Chef for økonomi i Det Nære Sundhedsvæsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Brænder du for at udvikle økonomistyring i et omfattende og ungt virksomhedsområde i Region Sjælland, Det Nære Sundhedsvæsen?

Har du samtidig respekt for at sikre klassisk controlling og budgetstyring?

Er du faglig, ledelsesmæssig og personlig ambitiøs?

Om jobbet - vi tilbyder dig

Det Nære Sundhedsvæsen søger en engageret, innovativ og faglig kompetent økonomichef, som vil sikre videreudvikling og styrkelse af Det Nære Sundhedsvæsens økonomistyring, ledelsesinformation og dataanvendelse.

Det Nære Sundhedsvæsen har et årligt budget på knap 4,0 mia. kr. Sygesikrings- og medicinudgifter udgør den væsentligste andel af udgifterne, men der er også betydelige bevillinger allokeret til hjemmeboende respiratorpatienter, e-løsninger, Lægevagt, diverse projekter og generel drift af Det Nære Sundhedsvæsen.

Du vil blive funktionschef for området ”Økonomi”, bestående af 16 engagerede medarbejdere, der er organiseret i tre kontorer:

  • Afregning med praksisområdets leverandører (læger, fysioterapeuter mv.)

  • Budget, regnskab og ledelsesinformation

  • Data og analyser


Der er fokus på sikker økonomistyring af hele området, hvilket du er ansvarlig for. Det Nære Sundhedsvæsen er i konstant bevægelse, og pr. 1. oktober 2022 skal Det Nære Sundhedsvæsen drive lægevagten i Region Sjælland. Der er brug for, at ledelsesinformation til Virksomhedsledelsen og funktionscheferne løbende udvikles og tilpasses behovene.

Arbejdsopgaverne vil være mangfoldige og bl.a. omhandle:

  • Ansvarlig for, at der leveres et driftssikkert og gennemsigtigt budget og løbende budgetopfølgning

  • Videreudvikle Det Nære Sundhedsvæsens økonomistyring og understøtte at alle parter, særligt lederkollegaer i virksomheden, får den efterspurgte support og finder det inspirerende og vigtigt at være orienteret mod økonomiske aspekter

  • Drive kontinuerlige forbedringer; herunder analyseværktøjer, automatiseringer og forsimpling af rapporter

  • Udvikle moderne ledelsesinformation i et tæt samarbejde med relevante medarbejdere og kollegaer

  • Levere værdiskabende sparring, analyser og business cases og således bidrage med anbefalinger til virksomheds- og regionsbeslutninger og sikre opfølgning

  • Opbygge en velfungerende dataenhed og herunder sikre planlægning og opfølgning i forhold til data- og analyseopgaver; f.eks. i forhold til aktivitet i Lægevagten, anvendelse af videokonsultationer og flytning af aktivitet mellem sektorer


Du bliver en del af en dedikeret ledergruppe og får direkte reference til direktøren. Dine samarbejdspartnere vil desuden være kollegaer i andre dele af Region Sjælland – først og fremmest i Koncern Økonomi, Koncern HR, sygehusene og Præhospitalt Center.

Kompetencer - vi forventer at du:

  • Har stor økonomisk indsigt og omfattende ledelseserfaring med økonomistyring i en offentlig organisation; gerne inden for sygehus- og/eller sundhedsområdet

  • Har en faglig akademisk uddannelse (cand. polit., cand.oecon, cand.merc. eller lign.) og kan dokumentere ledelsesuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau

  • Har erfaring med udarbejdelse af ledelsesinformation og implementering af nye arbejdsgange

  • Er analytisk tænkende, har stærke IT-færdigheder og flair for databehandling

  • Kan demonstrere erfaring med skriftlig og mundtlig formidling (rapporter, notater, sagsfremstillinger, præsentationer) så modtagere uden økonomiske fagkundskaber kan forstå dit budskab

  • Kan indgå i og udarbejde samarbejder på alle niveauer. Du kendes for at være en dygtig personaleleder, som formår at involvere og vise retning

