Student med analyse- og økonomikompetencer søges til Ledelsessekretariatet i Udlændingestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Næstved

Har du lyst til at være en del af et team, der leverer ledelsesbetjening og understøtter organisationens udvikling. Evner du både at løse opgaver selvstændigt og i samarbejde med andre? Så er du måske vores nye student i Ledelsessekretariatet.

Lidt om alt det vi tilbyder

Ledelsessekretariatet løser en bred vifte af opgaver lige fra direktions- og ledelsesbetjening, den interne service, presse- og kommunikationsopgaver, it-koordination, lovarbejde og ministersagshåndtering. Du vil som student få en bred vifte af opgaver, som vil give dig et godt indblik i Udlændingestyrelsens forskellige fagområder.

Du vil blive en del af en travl og til tider hektisk hverdag, hvor du skal være i stand til at holde mange bolde i luften. Du vil indgå i Team Ledelse og Organisation, der bl.a. bistår Udlændingestyrelsens direktør og direktion, står i spidsen for en række organisationsrettede projekter, gennemfører forskelligartede initiativer og varetager en række andre administrative sekretariatsopgaver. Det er en spændende mulighed for at få konkrete erfaringer og indblik i en statslig styrelse, og hvordan en organisation fungerer. I teamet ønsker vi derudover at blive endnu bedre til vores løbende opfølgning på kontorets samlede økonomi, hvor du kan få muligheden for at sætte dit præg på opgaven.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte:

  • bidrag til teamets økonomicontrolling, budgetplanlægning og prognoser
  • understøttelse af overblik og styring af kontorets økonomi
  • markedsafdækning og anden research i forbindelse med fx indkøb og arrangementer
  • deltagelse i interne udvalg samt opfølgning og implementering af tiltag i organisationen
  • opdatering af oversigter og materiale

Dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af de aktuelle opgaver i teamet samt din baggrund og dine kompetencer. Vi kan dog garantere, at du vil skulle løse opgaver og få faglige erfaringer, der kan bidrage til dit videre arbejdsliv på både kort og lang sigt.

Som student i Ledelsessekretariatet får du ca. 40 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant akademisk uddannelse og evt. har erfaring med lignende opgaver. Du har lyst til at arbejde i en organisation med en bred variation af spændende opgaver og stor offentlig bevågenhed.

Du bliver en del af et ambitiøst miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • arbejder systematisk og struktureret og har blik for detaljen
  • er i stand til at analysere og danne overblik over forskellige typer af data, herunder økonomidata
  • er handlekraftig og ikke bange for at tage initiativ og opsøge viden og kontakt til samarbejdspartnere
  • er serviceminded, nysgerrig og imødekommende
  • er arbejdsom, ansvarsfuld og fleksibel

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med:

  • arbejde i en offentlig myndighed
  • administrativt arbejde
  • Microsoft Excel

Yderligere information

Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger i Næstved, som bliver dit faste arbejdssted. Dog kan begrænset rejseaktivitet til især Udlændingestyrelsens øvrige lokaliteter i Danmark forekomme.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse. Der er tale om en midlertidig stilling med mulighed for forlængelse.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

[linket: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf ]

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte teamleder Stine Lykkegaard Nielsen på telefonnummer 29 33 85 56 eller på e-mail [email protected] eller souschef Mads Skov Thomsen på telefonnummer 21 80 74 20 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest 13. september 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Næstved
  • Tirsdag den 13. september 2022

Lignende jobs

  • Økonom (elev) i Rønnede

    JC Rådgivning I/S er et rådgivningsfirma, der varetager bogførings-, lønadministrations-, rådgivnings- og regnskabsopgaver for personlige virksomheder, selskaber og fonde. Vi er en nyopstartet virk..
    • Økonom
    • Rønnede
    Få mere info
  • Økonom på Sydsjælland

    Vil du medvirke til at få Næstveds nye Center for Unge og Uddannelse (CUU) godt fra start? Synes du det er sjovt at udvikle relevante måltal, optrevle økonomier og bygge en ny organisationsstruktur..
    • Økonom
    • Sydsjælland
    Få mere info
  • Økonom på Sydsjælland

    - fleksibel arbejdstid og gode karrieremuligheder.Vi søger en engageret og selvstændig økonomikonsulent til vores økonomistyringsteam. Som økonomikonsulent vil du skulle være med til at sikre en ef..
    • Økonom
    • Sydsjælland
    Få mere info
  • Økonom i Næstved

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 4700 Næstved
    • Økonom
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
15. juni 2024 2
14. juni 2024 2
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1