Operatør til [xxxxx] i Hjørring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du være med til at sikre leverancen af penkanyler til vores kunder? Er du klar til at tage ansvar, vise initiativ samt gøre en forskel? Så er du måske en af de nye kollegaer, vi søger hos Novo Nordisk’s produktionssite i Hjørring kaldet Needle Manufacturing & Sourcing. Jobbet Jobbet er forankret i montageafdelingen, hvor vi har til opgave at samle penkanyler til brug på Novo Nordisks insulinpenne. Du kan se frem til en hverdag, hvor hovedvægten i jobbet ligger på at betjene produktionsudstyr og i nogen grad rengøring af udstyret. Desuden vil du som en naturlig del af din hverdag arbejde med løbende forbedringer, herunder optimering og standardisering af arbejdsprocesserne. Vi har en målsætning om at være `Best in Class´ og arbejder hele tiden på at forbedre os bl.a. med hjælp fra LEAN værktøjer og gennem fokus på vores medarbejderes kompetenceudvikling. Du får i det daglige arbejde en bred kontaktflade med kollegaer fra andre teams. Det kan være ved problemløsning på anlægget, hvor du i samarbejde med håndværkere og teknikere systematisk lokaliserer samt retter fejl således, at man sammen finder en holdbar løsning, som afhjælper fremtidig gentagelse af problemet. I produktionen arbejder vi 3-holdsskift (dag, aften, nat) samt weekends- og helligdagsvagter. Man skal forvente at arbejde 3 ud af 5 weekender. Man skal yderligere påregne både 7 nattevagter og 7 aftenvagter ud af en 5-ugers vagtplan. Arbejdstiderne på dag er 7-15.30, på aften 15.20-23.20 og på nat 23.10-7.10. Vi har flere faste stillinger, som skal besættes med start 1. januar 2024. Kvalifikationer Du har gerne erfaring med at arbejde i en produktion, men din faglige baggrund er ikke så væsentlig. Det vigtigste er, at du har overblik og kvalitetssans. Du tager ansvar, er proaktiv og er meget bevidst om kvaliteten i dit arbejde. Du er handlingsorienteret og viser initiativ ved selv at byde ind og drive opgaver. Da hverdagen byder på både små og store udfordringer samt forandringer lige fra stop på maskiner til proceskontrol og papirarbejde, skal du være åben overfor ændringer. Du skal kunne bevare roen og overblikket i en omskiftelig hverdag og være klar til løbende at tilegne dig nye færdigheder. Vi vægter samarbejde højt, så du skal have en positiv indstilling og lysten til at løse opgaver i fællesskab med kollegaer. For at kunne løse de daglige opgaver skal du have flair for teknik og IT. Når du søger stillingen som operatør hos Novo Nordisk A/S, er det et krav, at vi kan se dine eksamenskarakterer i dansk, matematik og engelsk på minimum 9. klasses niveau eller at du har et svendebrev. Derfor er det helt afgørende, at du sammen med dit CV og ansøgning uploader denne dokumentation (eksamensbevis med karakterudskrift eller et svendebrev.). Har vi ikke modtaget dette, vil du desværre ikke komme i betragtning til stillingen. Ovenstående er et krav for at komme i betragtning, men vi har til gengæld forsøgt at gøre det så tidsbesparende for dig at søge som muligt. Vi ved at tid kan være en barriere for at få gjort ting, og derfor behøver du ikke skrive en motiveret ansøgning. I stedet skal du blot sende et opdateret CV – gerne med 8-10 linjer i starten om hvem du er som person, og hvorfor du har valgt at søge denne stilling. For at sikre en effektiv og fair rekrutteringsproces vil vi bede dig om ikke at tilføje et billede i dit CV. Om afdelingen Du bliver en del af vores montageafdeling, som tilsammen beskæftiger ca. 100 medarbejdere. I afdelingen har vi til opgave at samle penkanyler, som bliver brugt på Novo Nordisks forskellige insulinpenne. Montagen er en del af Needle Manufacturing & Sourcing, som har det globale ansvar for den samlede forsyningskæde af Novo Nordisks penkanyler herunder både intern og ekstern produktion, kvalitetssikring samt produktionsudvikling. Vi er ca. 480 medarbejdere i Needle Manufacturing & Sourcing, som er dedikeret til at sikre forsyningen af penkanyler til Novo Nordisk. Vi er drevet af et kvalitetsmindset og er stolte af at være en arbejdsplads, hvor vores gåpåmod og høje ambitioner forenes og skaber resultater til gavn for vores patienter. Arbejdet hos Novo Nordisk Hos Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling. Kontakt Du er velkommen til at maile dine spørgsmål til stillingen på [email protected]. Nævn stillingsopslagets titel i emnefeltet. OBS: Vi modtager udelukkende ansøgninger via dette stillingsopslag og ikke via mail. Ansøgningsfrist Den 12. november 2023. Vi indkalder løbende til samtaler. We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants. At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hjørring

Lignende jobs

  • Øvrige i Nykøbing Mors

    Job Description MEKANISKE MONTØRER SØGES TIL VIRKSOMHED PÅ MORS På vegne af kunde, søger vi en dygtig montør, mekaniker smed, montør, ufaglært til at skille- og samle produktionsmaskiner. D..
    • Øvrige
    • Nykøbing Mors
    Få mere info
  • Øvrige i Frederikshavn

    Har du lyst til at arbejde med unge- og familiesamtaler, der virkelig gør en forskel - så er Ungehusene Ørnevej, Bohjemmestøtte & Støttekontakten - måske stedet for dig! Vi arbejder med at støtte o..
    • Øvrige
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i Nordjylland

    Hvem er [xxxxx]?Hvem er [xxxxx]?[xxxxx] er Danmarks førende konsulenthus for studerende, hvor vi matcher studerende fra videregående uddannelser med relevante studiejobs hos vores samarbejdsvirksomhed..
    • Øvrige
    • Nordjylland
    Få mere info
  • Øvrige i Hjørring

    Do you thrive in setting direction and leading strategic projects, while engaging with stakeholder and fostering team collaboration? Are you excited to help us achieve our goal of ensuring fast and..
    • Øvrige
    • Hjørring
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. maj 2024 16
22. maj 2024 15
21. maj 2024 19
20. maj 2024 21
19. maj 2024 21
18. maj 2024 21
17. maj 2024 22
16. maj 2024 20
15. maj 2024 17
14. maj 2024 20
13. maj 2024 18
12. maj 2024 19
11. maj 2024 19
10. maj 2024 19
9. maj 2024 18
8. maj 2024 18
7. maj 2024 15
6. maj 2024 18
5. maj 2024 14
4. maj 2024 14
3. maj 2024 14
2. maj 2024 14
1. maj 2024 14
30. april 2024 11
29. april 2024 12
28. april 2024 12
27. april 2024 12
26. april 2024 12
25. april 2024 11
24. april 2024 12
23. april 2024 12