Erfaren Finance Partner til finansiel planlægning og økonomiske analyser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Motiveres du af at sætte retning og arbejde med finansiel planlægning og analyser (FP&A)? Og søger du en spændende mulighed, hvor du kan kombinere din forretningsforståelse, viden om økonomistyring, og bringe dine solide analytiske evner i spil? Så er du måske vores nye Finance Partner til finansiel planlægning og analyse på koncernniveau, hvor du indtager en central rolle i udviklingen og implementering af en ny dynamisk planlægningsproces for Energinet, som alternativ til den klassiske budgetproces.Energinet er i kraftig vækst og har en helt central rolle i den grønne omstilling. Med DKK 8-10 mia. i årlige investeringer, en balancesum på DKK 55 mia., en omkostningsbase på DKK 10 mia. og 1.900 kolleger er dagligdagen på tværs af økonomifunktionen fyldt med spændende, udfordrende og komplekse opgaver. Hos os vægter vi fleksibilitet og et arbejdsliv i balance højt, og du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle mellem at være på vores hovedkontor i Fredericia og på hjemmekontoret.Styring & AnalyseI Styring & Analyse bliver du en del af en afdeling på ca. 10 dygtige kollegaer, der ud over at arbejde tæt sammen, ligeledes har et betydeligt samarbejde med koncernens finansielle business partnere og på tværs af Energinets datterselskaber.Afdelingen fungerer som business partner for koncernledelsen med ansvar for:
  • Fastsættelse af mål og økonomiske rammer for datterselskaberne
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af investeringsbeslutninger og øvrige beslutningsoplæg
  • Rapportering til koncernledelse og bestyrelse
  • Løbende analyseopgaver og udarbejdelse af anbefalinger og indstillinger
  • Understøttelse af koncernledelsen i operationalisering af strategien
  • Derudover fungerer afdelingen som Center of Excellence på Økonomistyringsområdet og sparringspartner for koncernens finansielle business partnere og projektøkonomer ved særligt komplekse problemstillinger. Vi er rammesættende for koncernens økonomistyring og har ansvaret for de store tværgående økonomiprocesser relateret til økonomisk planlægning, budgettering, rapportering og performance management.Jobbets indholdI samarbejde med gode kolleger bliver dine ansvarsområder blandt andet:
  • Udvikling og implementering af en ny budgetterings- og planlægningsproces
  • Drive koncernens løbende økonomiske planlægning og agere sparringspartner for koncernens finansielle business partnere
  • Understøttelse af koncernledelsen ifm. fastlæggelse af mål og økonomiske rammer for datterselskaberne
  • Udfordring og kvalitetssikring af business cases og øvrige beslutningsoplæg
  • Rapportering til koncernledelsen og -bestyrelsen
  • Udarbejdelse af finansielle analyser og beslutningsoplæg
  • Du kan se frem til et job, der byder på spændende udfordringer og komplekse problemstillinger i en organisation, hvor vi har stort fokus på din faglige og personlige udvikling.Du får et tæt samarbejde på tværs af hele organisationen, hvor du lykkes i rollen, når du forstår forretningens behov og krav til planlægning og analyse, og så du herigennem fungerer som støttefunktion for forretningen og de finansielle business partnere.Din profilDu har en baggrund som fx cand.merc., cand.oecon eller lignende og har 3-5 års erfaring med finansiel planlægning og analyse. Du har en solid økonomisk værktøjskasse, som du kan kombinere med din strategiske og forretningsmæssige forståelse. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, og du er analytisk dygtig, ligesom du laver værdiskabende og letforståelige beslutningsgrundlag med afsæt i beslutningstageren. Du er god til at formulere dig skriftligt og arbejder hjemmevant med udarbejdelse af præsentationer.Som person trives du med samarbejde og sparrer gerne med andre. Du tør stille spørgsmål og udfordre på en konstruktiv måde, ligesom du er initiativrig og tager ansvar for egne opgaver. Du har sans for detaljen og sikrer en høj kvalitet. Du trives med en hverdag fyldt med forandringer, hvor du har mange bolde i luften, og der til tider er korte deadlines.Ansøgning og kontaktSend din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job” hurtigst muligt og senest den 15. juni 2023. Vi holder samtaler løbende, og vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Klejnstrup på telefon 2333 8945.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.Energinet Koncernøkonomi og Business Support understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.Se film om Energinet.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

    Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

    Jobbet er oprettet på vores service den 14.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Økonom
    • Fredericia
    • Torsdag den 15. juni 2023

    Lignende jobs

    • Økonom (studiejob) i Sydjylland

      StudiejobbetI denne rolle som økonomiassistent får du en betydende rolle i den daglige økonomihåndtering i samspil med virksomhedens økonomiansvarlige. Her får du mulighed for at gå i dybden med sk..
      • Økonom
      • Sydjylland
      Få mere info
    • Økonom (studiejob) i Sydjylland

      StudiejobbetI dette studiejob bliver dit primære fokus at assistere virksomhedens salgsafdeling med salgschefen som din nærmeste leder. Her skal du skal først og fremmest bidrage med dine kompetenc..
      • Økonom
      • Sydjylland
      Få mere info
    • Økonom i Kolding

      For vores kunde, BPW finans A/S, søger vi en erfaren ERP-konsulent. BPW Finans A/S er en del af BPW-koncernen, og fra deres lokation i Kolding, servicerer de koncernens eftermarkedsgruppe med IT og..
      • Økonom
      • Kolding
      Få mere info
    • Økonom (studiejob) i Sydjylland

      Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
      • Økonom
      • Sydjylland
      Få mere info

    Statistik over udbudte jobs som økonomer i Fredericia

    Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte økonomer over tid

    Dato Alle jobs som økonomer
    28. april 2024 1
    23. april 2024 1
    22. april 2024 1
    21. april 2024 1
    20. april 2024 1
    19. april 2024 1
    18. april 2024 1
    17. april 2024 1
    16. april 2024 1
    15. april 2024 1
    14. april 2024 1
    13. april 2024 1
    12. april 2024 1
    11. april 2024 1
    10. april 2024 1
    9. april 2024 1
    8. april 2024 1
    2. april 2024 1
    1. april 2024 1
    31. marts 2024 2
    30. marts 2024 2
    29. marts 2024 2