FIBU søger en børne- og ungeansvarlig til Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Vil du være med til at styrke idrætten for børn og unge i Frederikshavn?


Med støtte fra A.P. Møller Fonden har [xxxxx] (DIF) søsat en ambitiøs ny satsning, Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), der skal styrke idrætsforeningernes børne- og ungdomsindsats. En del af projektet indebærer ansættelsen af 30 børne- og ungeansvarlige, som ansættes i hele landet på tværs af 2-3 lokale foreninger. Nu søger vi den lokale børne- og ungeansvarlige, som på tværs af Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club skal understøtte foreningernes arbejde med at videreudvikle deres børne- og ungemiljøer og ligeledes indsamle vigtig viden om, hvordan man kan samarbejde på tværs af samme facilitet og skabe synergier på tværs af idrætter med is under fødderne.

Alt sammen viden og erfaringer, som også skal komme andre af landets foreninger til gavn.

Om Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club
Frederikshavn Ishockey Klub er moderklub for ishockeysporten i Frederikshavn med ungdomshold i alle årgange, samt et af landets bedste talentakademier og en veludbygget motionistafdeling. FIK er fundamentet for ishockey som en del af Frederikshavns DNA og stolthed. Der er stor fokus på at fastholde og udvikle ishockey som en sport for alle i Frederikshavn og som det naturlige valg for drenge og piger, der gerne vil være fysisk aktive og en del af det helt unikke sociale fællesskab, ishockey kan give dem.

Frederikshavn Skøjteforening har en vision om, at skøjteløb skal være for alle og støtter op om DSU’s strategispor ”Et helt liv med is”. Foreningen ønsker en børne- og ungeansvarlig, der kan hjælpe med, at FSF er et sted, man har lyst til at blive, både som aktiv skøjteløber, som træner, frivillig eller forælder. Der kan bidrage til en modernisering og digitalisering af foreningen for at tilgodese den generation af børn og forældre, som vi møder i dag. Ligeledes ønsker de at integrere Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK) yderligere i foreningens daglige virke.

Frederikshavn Curling Club er stiftet i 2004, og er den eneste curlingklub i Vendsyssel. Curling er en sportsgren med plads til alle, og som man med hygge, glæde og sjov kan dyrke hele livet. Klubben har aldrig haft en ungdomsafdeling, men har en vision om, at en børne- og ungeansvarlig kan være behjælpelig med at spotte og rekruttere unge, potentielle curlingspillere, som med optimalt træningsmiljø, trivsel og socialt samvær kan udvikles og fastholdes som curlingspillere.

Om jobbet
Du vil i samarbejde med de enkelte foreninger definere relevante opgaver og initiativer, som skal medvirke til at realisere foreningernes ambitioner, og du vil blive en vigtig drivkraft i at få disse initiativer igangsat. Du skal både kunne understøtte udviklingsarbejdet i den enkelte forening, men også udvikle samarbejdet mellem foreningerne, herunder sikre videndeling på tværs. Yderligere vil en del af jobbet bestå i løbende at opsamle viden om de initiativer og det udviklingsarbejde, der igangsættes. Formålet er at vurdere effekten af udviklingsarbejdet og indsamle erfaringer, som kan komme både foreningerne og andre af landets idrætsforeninger til gavn.

Dine primære opgaver bliver således:

  • At udvikle, koordinere og igangsætte initiativer, som skal understøtte foreningernes ambitioner. Dette både for aldersgruppen 4-10 år og 11-18 år.
  • At styrke foreningernes nuværende børne- og ungemiljøer med henblik på at styrke trivsel og fællesskab hos eksisterende medlemmer.
  • At styrke det frivillige fundament i foreningerne ved både at arbejde for flere frivillige og at skabe et stærkere miljø omkring det frivillige engagement. Sikre, at de unge frivillige i klubben har lysten og motivationen til at fortsætte deres frivillige arbejde, selv når uddannelse fylder mere.
  • At tiltrække flere nye børn og unge ind i foreningerne og eventuelt starte nye idrætstilbud op.
  • At styrke det frivillige fundament i foreningerne ved både at arbejde for flere frivillige og at skabe et stærkere miljø omkring det frivillige engagement.
  • At etablere og videreudvikle samarbejdet med lokale daginstitutioner og skoler.
  • I samarbejde med foreningen at udarbejde og udmønte en udviklingsplan, som konkretiserer det kommende udviklingsarbejde i foreningen.
  • At sikre videndeling og samarbejde mellem de tre foreninger og eventuelt andre foreninger i nærområdet.
  • At monitorere dit udviklingsarbejde således, at erfaringer kan komme andre børne- og ungeansvarlige og foreninger til gavn.

