Politisk konsulent til sundhed og omsorg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at styrke Frederiksberg Kommunes samarbejde med hospitaler og praktiserende læger om sammenhængende sundhedstilbud? Og har du talent for at arbejde i krydsfeltet mellem politik og forvaltning? Så er du måske vores nye konsulent i Sekretariatet på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune

Om stillingen
Som vores nye konsulent i Sekretariatet på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet vil du indgå i den kommunalpolitiske beslutningsproces og arbejdet i forvaltningens maskinrum. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 12 måneder.

Dine primære arbejdsopgaver ligger på sundheds- og omsorgsområdet med betjening af vores sundheds- og omsorgschef og de to politiske udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Ældre- og Omsorgsudvalget.

Du kommer til at arbejde med politisk understøttelse, ledelsesbetjening og faglig understøttelse – alt sammen til fordel for borgere på Frederiksberg. Du vil indgå som en integreret del af holdet i vores mange arbejdsstrømme. Vi kommer til at trække på og udvikle den faglige viden, som du kommer med. Der er altså rum for, at vi tilpasser dine opgaver ud fra dine erfaringer og kompetencer.

Opgaverne omfatter blandt andet:
  • Udarbejdelse af politiske udvalgssager samt koordinering af dagsorden for de politiske udvalg
  • Tilrettelæggelse af besøg, temamøder og studieture for de politiske udvalg
  • Borgmester- og udvalgsformandsbetjening, herunder taleskrivning
  • Faglig og sekretariatsmæssig understøttelse af det tværsektorielle samarbejde, dvs. samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen og de praktiserende læger i fx klyngesamarbejdet, kommunalt-lægeligt udvalg mv.

I det daglige vil du arbejde tæt sammen med kolleger i Frederiksberg Sundhedscenter, der arbejder med at udvikle kommunens indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme.

Din profil
Du har en relevant videregående uddannelse i en samfundsvidenskabelig retning, fx folkesundhedsvidenskab, og du har sikkert et par års erfaring fra en politisk styret organisation. Erfaring fra sundhedsområdet eller omsorgsområdet er en klar fordel.

Derudover forventer vi, at du:
  • Kan tænke analytisk og har gode formidlingsevner
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, men også kan samarbejde med andre
  • Er dygtig til at skabe løsninger på tværs af organisatoriske enheder og faggrupper
  • Er fleksibel, effektiv og god til at bevare overblikket, også når det til tider går stærkt
  • Er initiativrig og positiv og har gåpåmod i forhold til opgaverne


Om Sekretariatet på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune har som mission at støtte borgeren i aktivt at medvirke til at leve et selvstændigt liv med udgangspunkt i egne ressourcer og netværk. Sekretariatets vigtigste opgave er at understøtte Kommunalbestyrelsen og den administrative ledelse i at lykkes med den mission.

Det gør vi med:
  • Politikudvikling på tværs af de tre fagområder
  • Samskabelse om velfærdsydelserne med borgerne og civilsamfundet og åbenhed om politiske og administrative beslutninger
  • Ledelsesbetjening og organisationsudvikling


Sekretariatet er et centralt bindeled opadtil og på tværs af organisationen, og vi har derfor en høj grad af professionalisme i vores daglige omgangsform – men altid på grundlag af en glad og uformel tone. Du bliver en del af vores kontor med 14 fastansatte og 2 studenter. Vi værdsætter det faglige og sociale fællesskab internt i kontoret og med de andre kontorer og afdelinger i forvaltningen.

Du kan finde Frederiksberg Kommunes politikker på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet via dette link: https://www.frederiksberg.dk/politik/politikker-og-planer.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. maj. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse af 12 måneders varighed.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, hvor lønnen forhandles med udgangspunkt i erfaring og kompetencer i forhold til stillingen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 19. marts (inden døgnets udgang). Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 12.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Elbo på tlf. 28 98 30 13 eller specialkonsulent Mette Vingtoft Jacobsen på tlf. 28 98 54 62.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksberg
  • Søndag den 19. marts 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
3. maj 2024 55
2. maj 2024 55
1. maj 2024 58
30. april 2024 57
29. april 2024 51
28. april 2024 56
27. april 2024 59
26. april 2024 55
25. april 2024 52
24. april 2024 55
23. april 2024 53
22. april 2024 53
21. april 2024 55
20. april 2024 54
19. april 2024 53
18. april 2024 52
17. april 2024 50
16. april 2024 47
15. april 2024 46
14. april 2024 46
13. april 2024 47
12. april 2024 46
11. april 2024 44
10. april 2024 44
9. april 2024 51
8. april 2024 58
7. april 2024 57
6. april 2024 54
5. april 2024 51
4. april 2024 52
3. april 2024 50