Erfaren Koordinator til IT organisation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du vant til at skabe effektive processer og forandringer i en IT Organisation, og vil du være med til den grønne omstilling? Der er mange opgaver som skal løses, og det gælder ikke mindst når der skal holdes styr på en stor organisation af softwareudviklere, hvor vi lægger vægt på leverancer og har fokus på hele tiden at gøre tingene lidt bedre med mennesker i centrum.I Energinet er vi en del af den grønne omstillingEnerginet er under stor forandring, og vi arbejder efter en betydelig og vigtig dagsorden. Om mindre end 10 år skal alt strøm i Danmark være fra vedvarende energikilder. Og i 2050 skal Danmark være 100% uafhængig af fossile brændstoffer. Energinet etablerer, driver og vedligeholder hovedvejene i Danmarks elnet og gasnet herunder også alle udlandsforbindelserne. Vi står derfor overfor en samfundsmæssig vigtig opgave, som vi skal nå i mål med, både af hensyn til klimaet og forsyningssikkerheden. Tech & Innovation spiller en stor rolle i at understøtte og bidrage til denne udvikling.Gårsdagens løsninger skal nytænkes for at imødekomme fremtidens mål, så den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt. I den forbindelse er Tech & Innovation i gang med en større forandringsproces, der vil ruste os til fremtiden - en transformation med stort fokus på at udvikle IT organisationen og arbejde mere agilt. I forbindelse med den agile transformation i Tech & Innovation, den generelle transformation i hele Energinet og sourcing af IT-infrastruktur, sker der ændringer i vores processer. Re-design af processerne er derfor nødvendige, så de passer til nye måder at arbejde på. Ligesom høj procesmodenhed er et strategisk indsatsområde i Tech & Innovation.Du bliver en del af en organisation, hvor et godt arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.Dit organisatoriske områdeDu bliver en del af organisationen Critical Supply Solutions som består af 9 ledere og en række teams. Du vil referere til Agile People Leader Mads Bukballe.Du bliver tilknyttet ledergruppen i området og skal understøtte os i en travl og til tider omskiftelig hverdag. Områdets hovedfokus er udvikling af software, som bruges dagligt til håndtering af el og gas i Danmark.Vi er i alt tæt på 200 mennesker som er organiseret i agile software teams. Vi lægger vægt på at arbejde sammen, at være faglig dygtige, fulde af engagement og går glade på arbejde og glade hjem igen.Varierende opgaver og bred kontaktfladeDine arbejdsopgaver er mange og indeholder en række administrative opgaver så som kontraktforlængelser, mødeindkaldelser, opfølgning på timeregistreringer, planlægning af større arrangementer m.m., så der vil ikke være 2 dage som er ens. Du skal primært støtte lederteamet ved at løse administrative opgaver og planlægning af møder og arrangementer. Du skal kunne lide at skabe simple arbejdsgange og være med til at holde organisationen op på det den lover.Opgaverne løses i samarbejde med ledergruppen, medarbejdere i området og andre afdelinger såsom Indkøb, Økonomi, HR mm.Der vil være en høj grad af indflydelse på, hvordan jobbet formes ligesom du kan sætte dit eget aftryk på, hvordan vi bliver mere effektive i vores hverdag. Nedenfor et uddrag af væsentlige opgaver i rollen:
  • Aflaste ledergruppen for administrative opgaver
  • Indgåelse og opfølgning på kontrakter med leverandører
  • Planlægning af møder og events
  • Opfølgning på timeregistreringer og økonomi
  • Assistere ifm. rekrutteringer
  • Udvikle effektive arbejdsgange
  • Skabe en effektiv indkøbsproces
  • Sikre proces til fejlfri kontrakthåndtering
  • KvalifikationerDu har min. 5 års erfaring med at skabe effektive processer og forandringer i en IT virksomhed, eller en stor IT organisation, f. eks. i en koncern.Du er excellent indenfor Microsoft 365 suiten, også gerne Azure DevOps, og er vant til præsentationer i PPT og rapportering til ledelsen. Det vil være en fordel med kendskab til SAP men er ikke et krav.Du er god til at skabe synlighed omkring leverancer, økonomi mm.Det er væsentligt, at du kan navigere og kommunikere på både dansk og engelsk. Du er derfor en god kommunikator som taler og skriver både dansk og engelsk flydende.Serviceminded og initiativrig profil med gode kommunikationsevnerSom person er du selvstændig, kvalitetsbevidst, struktureret. Det er desuden vigtigt med gode samarbejdsevner, og kunne formidle viden, og at du selv er opsøgende da du får en bred berøringsflade internt i en stor organisation. Sidst men ikke mindst sætter vi pris på initiativ og godt humør.Vi er helt nede på jorden, organisationen er uformel og det er ledelsesstilen også. Vi forventer at du er selvledende og kan tage initiativ. Dialogen er åben og anerkendende og du forventes at kunne tale åbent om dine løbende problemstillinger, kun sådan kan vi sammen løse dem. Vi forventer også at du kan give og modtage konstruktivt feedback, da vi mener det er en af grundpillerne i en lærende organisation. Dermed skal du også være åben for personlig udvikling, og løbende kunne tilpasse dig efterhånden som organisationen og opgaverne udvikler sig.Ansøgning og kontaktSend din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader Mads Bukballe på telefon +45 29 71 32 03.Særlige forholdJobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.Vi ser mangfoldighed som en nødvendighed og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

    Jobbet er oprettet på vores service den 4.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Øvrige

    Statistik over udbudte jobs som øvrige

    Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte øvrige over tid

    Dato Alle jobs som øvrige
    15. maj 2024 5366
    14. maj 2024 5242
    13. maj 2024 5132
    12. maj 2024 5196
    11. maj 2024 5184
    10. maj 2024 5265
    9. maj 2024 5234
    8. maj 2024 5174
    7. maj 2024 5072
    6. maj 2024 5036
    5. maj 2024 5021
    4. maj 2024 5051
    3. maj 2024 4953
    2. maj 2024 4955
    1. maj 2024 5011
    30. april 2024 5015
    29. april 2024 4767
    28. april 2024 4814
    27. april 2024 4827
    26. april 2024 4852
    25. april 2024 4743
    24. april 2024 4743
    23. april 2024 4661
    22. april 2024 4835
    21. april 2024 4833
    20. april 2024 4890
    19. april 2024 4903
    18. april 2024 4823
    17. april 2024 4745
    16. april 2024 4712
    15. april 2024 4806