Vi søger en ny kollega i Patientdialog – er det dig?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

I Patientdialog har vi fokus på patienten. Vi søger derfor en ny kollega, der brænder for sundhedsområdet, for patientrettigheder og for at hjælpe patienter og pårørende. Hvis det lyder interessant, så har vi jobbet, hvor du får mulighed for at hjælpe patienter, understøtte sundhedspersonalet, sagsbehandle mv – i det hele taget et job der indeholder varierende opgavetyper lige fra administrative skriftlige opgaver og sagsbehandling af klagesager til telefonisk patientvejledning og forberedende dialogsamtaler.

Arbejdet hos os giver og kræver bred indsigt i sundhedsområdet – fra patientrettigheder/sundhedsjura til de politiske og sundhedsfaglige arbejdsgange i regionen. Den viden skal du bruge i vejledningen af såvel patienter og pårørende, men også i vejledning af sundhedspersoner og den øvrige administration om patienters rettigheder, samt i arbejdet med sagsbehandling af klagesager.

Vi har brug for en ny kollega, der er klar på en bred opgaveløsning indenfor emner omkring sundhedsvæsenet og patientdialog.

Om jobbet
Den ledige stilling er placeret i Patientsekretariatet, som blandt andet varetager klagesagsbehandling, patientvejledning, afklaring af patientrettigheder, vejledning af sundhedspersoner, sekretariatsbetjening, udarbejdelse af skriftlige svar og notater.

Konkret kommer du til arbejde med sagsbehandling af klager over forhold i det nordjyske sundhedsvæsen. På baggrund af en telefonsamtale med patienten skal du kunne danne dig et grundigt overblik over et ofte kompliceret forløb med henblik på at vurdere ”sagens kerne” og afdække det videre forløb sammen med patienten. Derudover skal du kunne udarbejde skriftlige svar på klagen på vegne af et politisk udvalg eller regionens direktion.

Udover klagesagsbehandling kan den specifikke opgavesammensætning variere afhængig af dine kompetencer og kontorets behov.

En anden del af jobbet vil på sigt være at indgå i regionens Patientkontor. Her indeholder opgaverne rådgivning og vejledning til patienter og pårørende om patienters rettigheder og muligheder i sundhedsvæsnet. Det kan eksempelvis være vejledning om rettigheder i kræftbehandlingsforløb, vejledning om og eventuel hjælp til at anmelde en klage og/eller erstatningssag, mulighed for indsigt i eget patientforløb og mulighed for valg af andet behandlingssted. Vejledningen og hjælpen til patienten kan også bestå i dialog med behandlingsstedet/sundhedspersonalet for afklaring af spørgsmål.

Derudover kan sagsbehandling af ansøgninger om refusion af udgifter for behandling i udlandet blive en del af dine opgaver.

Der vil være faste arbejdsopgaver, men der kan også komme arbejdsopgaver, som er enkeltstående eller periodiske. Derfor er det vigtigt, at du trives med en skiftende opgavesammensætning.

Om dig
Din faglige og uddannelsesmæssige baggrund er af mindre betydning. Dine personlige kvalifikationer og erfaringer vejer som udgangspunkt tungere end din uddannelsesmæssige baggrund. Har du en administrativ, juridisk eller sundhedsfaglig baggrund med administrativ erfaring, kan du være et godt bud.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation.

Mundtlig og skriftlig kommunikation og formidling er en stor del af vores arbejde. Derfor er det væsentligt, at du har lyst til og er engageret i at lytte til og tale med mennesker, der har et behov for hjælp i et komplekst sundhedsvæsen. Samtidig skal du være løsningsorienteret og kunne kommunikere mundtligt og skriftligt i både formel og uformel form med patienter, sundhedspersoner, administration, myndigheder, politikere og andre samarbejdspartnere. Du skal ligeledes være i stand til at udfærdige skriftlige notater eller svar til patienter, andre myndigheder, politiske udvalg mv.

