Selvstændig vedligeholdelsestekniker til Kompressorstation i Everdrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du være med til at sikre naturgasforsyningen til ind- og udlandet, og er du klar til et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for at anvende og udvikle din specialistviden inden for et område, som ikke findes tilsvarende i Danmark?Vi søger en ny kollega, som i fællesskab med de øvrige kollegaer på vores nye naturgasanlæg i Everdrup, skal stå for det forebyggende og afhjælpende vedligehold på vores kompressorstation. Glæd dig til et teknisk spændende job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag og medindflydelse på driften af anlægget.Et ansvarsfuldt arbejde, som bidrager til den grønne omstillingDu vil blive del af afdelingen Drift og Vedligehold, Øst, som pt. består af 18 dygtige og engagerede kollegaer, som i fællesskab er ansvarlig for at varetage drift og vedligehold på vores kompressorstation. Vi sørger for at du, gennem et grundigt introduktions-og uddannelsesforløb samt sidemandsoplæring, er klædt på til at blive en vigtig del af det team, der skal vedligeholde, idriftsætte og drive vores gaskompressorstation i Everdrup. I uddannelsesforløbet må der forventes en del rejseaktivitet.Som vedligeholdelsestekniker er din vigtigste opgave at sikre, at vores gasanlæg er vedligeholdt efter de gældende vedligeholdelsesplaner. Du varetager både forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse, som du selv planlægger inden for rammerne. Sammen med dine kollegaer arbejder du desuden med projekter og anlægsændringer samt optimering af systemerne. I forbindelse med anlægsopgaver eller eksternt arbejde på vores anlæg har du ligeledes en tilsynsfunktion, hvor du med naturlig autoritet sikrer, at sikkerhedsregler og arbejdsprocedurer bliver overholdt, og sikkerheden dermed er i top.Du vil ligeledes indgå i en vagtordning, hvor du hver ottende uge har tilkaldevagten, hvor du står til rådighed uden for normal arbejdstid, hvis vi får brug for din assistance til anlæggets drift.Du kan se frem til et job, hvor du medvirker til at sikre driften af Danmarks nye gasforbindelse Baltic Pipe og overordnet bidrager til den grønne omstilling af vores energisystem, der også i de kommende år vil give spændende tekniske udfordringer for vores driftsorganisation.Erfaren tekniker med ro og overblikDu kommer med en el-teknisk baggrund via uddannelse, og har et par års erhvervserfaring. Du har kendskab til el-teknisk fejlfinding, og motiveres af at arbejde i dybden med forskellige systemer. Samtidig er det en fordel, hvis du har arbejdet med vedligeholdelsessystemer før og generelt har flair for IT.Vi samarbejder med både danske og udenlandske leverandører, så fornuftige dansk- og engelskkundskaber er et krav i jobbet.Ligeledes arbejder du omhyggeligt med dine opgaver og fokuserer på detaljerne, så arbejdet bliver udført fejlfrit, og sikkerhedsreglerne overholdes. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, og du formår at bevare roen og overblikket - også i en presset situation. Du er nysgerrig på at udvikle dit fagområde, og du søger proaktivt ny viden, og formår at omsætte det til brug i din dagligdag. Med din positive indstilling bidrager du desuden aktivt til det gode samarbejde og den gode stemning i teamet.Særlige forholdDet er et krav, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsen. Du kan læse mere om sikkerhedsgodkendelse på PET's hjemmeside.Da du i din vagtuge skal kunne ankomme til vores kompressorstation indenfor en halv time, er det væsentligt, at du har bopæl i en radius af ca. 30 minutter fra vores anlæg i Everdrup. Du har kørekort til almindelig personbil.Ansøgning og kontaktSend din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 18. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af juni på vores lokation i Stenlille. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte manager, Thomas Koch Asmussen på telefon +45 4038 2420. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.Gastransmission er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Selskabet driver, vedligeholder, udbygger og tilpasser det danske gastransmissionsnet nu og til fremtidens behov. Vi har en ambition om at være det tekniske omdrejningspunkt i omstillingen til ny grøn gasinfrastruktur. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søndag den 18. juni 2023

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. maj 2024 5366
14. maj 2024 5242
13. maj 2024 5132
12. maj 2024 5196
11. maj 2024 5184
10. maj 2024 5265
9. maj 2024 5234
8. maj 2024 5174
7. maj 2024 5072
6. maj 2024 5036
5. maj 2024 5021
4. maj 2024 5051
3. maj 2024 4953
2. maj 2024 4955
1. maj 2024 5011
30. april 2024 5015
29. april 2024 4767
28. april 2024 4814
27. april 2024 4827
26. april 2024 4852
25. april 2024 4743
24. april 2024 4743
23. april 2024 4661
22. april 2024 4835
21. april 2024 4833
20. april 2024 4890
19. april 2024 4903
18. april 2024 4823
17. april 2024 4745
16. april 2024 4712
15. april 2024 4806