Enhedsleder søges til Hvidovre Udslusningsfængsel i [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Arbejder du systematisk og struktureret samt har interesse for juraen i det sociale arbejde? Kan du skabe faglig udvikling i tæt samarbejde med enhedschef og de øvrige kolleger? Så søg denne spændende stilling.

kriminalforsorgen søger en enhedsleder til Hvidovre Udslusningsfængsel snarest muligt.

Formålet med arbejdet på Hvidovre Udslusningsfængsel er overordnet at støtte og motivere beboerne til at skabe en livssituation, der gør dem bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Hvidovre Udslusningsfængsel arbejder med at få opholdet på udslusningsfængslet til at være tæt på det levede liv i det omkringliggende samfund og vægter, at der i det daglige arbejde er plads til refleksion.

Om jobbet
Som enhedsleder skal du overordnet understøtte det socialfaglige og socialpædagogiske arbejde, der skal være for at kunne drive et udslusningsfængsel. Både beboere og medarbejdere arbejder sammen om at målrette indsatsen mod en tilværelse uden for kriminalforsorgen, og som enhedsleder skal du - for at dette lykkes – kunne levere sagsbehandling af høj kvalitet.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Understøtte flow og kontinuitet i beboerarbejdet samt udføre sagsbehandling i beboersagerne.
  • Dagligt fungere som faglig sparringspartner for døgnpersonalet og træffe afgørelser i beboernes sager.
  • Overordnet ansvarlig for visitationen af nye beboere og fordeling af beboere til primære kontaktpersoner.
  • Koordinere det pædagogiske og socialfaglige beboerarbejde, herunder deltage i de daglige overleveringsmøder og ugentlige afgørelsesmøder.
  • Fungere som tovholder på lovgivnings- og sagsbehandlingsmæssige tidsfrister samt sikre overholdelse af gældende regler, f.eks. i forbindelse med prøveløsladelser, udstationering med fodlænke, udgange, afgangsbedømmelser, handleplaner, løsladelsesmøder mv.
  • Være tovholder og videndele på det juridiske område, især inden for straffuldbyrdelsesloven, men også med et godt kendskab til LAS, LAB, SEL mv.
  • Deltage i intern og ekstern mødeaktivitet, herunder i et tæt samarbejde med kontaktpersonerne være ansvarlig for koordineringen af mødeaktivitet omkring den enkelte beboer.
  • Ansvarlig for og koordinerende i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver og/eller har solid ballast fra området. Du ønsker endvidere fortsat at udvikle og dygtiggøre dig som fagperson.

Vi forventer ydermere, at du:

  • kan arbejde systematisk og struktureret samt har interesse for juraen i det sociale arbejde
  • evner at være videnperson samt ”den røde tråd” i det daglige beboerarbejde
  • formår at være faglig sparringspartner og med en nysgerrig tilgang til det socialfaglige arbejde
  • kan skabe faglig udvikling i tæt samarbejde med enhedschef og de øvrige medarbejdere på udslusningsfængslet
  • har fokus på at skabe et tillidsfuldt og involverende samarbejde med det øvrige personale
  • har kørekort kategori B.

Om Hvidovre Udslusningsfængsel
Hvidovre Udslusningsfængsel har for tiden plads til 43 beboere, og der modtages både mænd og kvinder. De kan være udstationeret fra åbent eller lukket fængsel, være prøveløsladte, betinget dømt eller anbragt i henhold til Straffuldbyrdelseslovens §78. Beboerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to afdelinger Kastanienborg og Lysholmgård. En overvejende del af beboerne går frigang til uddannelse og arbejde i dagtimerne.

Der er i udslusningsfængslet ansat socialrådgivere, socialpædagoger og fængselsbetjente, og en deltids administrativ medarbejder. Pr. 1. juni 2023 forventer vi i alt at være 26 ansatte.

Hvidovre Udslusningsfængsel er en del af Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som herudover består af Engelsborg Udslusningsfængsel, Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Ungekriminalforsorgen, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne samt Færøerne Arrest.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen og lønindplacering sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsstedet Hvidovre Udslusningsfængsel, Storegade 10, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 2 måneder.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 30. april 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fra uge 18.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan ske ved henvendelse til enhedschef John Hatting på telefon 7255 7755 eller institutionschef Rikke Jørgensen på telefon 7255 7779.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til personalet og høre yderligere om arbejdet i Hvidovre Udslusningsfængsel på telefon 7255 7700.

Om kriminalforsorgen Hovedstaden
kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hvidovre
  • Søndag den 30. april 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
3. maj 2024 21
2. maj 2024 20
1. maj 2024 19
30. april 2024 22
29. april 2024 22
28. april 2024 21
27. april 2024 21
26. april 2024 23
25. april 2024 23
24. april 2024 25
23. april 2024 24
22. april 2024 26
21. april 2024 27
20. april 2024 27
19. april 2024 27
18. april 2024 26
17. april 2024 26
16. april 2024 25
15. april 2024 27
14. april 2024 28
13. april 2024 28
12. april 2024 28
11. april 2024 30
10. april 2024 29
9. april 2024 27
8. april 2024 27
7. april 2024 29
6. april 2024 29
5. april 2024 27
4. april 2024 26
3. april 2024 25