i Nykøbing Falster

    Vi søger 1 faglærer/kørelærer til transportuddannelserne pr. den 1. juni 2024 eller snarest derefter. Om jobbet Du vil skulle undervise på den brede vifte af arbejdsmarkedsuddannelserne..
    • Lærer
    • Nykøbing Falster
    Få mere info
  • Lærer i Hele Danmark

    Lærer søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Lærer
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Lærer i Maribo

    Explore a Career in Global Education: Seeking Teachers for Lolland International School! Are you a teacher with a global mindset? Would you like to be a part of a unique opportunity? We are loo..
    • Lærer
    • Maribo
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1