Er du vores nye Controller?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Har du lyst til at blive en del af Bornholms største forsyningsselskab og være en del af virksomhedens økonomiske rygrad med fokus på kvalitetssikring af regnskabsdata, udarbejde revisionsmateriale, udvikle og vedligeholde interne kontroller samt at have et tæt samarbejde med revision? Har du lyst til at være en del af en regnskabsfunktion, hvor ambitionen er at sætte dagsordenen og blive den de andre forsyningsselskaber bliver inspireret af, så er dette måske jobbet for dig.

I regnskabsteamet hos Bornholms Energi & Forsyning er vi dem, der kvalitetssikrer regnskabsdata, har styr på omkostningsfordelinger samt interne kontroller samt de eksterne regnskaber, og vi er med til at sikre en ansvarsfuld økonomistyring på baggrund af et solidt datagrundlag. Som finance controller vil du blive en vigtig sparringspartner for Regnskabschefen, forretningscontrollerne og Økonomidirektøren., men også internt i regnskabsteamet.

Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) er en mellemstor virksomhed med ca. 150 medarbejdere, der hver dag sikrer forsyningssikkerheden på Bornholm, og samtidig brænder for en grøn og bæredygtig omstilling i både BEOF og på Bornholm. Vi producerer EL og dækker forsyningsområderne vand, spildevand og varme, og har en samlet årlig omsætning på ca. 650 mio. kr.

Som finance controller i BEOF vil du få en stor kontaktflade ud i organisationen og det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer med gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og kan bevare overblikket selv i travle perioder.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling som finance controller, hvor din faglighed og rådgivning er med til at skabe fundamentet for, at topledelsen kan træffe rettidige beslutninger, og hvor vi har fokus på at udvikle regnskabsopfølgningen og rapportering. I regnskabsteamet har vi løbende fokus på procesforbedringer og effektiviseringer, og med det rette engagement giver stillingen også mulighed for at deltage eller at drive nogle af disse projekter.

Vi tilbyder dig at blive en del af et team, hvor vi er stolte af og dedikerede til det arbejde, vi leverer. Vi har en kultur, hvor vi vægter åbenhed og ærlighed meget højt, og hvor hjælpsomhed skal være en naturlig del af vores hverdag. Ydermere er det vigtigt for os, at der også i travle perioder er en god stemning og plads til et godt grin. Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af vores arbejde og med god mulighed for planlægning af arbejdstiden, uden at gå på kompromis med opgaveløsningen i perioder med mange deadlines. Det er vigtigt, at du har sans for detaljen uden at miste overblikket.

Opgaver og ansvar

Som finance controller vil dine konkrete opgaver omfatte følgende:

  • Kvalitetssikring af regnskabsdata på tværs af afdelinger og selskaber
  • Udarbejdelse af og kontrol af regnskabs- og revisionsdokumentation
  • Regnskabsaflæggelse på flere af vores afdelinger/selskaber
  • Have styr på håndtering af forskellige lovgivninger som er på forsyningsområdet i samarbejde med ekstern samarbejdspartner
  • Have styr på over-/underdækninger, regulativer, Transfer pricing m.m. i samarbejde med ekstern revision
  • Udarbejde budgetter, månedsregnskaber og prognoser for afdelinger/selskaberne
  • Udvikling og vedligeholdelse af interne kontroller
  • Tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere, herunder revisionen
  • Ad hoc økonomisk støtte til virksomheden

Du får dermed en vigtig rolle i at sikre den bedst mulige regnskabsaflæggelse, afrapportering til regulator m.m. samt sikre god forvaltning af midlerne.

En del af opgaven bliver løbende at arbejde med nye arbejdsprocesser og værktøjer med henblik på at effektivisere og professionalisere arbejdsgangene, hvilket vil foregå i samarbejde med regnskabschefen og regnskabsteamet.

Om dig

At du har en baggrund som revisor og/eller finance controller (HD-R, cand.merc.) eller lignende. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring, da vi har mulighed for at tilrettelægge arbejdet ud fra din profil. Du har stærke IT og analytiske kompetencer, og trives med opgaver, der stiller krav til overblik og sans for detaljen. Du evner ubesværet at sætte dig ind i nye områder inden for finans, såvel som bl.a. ERP-tekniske løsninger. Du agerer selvstændigt og professionelt og har lyst til at bidrage til at udvikle vores regnskab og vores processer, samt bidrager til den gode stemning i kontoret. Du har en skarp og detaljeorienteret tilgang, er vedholdende, struktureret og med en kvalitetsbevidst indstilling til udførelsen af dit arbejde. Du drives af udfordringer og nye opgaver og har et særligt øje for optimeringsmuligheder.

Organisering

Regnskab & løn er en del af BEOF’s 4 enheder under Økonomidirektøren, og du vil få en bred kontaktflade ud i organisationen. Teamet består af 2 medarbejdere i lønbogholderiet samt 8 medarbejdere i regnskab, der vil derfor være god overlevering af opgaverne.

Sådan søger du

Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side. Ansøgning og CV skal være os i hænde senest onsdag den 19. juni 2024. Samtaler vil holdes løbende.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regnskabschef Karina Qvistgaard på 2492 6143 eller [email protected].

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 24.05.2024
  • Økonom
  • Rønne
  • Onsdag den 19. juni 2024

Lignende jobs

  • Økonom (elev) i Hele Danmark

    Har du lyst til nye spændende udfordringer i en virksomhed i rivende udvikling? [xxxxx] er en it-virksomhed med mere end 15.000 medarbejdere på verdensplan, fordelt på 30 la..
    • Økonom
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Økonom (vikar) i Hele Danmark

    Økonom søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Økonom
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Økonom i Hele Danmark

    Fri kontakt
    Som anført på vores hjemmeside, modtager vi gerne uopfordrede ansøgninger. For at give vore kandidater en god service, og som led i at vi overholder Den Europæiske Persondata forordning (GDPR), samarbejder vi med prokan rekruttering, der håndterer alle vore kandidater.
    • Økonom
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Økonom i Hele Danmark

    Økonom søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Økonom
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer over tid

Dato Alle jobs som økonomer
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1
30. maj 2024 1
29. maj 2024 1
28. maj 2024 1
27. maj 2024 1
26. maj 2024 1
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1