Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Ringsted Kommune søger en direktionskonsulent til at understøtte kommunens øverste ledelse. Direktionskonsulenten agerer bindeled mellem direktionen og kommunens fagcentre/stabe, med særligt fokus på udvikling og implementering af tværgående udviklingsprojekter og strategiske initiativer. Derudover vil du indgå i Ringsted Kommunes budgetafdeling, hvor du vil varetage en række økonomiopgaver.

Dine primære ansvarsområder:

  • Ansvarlig for Ringsted Kommunes budgetproces
  • Ansvarlig for Ringsted Kommunes sociale investeringsfond
  • Politisk betjening fx udarbejdelse af dagsordner, udvalgsbetjening og temadrøftelser
  • Projektleder for tværgående og strategiske vigtige projekter i kommunen pt. er det bl.a. nyt ERP- system
  • Sparringspartner for organisationen i relation til direktion/koncernledelse
  • Ad hoc opgaver inden for økonomiområdet

En væsentlig del af stillingen er, at du får ansvaret for gennemførelsen af Ringsted Kommunes budgetproces. Ringsted Kommune har en sund økonomi, og foretog i sidste budget en række tilpasninger for at imødegå de udfordringer, der allerede kunne ses i horisonten sidste år. Derfor bygger budgettet for 2024 på et sundt fundament. Næste års budget er præget af landspolitiske udfordringer. Der er derfor brug for et fyrtårn i budgetprocessen som har en god økonomiforståelse og som kan lede politikkerne sikkert igennem processen. Vi har en forventning om, at du vil bidrage til en løbende udvikling af den måde, vi fastlægger budgettet.

En anden del af stillingen er at være ansvarlig for Ringsted Kommunes sociale investeringsfond. Formålet med fonden er, at styrke den forebyggende og tidlige indsats inden for områder som børn og unge, ældre, socialt udsatte og sundhed. Målsætningen er, at den sociale investeringsfond skal være økonomisk bæredygtig, og dermed selv kunne finansiere nye sociale investeringer.

Vi har nedsat et § 17.4-udvalg, som rådgiver Byrådet i relation til kommunens sociale investeringer og behandling af ansøgninger. Du vil være bindeleddet imellem de mange parter, der spiller ind i fondens virke. Der vil derfor også her være et tæt samarbejde med fagcentrene og eksterne aktører om at koordinere Ringsted Kommunes indsats med at identificere sociale investeringer.

Hvem er du
Du har en akademisk baggrund fx inden for samfundsvidenskab eller økonomi og erfaring med udviklingsopgaver og projektledelse, gerne fra en kommune. Vi ser gerne at du har erfaring med økonomistyring og budgetlægning fra en kommune. Du er en initiativrig, selvstændig og proaktiv person, som har et strategisk blik for udvikling. Du har en skarp pen og en god talforståelse samt en god forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation. Desuden evner du at sikre fremdrift i en til tider kompleks hverdag. Som person er du udadvendt, og du formår at arbejde sammen med mange forskellige kolleger i organisationen. Sidst men ikke mindst har du benene solidt plantet på jorden og kan håndtere et job med høje forventninger og korte tidsfrister.

Afdeling
Stillingen er forankret i Økonomi, HR og Løn, med reference til afdelingslederen for budgetafdelingen. I dagligdagen vil du have et tæt samarbejde med kommunens anden direktionskonsulent, som er forankret i staben for Digitalisering, Jura og Kommunikation.

Vi tilbyder
Du vil møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger er både selvkørende og holdspillere. Vi vægter sparring på kryds og tværs højt, hvor vi i samspil med hinanden skaber de bedste resultater.

Vi er en afdeling, som sætter pris på humor og åbenhed – og lægger vægt på at indgå i det sociale fællesskab. Vores samarbejde er præget af høj faglighed, og en fleksibilitet og selvstændighed i forhold til arbejdstilrettelæggelsen, men samtidig vil der være arbejdsopgaver – primært i relation til det politiske arbejde - som skal løses uden for den normale arbejdstid.

Der vil blive tilbudt kurser og efteruddannelse efter behov.

Du kan forvente:

  • spændende og afvekslende opgaver
  • et arbejde som foregår tæt på Byrådet og direktionen
  • plads til selvstændighed i opgaveløsningen og hjælpsomme kollegaer
  • faglige udfordringer og personlig udvikling
  • en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet, uformel atmosfære og let til smil

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til Jacob Studsgaard, som er stabschef for Økonomi, HR og Løn på telefon 29 46 98 33.

Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Ansøgningsfristen er 12. marts og vi forventer at holde første samtale den 18. marts og anden samtale den 22. marts.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Ringsted
  • Tirsdag den 12. marts 2024

Lignende jobs

  • Økonom på Midt-og Vestsjælland

    Salgs- & personalekonsulent Ved at påtage dig ejerskab og tage styringen over din egen arbejdsdag, åbner du døren til at blive en integreret del af en virksomhed i vækst.Vi søger en relationsskaben..
    • Økonom
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Økonom i Sorø

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 4180 Sorø
    • Økonom
    • Sorø
    Få mere info
  • Økonom i Kalundborg

    Økonomikonsulent søges til Synscenter Refsnæs, det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Motiveres du af at arbejde med tal, analyser og .
    • Økonom
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Økonom i Kalundborg

    Om jobbet I Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse søger vi to skarpe konsulenter, der brænder for at arbejde med udvikling og økonomistyring af børne- og skoleområdet Stilling 1 – 100% økonomi..
    • Økonom
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 1
4. juni 2024 1
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1