Adjunkt eller lektor til sygeplejerskeuddannelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Er du en engageret underviser med lyst og kompetencer til at bidrage til udvikling af landets største sygeplejerskeuddannelse samt af sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye adjunkt eller lektor, hvor du sammen med engagerede kolleger skal bidrage til realiseringen af KP’s strategi ”Fælles om fremragende undervisning”.

På sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en adjunkt/lektor til vores afdeling i Hillerød.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Afhængig af din kompetenceprofil vil du desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til tværprofessionelle uddannelsesforløb, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsmiljøer. Sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød varetager desuden områder af den sundhedsfaglige undervisning i ambulancebehandleruddannelsen.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt vejlede studerende og eksaminere på forskellige semestre.

Såvel undervisnings- som forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis, kommer du derfor også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri samt i regionens kommuner.

Din faglige profil
Vi søger en underviser med kompetencer inden for følgende områder:

  • Sygepleje især 1. studieår
  • Digitalisering og velfærdsteknologi
  • Ergonomi, forflytningsteknik
  • Innovation.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har sygeplejefaglig baggrund med en videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise og gerne undervisningserfaring
  • er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • har indsigt i professionspraksis og sundhedsvæsenet
  • ser en vigtig opgave i at bidrage til at aktuel forskning kommer i spil i uddannelsen og i professionspraksis
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • At være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • Et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse.

Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi i Hillerød er ca. 30 ansatte og 500 studerende.

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. maj 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Er du lektorbedømt eller tillagt merit efter 2003-ordningen om lektorbedømmelse, ansættes du på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår, medmindre du anmoder om at blive lektorbedømt efter den aktuelle bekendtgørelse om lektorbedømmelse (2013-ordningen). Vælger du det sidste, skal du vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i den aktuelle bekendtgørelse om lektorbedømmelse (fast-track ordningen). Læs mere under 'Interesseret'.

Arbejdspladsen er beliggende på Carlsbergvej 14, 3400, Hillerød.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Christina Valeur på tlf.: +45 41898962.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 06-03-2023.

Er du lektorbedømt eller tillagt merit efter 2003-ordningen om lektorkvalificering, har du mulighed for, sammen med din ansøgning, at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i bekendtgørelsen. Anmodningen skal vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser, samt kopi af bedømmelsen efter CVU-stillingsstrukturen. Du kan læse mere i vejledning til anmodningen

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hillerød

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
6. maj 2024 80
5. maj 2024 77
4. maj 2024 78
3. maj 2024 68
2. maj 2024 69
1. maj 2024 73
30. april 2024 74
29. april 2024 70
28. april 2024 81
27. april 2024 82
26. april 2024 78
25. april 2024 73
24. april 2024 71
23. april 2024 69
22. april 2024 84
21. april 2024 83
20. april 2024 84
19. april 2024 82
18. april 2024 78
17. april 2024 76
16. april 2024 70
15. april 2024 81
14. april 2024 86
13. april 2024 84
12. april 2024 82
11. april 2024 80
10. april 2024 73
9. april 2024 68
8. april 2024 70
7. april 2024 80
6. april 2024 80