Ud over ovenstående vil du månedligt mødes med de andre børne- og ungeansvarlige i regionen, som, ligesom dig, kommer til at arbejde på tværs af lokale foreninger. Ydermere vil der blive mulighed for løbende tjek-in-møder med de andre børne- og ungeansvarlige samt DIF’s faglige leder. Dette for at sikre faglig og social sparring.

Om dig
Vi søger dig, der brænder for at udvikle de lokale idrætsforeninger og har erfaring med at igangsætte initiativer sammen med andre. Vi forestiller os, at du muligvis har en baggrund inden for idræt, lærer eller pædagogik, men det vigtigste er, at du har:

  • Et stort engagement, som sikrer, at du selvstændigt og sammen med andre kan drive de kommende udviklingsinitiativer fremad.
  • Erfaring med at udvikle, koordinere og igangsætte lokale initiativer.
  • Forståelse for og erfaring med foreningsidrætten, og dermed kan du navigere i en frivillig verden med mange interessenter.
  • Har erfaring med at arbejde med børn og/eller unge.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, da dette er afgørende for at engagere og motivere dine interessenter i dagligdagen.
  • Mulighed for vekslende arbejdstider og lyst til at arbejde i felten ude hos og sammen med foreningerne.
  • Har interesse for eller evner til at arbejde med digitalisering og modernisering i foreninger.

Hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel for Frederikshavn Ishockey Klub, Frederikshavn Skøjteforening og Frederikshavn Curling Club og sikre vigtige erfaringer til alle landets idrætsforeninger, så skal du helt sikkert søge denne stilling.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en 2-årig fuldtidsstilling, hvor der kan blive mulighed for forlængelse. Dit daglige arbejdssted vil blive i Iscenter Nord i Frederikshavn, og hvordan din arbejdstid fordeles mellem foreningerne, aftales ved ansættelse.

Lønramme: 30.800 kr. inkl. pension.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Martin Bro via mail [xxxxx] eller telefon[xxxxx].

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 2. juni 2024. Ansøgningerne læses af de nævnte foreninger.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24 + 25.

Læs mere
Du kan læse mere om foreningerne her:

[xxxxx] [xxxxx] [xxxxx] Derudover kan du læse om det samlede projekt her:

[xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 14.05.2024
  • Øvrige
  • Frederikshavn
  • Søndag den 02. juni 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i Hirtshals

    Er du klar på en spændende nyoprettet stilling inden for kvalitet og dokumentation? H. Jespersen/PL Service i Hirtshals søger en engageret og kompetent medarbejder til en nyoprettet stilling..
    • Øvrige
    • Hirtshals
    Få mere info
  • Øvrige i Hals

    Vil du være med til at sikre, at vores gæster får en rigtig god ferie?Er du god til planlægning, og kan du motivere et større antal servicemedarbejdere?Og har du lyst til at dele din dag m..
    • Øvrige
    • Hals
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i Nordjylland

    Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] er Danmarks førende konsulenthus for studerende, hvor vi matcher studerende fra videregående uddannelser med relevante studiejobs hos vores samarbejdsvirksomheder. Det betyder..
    • Øvrige
    • Nordjylland
    Få mere info
  • Øvrige i Aalborg

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
9. juni 2024 23
8. juni 2024 23
7. juni 2024 23
6. juni 2024 22
5. juni 2024 22
4. juni 2024 21
3. juni 2024 17
2. juni 2024 17
1. juni 2024 17
31. maj 2024 19
30. maj 2024 18
29. maj 2024 18
28. maj 2024 18
27. maj 2024 19
26. maj 2024 19
25. maj 2024 19
24. maj 2024 20
23. maj 2024 20
22. maj 2024 19
21. maj 2024 19
20. maj 2024 18
19. maj 2024 18
18. maj 2024 18
17. maj 2024 17
16. maj 2024 16
15. maj 2024 15
14. maj 2024 18
13. maj 2024 17
12. maj 2024 16
11. maj 2024 16
10. maj 2024 17