Ambitiøs fundraiser med blik for forskning søges til UCN

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Fundraising er et strategisk prioriteret indsatsområde på Professionshøjskolen UCN og til vores Forsknings- og Udviklingsafdeling søger vi nu en erfaren fundraiser, der kan medvirke til at styrke og videreudvikle arbejdet med at søge ekstern finansiering til vores praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter.

UCN har uddannelse og forskning indenfor områderne sundhed, pædagogik, teknologi og business. Du kan læse mere om UCN, og vores Strategi 2030 på www.ucn.dk.

Som fundraiser hos os skal du samarbejde med de faglige miljøer om udvikling af projekters potentialer og omsætte dette til konkurrencedygtige projektansøgninger. Derudover skal du kunne se muligheder og idéer, og kunne koble forskningsmiljøernes interesser med bevillingsgivernes ønsker om værdiskabelse – et arbejde der skal ende i endnu flere succesfulde projektansøgninger.

Det betyder, at du i jobbet som fundraiser bl.a. vil skulle udføre følgende arbejdsopgaver:

  • Understøttende indsats på fundraising særligt målrettet EU’s programmer, DFF samt de mest forskningstunge private fonde som fx Novo Nordisk Fonden
  • Arbejde strategisk, analytisk og koordineret om udvikling af projekters potentialer
  • Sparring og feedback på forskernes ansøgningsudkast
  • Rådgivning om generelle afsnit i større ansøgninger, fx impact og værdiskabelse, CV’er og projektdesign mv.
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af budgetter og finansiering samt øvrig sagsbehandling i forbindelse med ansøgningerne
  • Afholdelse af interne kurser og workshops med henblik på bl.a. idéudvikling og generelle fundraising-værktøjer

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du ser arbejdet med at understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne på UCN som interessant og væsentligt, og vi har en klar forventning om, at du selvstændigt kan drive projektudviklingsprocesser sammen med forskere og eksterne partnere. Du kan motivere og finder det spændende at skabe gode samarbejdsrelationer til kolleger, der har forskellige baggrunde og fokus. Endeligt interesserer du dig for din egen udvikling og trives med at tilegne dig nye kompetencer.

Din baggrund og kompetencer

Din vigtigste kompetence for at bestride jobbet er, at du har en bred erfaring med forskningsansøgninger. Du kan se den røde tråd, og du kan rådgive i, hvordan indhold, struktur og sammenhæng kan forbedres. Kan du det, kan mange andre kompetencer tillæres.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en akademisk uddannelse på kandidatniveau. Hvis du har en ph.d.-grad, er det en fordel, men ikke et krav
  • har stærk skriftlighed på engelsk og dansk
  • har solid erfaring i at arbejde med fundraising på nationalt og internationalt niveau, enten som fundraiser eller som tidligere forsker med egne ansøgninger
  • er analytisk stærk, og udover at have et skarpt blik for detaljen ser du helheden. Du er ligeledes en dygtig formidler, der kan give positiv og konstruktiv sparring på alle niveauer
  • har lyst til at arbejde i en organisation, som er under hastig udvikling, og hvor du får en tydelig rolle som ekspert, sparringspartner og idégenerator i samarbejde med forskere og med kolleger i afdelingen

Hvad kan vi tilbyde dig

Forsknings-og Udviklingsafdelingen er en forskningsunderstøttende enhed med 11 medarbejdere.

Du kommer til at arbejde i et fundraisingteam under ledelse af Lone Varn Johannsen. Ud over fundraising arbejder afdelingen med alle facetter af understøttelse af forskning og udvikling på UCN; herunder kontraktjura, kompetenceudvikling, organisationsudvikling, kvalitetssikring samt strategi- og politikudvikling.

I afdelingen er der en bred vifte af kompetencer, fagligheder og personligheder, og vi har en glad og imødekommende tilgang til hinanden, hvor vi bakker hinanden op og håndterer spidsbelastninger i fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Afgrænsning af opgaver og indplacering sker som specialkonsulent. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Der er tale om en fuldtidsstilling, der ønskes besat pr. 1. april 2023 eller hurtigst muligt herefter. Det forventes, at du – særligt i det første år – er en synlig person på UCN. Der er dog mulighed for at aftale fleksible løsninger omkring tilgængelighed for den rette kandidat.

Yderligere information:

Samtaler forventes afholdt den 22. februar 2023.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent og leder af Fundraisingenheden, Lone Varn Johannsen på mail [email protected] eller telefon 72690794.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Aalborg Øst
  • Tirsdag den 14. februar 2023

Lignende jobs

  • Økonom i Aalborg

    Har du en baggrund som rådgiver, f.eks. fra den finansielle sektor og brænder for at give dine kunder en rådgivning, der gør en verden til forskel? Og vil du være med til..
    • Økonom
    • Aalborg
    Få mere info
  • Økonom i Aalborg

    Er du ambitiøs, har sans for detaljen og lyst til rollen som lønkonsulent? Og er du rutineret i ét eller flere lønsystemer, opdateret på Funktionær- og Ferielov og kan lide at nørde med manuelle lø..
    • Økonom
    • Aalborg
    Få mere info
  • Økonom i Aalborg

    [xxxxx] Energy is hiring an Indirect Tax Manager for our Danish team based out of Aalborg and Copenhagen. Are you an experienced Tax professional with expert knowledge of indirect tax in an inte..
    • Økonom
    • Aalborg
    Få mere info
  • Økonom i Aalborg Øst

    Er du interesseret i at være en del af vores kommende hold hos [xxxxx] og bidrage til opstarten af fremtidens afregnings- og inddrivelsesafdeling?Stillingen som afregningsspecialist Vi glæ..
    • Økonom
    • Aalborg Øst
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1