  • Du kan se dig selv i Det Nære Sundhedsvæsens ledelsesværdier; Ansvarlighed, ordentlighed, tillid og faglighed (se link til Spillebane for ledelse) i relationerne til dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere. Med ordentlighed evner du således at sikre rettidige leverancer, herunder søge viden hos og orientere relevante parter om afgørende økonomiske forhold


Du har lysten og vilje til at gøre en forskel, er optaget af at finde løsninger og kan se dig selv have en vigtig rolle i implementering af strategien for Det Nære Sundhedsvæsen ”Sundhed tæt på dig”. Du er struktureret og holder fast. Og så sætter du pris på en uhøjtidelig og tillidsbaseret samarbejdsform og bidrager selv med en positiv tilgang.

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Det Nære Sundhedsvæsen er et virksomhedsområde i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig”, som er overskriften for alt, hvad der arbejdes med.

Den politiske dagsorden handler om at skabe større sammenhæng for borgerne i Region Sjælland i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerens hverdagsliv og i stigende grad ud i eget hjem.

DNS har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset Sorø, i Næstved, i Nærklinikker og i Test- og vaccinationscentrene rundt i regionen. I alt er der en medarbejderstab på mere end 1500 medarbejdere.

I Det Nære Sundhedsvæsen værnes der om en forbedringskultur. Dataunderstøttelse af indsatser, systematisk opfølgning og ugentlige tavlemøder er blandt de værktøjer, der anvendes for at sikre innovation, koordination, overblik, videndeling, læring og et godt arbejdsmiljø.

Udviklingsarbejdet sker i løbende dialog med borgerne og øvrige interessenter i Region Sjælland, så indsatser er afstemt med forventninger og behov.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat snarest.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er i Regionshuset i Sorø (Alleen 15, 4180 Sorø).

Ansøgning

Ansøgningsfrist 13.5. 2022

Samtaler forventes afviklet d. 18.5. og 23.5. 2022.

Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt direktør Trine Holgersen [email protected] mhp. at få aftalt en telefonisk samtale.

Se præsentationsvideo af Det Nære Sundhedsvæsen her.

Du kan læse mere om strategien ”Sundhed tæt på dig” og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.

Du kan også se vores organisationsdiagram.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Midt-og Vestsjælland
  • Fredag den 13. maj 2022

Lignende jobs

  • Økonom på Midt-og Vestsjælland

    Salgs- & personalekonsulent Ved at påtage dig ejerskab og tage styringen over din egen arbejdsdag, åbner du døren til at blive en integreret del af en virksomhed i vækst.Vi søger en relationsskaben..
    • Økonom
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Økonom i Sorø

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 4180 Sorø
    • Økonom
    • Sorø
    Få mere info
  • Økonom i Kalundborg

    Økonomikonsulent søges til Synscenter Refsnæs, det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Motiveres du af at arbejde med tal, analyser og .
    • Økonom
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Økonom i Kalundborg

    Om jobbet I Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse søger vi to skarpe konsulenter, der brænder for at arbejde med udvikling og økonomistyring af børne- og skoleområdet Stilling 1 – 100% økonomi..
    • Økonom
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som økonomer
15. juni 2024 26
14. juni 2024 26
13. juni 2024 28
12. juni 2024 28
11. juni 2024 29
10. juni 2024 28
9. juni 2024 27
8. juni 2024 28
7. juni 2024 27
6. juni 2024 26
5. juni 2024 24
4. juni 2024 25
3. juni 2024 31
2. juni 2024 32
1. juni 2024 31
31. maj 2024 32
30. maj 2024 31
29. maj 2024 27
28. maj 2024 28
27. maj 2024 25
26. maj 2024 27
25. maj 2024 24
24. maj 2024 25
23. maj 2024 25
22. maj 2024 27
21. maj 2024 30
20. maj 2024 32
19. maj 2024 33
18. maj 2024 33
17. maj 2024 32
16. maj 2024 64