Ambitiøs konsulent i økonomistyring, Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Ambitiøs konsulent i økonomistyring søges til Sjællands Universitetshospital

Vil du omsætte teori til praksis, og være helt tæt på beslutningerne på Region Sjællands største hospital, hvor målet er at give mest mulig sundhed og velfærd for pengene? Kunne du tænke dig at arbejde med økonomistyring, ledelsesinformation og beslutningsoplæg i et professionelt miljø, og trives du med at løse mange forskellige opgaver i samarbejde med andre dygtige kollegaer på tværs af et stort hospital?

Så er en stilling indenfor økonomistyring i Staben på Sjællands Universitetshospital noget for dig. Vi søger en kollega til en ledig, fast stilling med tiltrædelse 1. august 2023 eller snarest muligt.

Opgaverne

Du vil både få selvstændigt ansvar inden for en række områder og indgå i et team med fælles opgaveløsning med erfarne kollegaer. Vi sørger for en grundig oplæring med plads til individuelle ønsker.

Konkret vil du bl.a.:

  • Blive økonomipartner for udvalgte afdelinger på sygehuset, og dermed være tætteste, økonomiske sparringspartner for ledere i vores kliniske afdelinger
  • Bidrage med prognoser for den økonomiske udvikling af driften af sygehusets afdelinger og hjælpe sygehusledelsen med at træffe rettidige beslutninger, hvis budget og forbrug afviger fra hinanden
  • Indarbejde budgetændringer i økonomisystemet, så afdelingerne har et retvisende budget
  • Koordinere samarbejde på tværs af de regionale enheder i forbindelse med fx indkøb
  • Udarbejde beslutningsoplæg til sygehusledelsen og regionshuset, når der er behov for omfordeling af ressourcer eller stillingtagen til nye opgaver på sygehuset.

Om dig

Vi søger en kandidat med en samfundsvidenskabelig baggrund (fx cand. oecon, cand. polit, cand.merc, cand.scient.pol eller lignende), der har godt kendskab til og interesse for økonomistyring, ledelsesinformation og rådgivning af ledere. Vi forventer du har dine faglige kompetencer i orden, og at du har mod på at lære noget nyt. Du er nyuddannet eller har måske et par års erfaring, gerne med økonomistyring i den offentlige sektor. Erfaring fra sundhedsvæsnet er ikke nødvendig, men vi forventer at, du interesserer dig for sundhedsområdet, og har lyst til at få en masse sundhedsfaglige kollegaer.

Vi lægger vægt på at du har

  • et højt fagligt niveau, og klar til at omsætte teori til praksis
  • gode analytiske evner, som især understøttes af excel og den øvrige office-pakke
  • en god skriftlig og mundtlig kommunikation
  • kendskab til økonomistyring i den offentlige sektor
  • overblik og kan planlægge din egen dag
  • selvstændighed og et servicegen
  • gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder
  • interesse for sundhedsområdet

Kort om Staben

Staben arbejder i tæt samspil med bl.a. sygehusets afdelinger, sygehusledelsen og regionshuset i Region Sjælland. Du vil blive en del af en stor, administrativ stab med mange dygtige kolleger. Du får derfor mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig i samspil med de mange fagligheder i Staben, og du får desuden erfaring med den økonomiske og strategiske drift og udvikling i en stor, dynamisk organisation.

Vi er i alt 9 medarbejdere som arbejder med økonomistyring. Organisatorisk er vi netop lagt sammen med HR og Uddannelse med én chef i samme enhed.

Økonomi understøtter sygehusets afdelinger og sygehusledelsen i at forvalte og anvende et budget på ca. 4 mia. kr., og vi er bindeled mellem regionens centrale økonomifunktion og sygehusets ledelse.

Staben er kendetegnet ved , at vi er fleksible, servicemindede og udadvendte. Vi prioriterer samarbejdet og relationer, men arbejder også selvstændigt. Vi har mange tidsfrister og arbejder derfor struktureret med at løse opgaverne. Men selvom vi har travlt, er vi gode til at hjælpe hinanden og holde humøret højt.

Vi kan tilbyde dig

Du bliver en del af en central enhed på en stor arbejdsplads i udvikling. Staben er placeret på Lykkebækvej 2 i Køge, meget tæt på s-togstationen Ølby og lige over for sygehuset i Køge. Du kan forvente mødeaktivitet i hele regionen, men hovedsageligt på vores to sygehusmatrikler i Roskilde og Køge. En del møder afvikles som virtuel mødeaktivitet.

Staben på Sjællands Universitetshospital er som udgangspunkt i fysisk fremmøde, og samtidig har vi gode muligheder for hjemmearbejde efter aftale.

Du vil få selvstændigt ansvar og blive inddraget i spændende opgaver. Du får dygtige og engagerede kolleger, som vil bidrage til din læring, og som glæder sig til at høre dine perspektiver og idéer til, hvordan vi gør tingene i dag og fremtiden. Sjællands Universitetshospital er en organisation under udvikling, og du vil derfor få mulighed for at få stor indflydelse på udviklingen af økonomiområdet.

Om ansættelsen

Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat 1. august 2023, eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist 23. maj 2023. Vi forventer at afholde samtaler d. 26. maj om formiddagen og evt. anden samtale 30. maj om eftermiddagen. Der kan indgå test i samtalerne.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Chef for Økonomi og HRU, Nettie Vindahl Vind på 6133 5857 eller Faglig leder Ulla Høyrup Mikkelsen 2332 9579.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Køge
  • Tirsdag den 23. maj 2023

Lignende jobs

  • Økonom på Midt-og Vestsjælland

    Vi søger en dedikeret og erfaren bogholder til at styrke en sund arbejdsplads. Er du den rette til jobbet, så får du muligheden for at have indflydelse på dine egne arbejdstider. Der lægges vægt på..
    • Økonom
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Økonom på Midt-og Vestsjælland

    Salgs- & personalekonsulent Ved at påtage dig ejerskab og tage styringen over din egen arbejdsdag, åbner du døren til at blive en integreret del af en virksomhed i vækst.Vi søger en relationsskaben..
    • Økonom
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Økonom i Kalundborg

    Brænder du for at arbejde med budgetter, økonomianalyser og regnskab, og har du lyst til også at arbejde med udviklingsopgaver og support af ledelsen i et engageret økonomiteam? Vi søger en enga..
    • Økonom
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Økonom i Slagelse

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 4200 Slagelse
    • Økonom
    • Slagelse
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1