Derudover er egenskaber som ordentlighed, stabilitet, ansvarlighed, empati, robusthed og selvstændighed centrale begreber for os og for vores arbejde.

Vores hverdag er travl og fuld af nye opgaver. Derfor er en effektiv og struktureret tilgang til opgaverne en nødvendighed. Samtidig er det et vilkår, at alt pludselig skal lægges til side for en hastesag.

Det gode arbejdsmiljø er meget vigtigt for os, og godt humør præger vores hverdag og vores samarbejde med hinanden. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at være en del af dette miljø og ikke mindst, at du har lyst til at bidrage til den gode stemning.

Vi tilbyder
  • et spændende og alsidigt job, hvor du selv får mulighed for at præge opgaveløsningen
  • selvstændige arbejdsopgaver med frihed under ansvar
  • en arbejdsplads fuld af engagerede og dedikerede kollegaer
  • imødekommende kollegaer, der altid står til rådighed for oplæring og sparring
  • en arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • et godt arbejdsmiljø med godt humør og plads til et godt grin

Om os
Patientdialog indeholder to enheder: Patientsekretariatet og Enheden for Sygehusvalg. Kontoret består af i alt 21 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Region Nordjyllands Patientkontor er en del af Patientsekretariatet.

Patientdialog er en administrativ stabsfunktion med reference til koncerndirektionen.

Patientdialogs ledelse består af en kontorchef og en teamleder for Enheden for Sygehusvalg. Du vil få reference til kontorchefen.

Vil du vide mere
Du kan finde overordnet information om os på . Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen eller har spørgsmål dertil, er du velkommen til at kontakte:
  • Sagsbehandler Lene Christensen på tlf. 97 64 84 48 eller eller
  • Patientvejleder Janni Pedersen på tlf. 97 64 84 43 eller


Du kan læse mere om regionen på og om regionens strategier og politikker på .

Det praktiske
Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer). Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8.00-15.30, fredag 8.00-15.00 med flekstid.

Arbejdspladsen er Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Region Nordjyllands arbejdspladser er røgfrie.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse pr. 15. august 2022 eller snarest derefter.

Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 12. juni 2022.

Vi forventer at afholde samtaler den 15. juni 2022. Vi tager forbehold for en eventuel 2. samtalerunde den 17. juni 2022.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 12. juni 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Aalborg Øst

    Erfaren medarbejder til myndighed, miljøvurdering og miljøkonsekvensvurderingOm stillingenArtelia A/S søger en erfaren ingeniør/landinspektør el. lign. der ser sig selv som en specialist, d..
    • Øvrige
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i Aalborg

    Studiemedhjælper til HK Nordjylland Vi kan garantere et sjovt – og til tider anderledes – studiejob, hvor du som en del af teamet er med til at sætte dit præg på, hvad der skal ske på de forskell..
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i Aalborg Øst

    Er du en ambitiøs studerende med flair for økonomistyring og en interesse for IT? Vil du gerne udvikle dine kompetencer inden for Business Controlling/Finance Partnering og være en del af et dynami..
    • Øvrige
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Øvrige i Aalborg

    Hvis du ønsker, at komme i betragtning i fremadrettede CXO stillinger, er du velkommen til at oprette dit CV.
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. juni 2024 8
14. juni 2024 8
13. juni 2024 8
12. juni 2024 8
11. juni 2024 8
10. juni 2024 8
9. juni 2024 9
8. juni 2024 9
7. juni 2024 8
6. juni 2024 8
5. juni 2024 8
4. juni 2024 8
3. juni 2024 8
2. juni 2024 10
1. juni 2024 9
31. maj 2024 8
30. maj 2024 9
29. maj 2024 10
28. maj 2024 10
27. maj 2024 8
26. maj 2024 10
25. maj 2024 10
24. maj 2024 10
23. maj 2024 10
22. maj 2024 8
21. maj 2024 10
20. maj 2024 10
19. maj 2024 9
18. maj 2024 10
17. maj 2024 12
16. maj 2024 12