Ny medarbejder til Koncernstyring og Økonomi i Erhvervsministeriets departement

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Interesserer du dig for samspillet mellem politik og økonomi? Og har du lyst til at bidrage til en effektiv og fagligt kvalificeret styring af økonomien på Erhvervsministeriets område, så er det måske dig, vi går og leder efter.

Om jobbet

I Erhvervsministeriets kontor for Koncernstyring og økonomi løser vi en lang række opgaver i spændingsfeltet mellem politik og økonomi. Vi er med til at udmønte og understøtte ministerens og regeringens politik, og vi arbejder for at opnå den bedst mulige udnyttelse af ministeriets ressourcer og sikre en fælles retning på tværs af hele Erhvervsministeriets koncern.

Konkret søger vi en ny medarbejder. Og du bør søge en stilling hos os, hvis du kan se dig selv i en eller flere (ikke nødvendigvis alle) af kontores konkrete opgaver:

  • Vi arbejder med ministeriets finanslovsproces som bl.a. består i at udarbejde prioriteringsoplæg til direktionen og ministeren samt koordinere og forhandle med Finansministeriet
  • Vi håndterer ministeriets bevillingssager, herunder også forberedelse af ministerens deltagelse i regeringsudvalgene, herunder Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget
  • Vi er ansvarlige for COVID-19-hjælpepakkerne
  • Vi varetager ministeriets ejerskab af de selvstændige offentlige virksomheder (Vækstfonden, EKF, Finansiel Stabilitet m.fl.), herunder aktuelt sammenlægningen af EKF, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond
  • Vi udvikler koncernens strategiske styring i form af ministeriets arbejdsprogram samt mål- og resultatplaner for ministeriets syv styrelser
  • Vi er ansvarlig for, at departementet og ministeriet samlet set har styr på økonomi og regnskab, hvilket indebærer løbende månedsopfølgninger, kvartalsvise udgiftsopfølgninger samt udarbejdelse af grundbudgetter og årsrapporter.


I kontoret er vi tæt på de politiske beslutningsprocesser, og vi møder ofte minister, departementschef, direktører, fagfolk m.fl., for at diskutere problemstillinger og anvise løsninger.

Hvis du får en stilling hos os, kan vi love dig, at vi har fokus på din faglige og personlige udvikling. Desuden bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi også vægter det sociale sammenhold i en uformel og humorfyldt hverdag.

Om dig

Af dig forventer vi, at:

  • Du er tal- og metodestærk og har gode analytiske evner
  • Du tager ansvar for dine opgaver, dine kollegaer og din egen udvikling
  • Du er løsningsorientering og har lyst til at lære nyt
  • Du kan formulere dig klart på skrift og i tale
  • Du bidrager til, at vi sammen skaber en god arbejdsplads
  • Du har en lang videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område og evt. relevant erfaring fra lignende stillinger. Nyuddannede kan også komme i betragtning.


Hvis du efter et par år hos os ønsker at prøve kræfter med andre opgaver på ministerområdet, ser vi det som vores pligt at hjælpe dig videre. Erhvervsministeriet varetager mange spændende forskellige sagsområder, og vi sørger sammen for, at du senere kan komme til at arbejde med lige netop det fagområde, som du finder interessant.

Om os

Koncernstyring og Økonomi er en del af Erhvervsministeriets departement på Slotsholmen. Vi er ca. 15 medarbejdere, inklusiv to kontorchefer.

Vi samarbejder med vores kolleger i departementet, med ministeriets styrelser og med de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for.

Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, kvalitet og rettidighed i opgaveløsningen, godt humør, samt respekt i ord og handling over for hinanden og vores samarbejdspartnere.

Koncernstyring og økonomi er en del af et samlet koncerncenter i departementet. Departementet består derudover af fire faglige områder samt et ledelsessekretariat. Erhvervsministeriet består ud over departementet af syv styrelser, Nævnenes Hus, Sikkerhedsstyrelsen, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Søfartsstyrelsen. Vi varetager Erhvervsministeriets ejerskab af de selvstændige offentlige virksomheder, Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit, Nordsøenheden, Finansiel Stabilitet og DanPilot.

Om ansættelsen

Du vil som udgangspunkt blive ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 18. september. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

1. samtaler forventes at blive afholdt i uge 38 og 2. samtaler i uge 39.

Hvis du brænder inde med spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Kasper Hjortebjerg Lund på 91 33 70 91.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og digitalisering af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København K
  • Søndag den 18. september 2022

Lignende jobs

  • Økonom (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du være en del af et hold, der stræber efter at lave Danmarks bedste og mest nyskabende økonomiske analyser, der flytter samfundet og Dansk Industri - til gavn for vores mange medlemsvirksomheder? Og har du lyst til at indgå i et inspirerende team af dygtige og engagerede økonomer og studenter? Så har vi jobbet til dig.
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Økonom (studiejob) i København

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, .
    • Økonom
    • København
    Få mere info
  • Økonom i København V

    Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab? Har du en stærk regnskabs- og finansiel værktøjskasse til at skabe høj kvalitet i opgaverne inden for regnskabsområdet? Så vi..
    • Økonom
    • København V
    Få mere info
  • Økonom i København V

    Vil du arbejde med økonomistyring af høj kvalitet på [xxxxx] (KP) og samtidig bidrage til videreudvikling af værktøjer og styringsprincipper? Er du nyuddannet eller har du .
    • Økonom
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0