Har du lyst til at blive medlem af [xxxxx]s bestyrelse?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Når Hjerteforeningens repræsentantskab samles den 25. maj 2024, skal der vælges et nyt medlem ind i Hjerteforeningens bestyrelse. Hvis du er interesseret i at blive en del af Hjerteforeningens bestyrelse, få indflydelse på Hjerteforeningens udvikling, og du har en sundhedsfaglig baggrund, så læs med her.

Hjerteforeningens bestyrelse forestår den overordnede ledelse af organisationen, og består af 13 medlemmer, hvoraf én repræsentant er valgt blandt medarbejdere. De resterende medlemmer vælges af Hjerteforeningens repræsentantskab og er sammensat på følgende måde: Fire medlemmer skal være aktive i lokalforeninger/klubber, fire skal have erfaring fra samfundslivet bredt og fire medlemmer skal have en sundhedsfaglig profil. Alle bestyrelsesmedlemmer skal handle uafhængigt af særinteresser, faggrupper eller geografi og vælges for en 3-årig periode. Arbejdet i Hjerteforeningens bestyrelse er ulønnet.

I maj 2024 forlader bestyrelsesformand Christian Hassager Hjerteforeningens bestyrelse efter 12 års virke. Derfor søger vi nu en efterfølger for Christian Hassager, som er valgt ind på et sundhedsfagligt mandat.

Om dig

Vi leder efter personer med følgende kompetencer:

  • En sundhedsfaglig baggrund som fx læge, sygeplejerske eller lignende.
  • Viden om eller erfaring med det danske sundhedsvæsen generelt og hjerteområdet specifikt.
  • Gerne forskningsfaglige kompetencer indenfor hjerteområdet.
  • Gerne erfaring med og forståelse for bestyrelsesarbejde i en større virksomhed/fond/forening.
  • Gerne viden om eller erfaring med andre bestyrelsesrelevante områder, herunder fx kommunikation, jura, økonomi, organisation, fundraising, risiko mv.
  • Lyst til og interesse i at præge Hjerteforeningens strategiske udvikling inden for forebyggelse, forskning, patientstøtte og interessevaretagelse, så vi opnår foreningens vision om ”liv uden hjertesygdom”.
  • Evne og lyst til generelt at kvalificere bestyrelsens og foreningens arbejde med perspektiver, holdninger og ideer.

Om bestyrelseshvervet

  • Bestyrelseshvervet er personligt ligesom ansvaret er personligt.
  • Bestyrelsesmedlemmer skal varetage organisationens overordnede interesser og formål og handle uafhængigt af særinteresser, herunder særinteresser i specifikke områder, faggrupper eller geografi.
  • En kandidat til bestyrelsen skal være medlem af Hjerteforeningen.
  • Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.
  • Bestyrelsen afholder 5 årlige møder samt et årligt strategiseminar. Herudover kan der forventes deltagelse i ad hoc møder i løbet af året.
  • Bestyrelsen har det overordnede ansvar for organisationens strategiske retning samt ansvar for at understøtte ledelsen i det daglige arbejde og føre tilsyn med organisationens juridiske og økonomiske forpligtelser samt øvrige virke.

Bestyrelseshvervet er beskrevet nærmere i forretningsordenen for Hjerteforeningens bestyrelse.

Processen

Bestyrelsen har igangsat en åben rekrutteringsproces, og vi vil i den forbindelse gerne invitere medlemmer eller andre interesserede med ovennævnte kvalifikationer til at tilkendegive interesse ved at indsende en ansøgning og et kort CV. Du kan uploade din ansøgning og CV her på siden.

Frist for indsendelse af ansøgning og CV er den 14. november 2023

Bestyrelsens nomineringsudvalg vil herefter gennemgå de indkomne ansøgninger sammen med et eksternt rekrutteringsbureau. Vi gør derfor opmærksom på, at du ved indsendelse af ansøgning og CV samtykker til, at Hjerteforeningen ifm. rekrutteringsprocessen deler dine oplysninger med vores eksterne samarbejdspartner. Den endelige beslutning om kandidat træffes på bestyrelsens møde den 12. december 2023 på baggrund af nomineringsudvalgets indstilling.

Yderligere information

Hjerteforeningens bestyrelse består af 13 medlemmer, hvoraf fire medlemmer på valgtidspunktet skal være aktive i lokalforeninger/klubber. Andre fire skal have erfaring fra samfundslivet bredt, gerne med kendskab til erhvervslivet og/eller det offentlige liv. De øvrige fire medlemmer skal have en sundhedsfaglig baggrund, herunder mindst to læger, hvoraf den ene skal være kardiolog, og den anden skal have et andet lægefagligt speciale. Det sidste medlem er medarbejderrepræsentanten, som vælges blandt Hjerteforeningens ansatte.

Du kan læse kompetencebeskrivelserne for de forskellige bestyrelsesprofiler samt se en oversigt over den siddende bestyrelse her: https://hjerteforeningen.dk/om-os/organisation/bestyrelse/

Du kan finde Hjerteforeningens vedtægter, hvor bestyrelsens opgaver også er beskrevet, her: https://hjerteforeningen.dk/om-os/vedtaegter-2/

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Anne Kaltoft pr. mail ([email protected]).

Om Hjerteforeningen

  • Balance: 280 mio. kr.
  • Egenkapital: 162 mio. kr.
  • Omsætning: 169 mio. kr.
  • Antal medarbejdere: 120 (FTE)

Ansøgningsfrist:
19. november 2023


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søndag den 19. november 2023

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
14. juni 2024 5160
13. juni 2024 5095
12. juni 2024 5070
11. juni 2024 5028
10. juni 2024 5009
9. juni 2024 5151
8. juni 2024 5145
7. juni 2024 5164
6. juni 2024 5054
5. juni 2024 5067
4. juni 2024 5060
3. juni 2024 5047
2. juni 2024 5077
1. juni 2024 5196
31. maj 2024 5373
30. maj 2024 5401
29. maj 2024 5344
28. maj 2024 5327
27. maj 2024 5268
26. maj 2024 5217
25. maj 2024 5255
24. maj 2024 5272
23. maj 2024 5235
22. maj 2024 5163
21. maj 2024 5170
20. maj 2024 5339
19. maj 2024 5383
18. maj 2024 5423
17. maj 2024 5478
16. maj 2024 5368
15. maj 2024 5366