HSE-ansvarlig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum

Er du vores nye ildsjæl, som skal drive HSE-området til nye højder? Brænder du for et bedre arbejdsmiljø og vil du gerne bidrage aktivt til Aasteds Social Responsiblity agenda?

Vi søger en erfaren og struktureret HSE Manager, som er i stand til at etablere en stærk kultur omkring vigtigheden af et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Om Teamet

Som HSE Manager bliver du en del af afdelingen Quality Management, Health and Safety i forretningsområdet Technology, hvor du selvstændigt skal varetage ansvaret for HSE-fagområdet. Afdelingen består i dag af en CE-manager og 2 små QC- teams. Alle i afdelingen har en bred kontaktflade i huset, og vi sætter en ære i at være sparringspartnere for vores kolleger, hvor vi med vores faglighed bistår med viden og guidelines, som sikrer at Aasteds høje ambitionsniveau indfries. I teamet hjælper vi hinanden og har en afslappet omgangstone, men altid venlig og professionel.

Om jobbet

Din rolle er vigtig i forhold til at sikre, at vi i AASTED udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning og øvrige compliancekrav for området. I dagligdagen vil du færdes i produktionen såvel som i administrationen, og du er den operationelle go-to person, når det handler om arbejdsmiljøopgaver. Du vil have et tæt samarbejde omkring arbejdsmiljø med vores ledere for at initiere de nødvendige tiltag og forbedringer, herunder også vores Sustainability Manager, hvor du vil bidrage til forskellige certificeringer.

Dine ansvarsområder og primære opgaver er at:

  • Implementere strategien for HSE-området
  • Lede og drive Arbejdsmiljøorganisationen, herunder også APV-processen i samarbejde med AMO-koordineringsgruppen
  • Anvise retningslinjer til indretning af arbejdsstedet således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • Sikre at arbejdsmiljøorganisationens strategi implementeres og kampagner gennemføres
  • Undervise, træne og motivere ledere og medarbejdere så de forstår vigtigheden af sikkerhed, og efterlever den i hverdagen.
  • Håndtere arbejdsmiljøopgaverne i det daglige
  • Udvikle og opdatere kvalitetssystemet for HSE-området
  • Facilitere besøg af og kommunikation med Arbejdstilsynet
  • Afværge ulykker og eksekvere forebyggende handlinger
  • Vedligeholde og udvikle kvalitetssystemet for HSE-området

Om dig

Vi forestiller os, at du er:

  • Systematisk og struktureret, så du kan holde mange bolde i luften
  • Detaljeorienteret og vedholdende, så vi sikrer, at vi gør, det vi skal, og vi gør det rigtigt
  • Engageret og passioneret og dermed i stand til at skabe en stærk kultur for sikkerhed
  • Åben, lyttende og forstående, så de rigtige løsninger findes
  • I stand til at facilitere og har drivkræft, der gør, at du kan bistå ledere i arbejdet og sikre fremdrift i projekter og initiativer fra start til slut på tværs af organisationen.
  • åben og udadvendt, og har nemt ved at kommunikere med både montører og ingeniører.

Faglige kvalifikationer

  • Du har en teknisk baggrund, og dermed forståelse for arbejdet i en virksomhed, som monterer store industrielle procesanlæg og maskiner samt har eget maskinværksted og smedeafdeling

  • Du har indgående viden om lovgivningen for arbejdsmiljøområdet
  • Du har solid erfaring med HSE-arbejdet og gennemgået Arbejdsmiljøuddannelsen
  • Du er vant til at arbejde i en organisation, som er kvalitetssikret og har erfaring med at udarbejde/vedligeholde SOP’er og arbejdsinstruktioner
  • Vi forventer at du er solid bruger af MS Office og gerne MS Dynamics AX, erfaring med D4infonet er et plus
  • Erfaring med Chess (kemisystem) foretrækkes

Vi tilbyder

Hos AASTED sætter vi pris på at være åbne, ærlige og direkte og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os. Som en del af AASTED vil du derfor arbejde blandt dygtige og rare kolleger på en fleksibel arbejdsplads med gode personlige udviklingsmuligheder.

Udover at arbejde med gode og engagerede kolleger tilbyder vi pensionsordning, barselsordning, sundhedsforsikring, sociale arrangementer samt en god kantineordning drevet af Meyers Kantiner.

AASTED – en dansk pioner

AASTED har i mere end 100 år været markedsleder indenfor udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verdenen. I porteføljen af kunder er både mindre lokale, samt flere af verdens største globale FMCG-spillere. Hos AASTED er vi på en konstant rejse, drevet af nysgerrighed. Vores nysgerrighed har gjort os i stand til at udfordre hvad der hidtil har været kendt indenfor chokoladeproduktion. Vi har vænnet os til at sætte spørgsmålstegn ved det umulige – og gøre det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og hjælper hver enkelt med at opnå deres unikke vision. I AASTED er vi mere end 360 mennesker der gennem passion, erfaring og ekspertise udfordrer status quo.

Vi holder samtaler løbende, så send allerede nu din ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig

Passion for People er afsættet for alle Aasteds medarbejderrelaterede beslutninger og derfor forpligter vi os også til en inkluderende rekrutteringsproces, hvor vi opfordrer ansøgere med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer til at søge.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Annette Lykke Clausen tlf. 31345623.

Du kan læse mere om os her: AASTED | Welcome to our world


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Farum
  • Fredag den 24. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
10. juni 2024 6
9. juni 2024 6
8. juni 2024 6
7. juni 2024 5
6. juni 2024 5
5. juni 2024 4
4. juni 2024 4
3. juni 2024 4
2. juni 2024 4
1. juni 2024 4
31. maj 2024 4
30. maj 2024 5
29. maj 2024 5
28. maj 2024 4
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 3
22. maj 2024 3
21. maj 2024 2
20. maj 2024 2
19. maj 2024 2
18. maj 2024 2
17. maj 2024 4
16. maj 2024 5
15. maj 2024 5
14. maj 2024 5
13. maj 2024 5
12. maj 2024 5
11. maj 2024 5