Skarp generalist med gode samarbejdsevner til Centerstøtte i Nationalt Kriminalteknisk Center

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Glostrup

Vil du være med til at gøre en forskel og styrke den samlede efterforskning i dansk politi? Brænder du for en tværgående opgaveportefølje, og kunne du tænke dig at arbejde i et højt specialiseret miljø, hvor du er med til at udvikle understøttelsen af den kriminaltekniske opgaveløsning? Så kan det være, at stillingen som generalist i vores centerunderstøttende funktion kunne være noget for dig.

Din nye hverdag
I National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) identificerer, imødegår og efterforsker vi landets mest komplicerede kriminalitet. Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) er en del af NSK, og vores opgave er at assistere landets politikredse med sporsikring, specialundersøgelser og specialkompetencer inden for det kriminaltekniske område.

Sektionen for Centerstøtte understøtter hele NKC i en tværgående opgaveportefølje. Vi består af specialiserede medarbejdere som bl.a. arbejder med udviklingsprojekter på det kriminaltekniske område, akkreditering af arbejdsmetoder, driftsoptimering, kompetenceudvikling, analysearbejde, indkøb af kriminalteknisk udstyr og meget mere.

I Centerstøtte er vi 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde; polititjenestemænd, akademikere, en kontorfuldmægtig og en laborant. Vi har det til fælles, at vi brænder for vores fagområder, vi kan lide at gå forrest og vi tager vores arbejde seriøst. Centerstøtte er desuden præget af en stærk kollegial ånd, hvor en uformel omgangstone, sociale tiltag og en positiv tilgang til hinanden sætter dagsordenen.

Du bliver en nøgleperson i vores Centerstøtte og vil fungere som bindeled mellem parter inden for et bredt fagligt felt. Dine opgaver spænder bredt, lige fra den daglige administrative support til ledelsesinformation og drive mindre projekter.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

- indsamle, analysere og præsentere relevant ledelsesinformation til relevante personer i organisationen, så vi sikrer, at de har opdateret og nøjagtig information til rådighed for at træffe beslutninger på det bedste grundlag.

- udarbejde og implementere koncepter for anvendelse af effektive arbejdsmetoder og procedurer
inden for det kriminaltekniske område i samarbejde med relevante specialister.

- være facilitator i centrets udviklingsfora og bidrage med input og perspektiver inden for det kriminaltekniske område og i samarbejde med kolleger og interessenter at identificere behov, løsninger og muligheder for forbedring.

Derudover kan der komme diverse uforudsete udfordringer og ad hoc-opgaver, som skal håndteres med stor fleksibilitet og effektivitet.

Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund. Du trives i et miljø med højt specialiserede medarbejdere med forskellige baggrunde.

Du har erfaring med sekretariatsarbejde, projektarbejde/-koordination og projektstyringsværktøjer og kan håndtere forandringer og ofte hastige ændringer i prioriteringerne, ligesom du favner en bred kam af opgaver.

Som en del af centerstøtten samarbejder du med en bred vifte af både interne og eksterne parter – derfor er du serviceminded og udadvendt natur, der gør det nemt for dig at opbygge og vedligeholde gode relationer, som er nødvendige i dit daglige arbejde, hvorfor gode samarbejdsevner er afgørende.

Som person er du selvstændig og struktureret, og du formår gennem høj faglighed og gode resultater at skabe synlighed og respekt omkring dit arbejde. Du medvirker til at skabe løsninger, der tilgodeser organisationen samtidig med, at opgaverne leveres inden for aftalt tid og med høj kvalitet.

Du har god energi, drive og gennemslagskraft, og det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og skabe fremdrift gennem en proaktiv tilgang.

Derudover sætter du pris på en travl, alsidig og udfordrende hverdag, hvor du bringer engagement og begejstring til det tværfaglige samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er tjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokost, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer, at det bliver senest 1. september 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Sascha Lasak Pedersen på 2283-3673. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sebastian Oehlenschlæger på 6198-6299.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, bedes du uploade en motiveret ansøgning og et CV pr. ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du bør slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 30. april 2024

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 16.04.2024
  • Øvrige
  • Glostrup
  • Tirsdag den 30. april 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 30. april 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
29. april 2024 39
28. april 2024 38
27. april 2024 41
26. april 2024 42
25. april 2024 42
24. april 2024 41
23. april 2024 41
22. april 2024 41
21. april 2024 39
20. april 2024 40
19. april 2024 39
18. april 2024 43
17. april 2024 40
16. april 2024 41
15. april 2024 40
14. april 2024 42
13. april 2024 41
12. april 2024 44
11. april 2024 43
10. april 2024 44
9. april 2024 41
8. april 2024 41
7. april 2024 43
6. april 2024 42
5. april 2024 42
4. april 2024 43
3. april 2024 39
2. april 2024 39
1. april 2024 39
31. marts 2024 41
30. marts 2024 39