Enhedsleder til Hvidovre Udslusningsfængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

kriminalforsorgen søger en enhedsleder til Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, Hvidovre Udslusningsfængsel

Enhedslederstillingen er en nyoprettet stilling i Institution Østsjælland Bornhold og Færøerne.

Om Hvidovre Udslusningsfængsel
Hvidovre Udslusningsfængsel består af to afdelinger: Kastanienborg og Lysholmgård. De to afdelinger er placeret tæt på hinanden, men er fysisk adskilte.

Formålet med arbejdet på Udslusningsfængslerne er overordnet at støtte og motivere beboerne til at skabe en livssituation, der gør dem bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet.

Kastanienborg huser 22 beboer - både mænd og kvinder. Børn og unge under 18 år, må ikke opholde sig på Kastanienborg.

På Lysholmgård er der 30 pladser til både mænd og kvinder, og deres børn må komme på besøg. Lysholmgård har været midlertidigt nedlukket grundet bygningsmæssige forhold og personale og beboere genhuses i midlertidige pavilloner, som minimum varer det næste 1½ år. Pavillonerne er stillet op på samme matrikel som de midlertidigt nedlukkede bygninger.

Beboere på et udslusningsfængsel kan være udstationeret fra åbent eller lukket fængsel, være prøveløsladte, betinget dømt eller anbragt i henhold til Straffuldbyrdelseslovens §78.

En del af beboerne går frigang til uddannelse, arbejde eller behandling.

Der er ansat døgnpersonale, med forskellig basisfagligheder såsom socialrådgivere og pædagoger. Derudover er der ansat en administrativ medarbejder, en beskæftigelsesmedarbejder og en enhedschef.

Om jobbet
Som enhedsleder på et udslusningsfængsel, skal du overordnet understøtte det socialfaglige og socialpædagogiske arbejde, som vægtes højt.

Medarbejdere og beboere arbejder målrettet sammen for at skabe en tilværelse for beboeren, således at beboeren kan leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen.

Du skal endvidere visiterer beboerne ind i huset fra fængsler i hele landet og have overblik over sammensætningen og ventelisten.

Du refererer til enhedschefen for Hvidovre Udslusningsfængsel og er ansvarlig for at bringe din viden i spil og kunne træffe afgørelser i dennes fravær.

Du vil have base i en af de to afdelinger og indgå i et ledelsesteam med enhedschefen og den anden enhedsleder.

Dine opgaver:

  • Overordnet ansvarlig for visitationen af nye beboere og fordeling af beboere til teams eller primære kontaktpersoner
  • Koordinere det pædagogiske og socialfaglige beboerarbejde, herunder deltage i de daglige overleveringsmøder og ugentlige afgørelsesmøder
  • Understøtte flow og kontinuitet i beboerarbejdet i tæt samarbejde med døgnpersonalet
  • Fungere som sparringspartner for døgnpersonalet og træffe afgørelser i beboersager.
  • Fungere som tovholder på lovgivnings- og sagsbehandlingsmæssige tidsfrister samt sikre overholdelse af gældende regler i forbindelse med prøveløsladelser, udstationering med fodlænke, udgange, handleplaner, løsladelsesmøder m.v.
  • Være tovholder og videns dele på det juridiske område, især inden for staffuldbyrdelsesloven, LAS, LAB og SEL
  • Deltage i intern og ekstern mødeaktivitet
  • Afholde sagsbehandlermøder og deltage i beboermøder.

Forventninger til dig
Det forventes, at du er uddannet socialrådgiver. Det er en fordel, hvis du i forvejen har ledererfaring og har kendskab til kriminalforsorgen.

Vi forventer, at du har lyst til ledelse og at du har lyst til at være en del af en faglig stærk og engageret personalegruppe.

Vi forventer også at du:

  • Formår at være faglig sparringspartner med en nysgerrig tilgang til det socialfaglige arbejde
  • Evner at være ”den røde tråd” i det daglige beboerarbejde
  • Kan skabe faglig udvikling i tæt samarbejde med enhedschef og det øvrige personale
  • Har fokus på, at skabet et tillidsfuldt og involverende samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdsparter
  • Kan arbejde systematisk og struktureret og har interesse for juraen i socialt arbejde
  • Har kørekort kat. B.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henholdt til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten.

Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand i kriminalforsorgen, vil der være mulighed for, at du kan bevare din tjenestemandsansættelse.

Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid 37 timer om ugen, og du har pligt til at påtage dig merarbejde.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesstedet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet erHvidovre Udslusningsfængsel, Storegade 10/Stavnsbjergvej 11, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du såfremt du indstilles til stillingen, giver samtykke til at kriminalforsorgen må trække oplysninger på dig i Det centrale Kriminalregister.

Det er ligeledes en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 30. december 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt enhedschef Tiana Schwartz på telefon 7255 5282 eller enhedsleder Mie Petersen 7255 7746. Du kan også kontakte døgnpersonalet på Kastanienborg på 7255 7701.

Det kommende Område Øst består af
kriminalforsorgen Hovedstaden omfatter fire institutioner bestående af et åbent fængsel, otte arrester, tre udslusningsfængsler, Fodlænke (Intensiv Overvågning), fem KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, et udlændingecenter, et udrejsecenter, og Områdekontoret i København bl.a. med en klientsagsbehandlingsenhed, der rummer 8 jurister og 3 administrative medarbejdere.

kriminalforsorgen Hovedstaden har ca. 1200 ansatte.

kriminalforsorgen Sjælland omfatter fire institutioner bestående af to lukkede fængsler, et kvindefængsel, ni arrester, to KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Fodlænke (Intensiv Overvågning) og Områdekontoret i Ringsted bl.a. med en klientsagsbehandlingsenhed, der rummer 10 jurister og 4 administrative medarbejdere.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hvidovre
  • Lørdag den 30. december 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 12. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
17. maj 2024 28
16. maj 2024 27
15. maj 2024 25
14. maj 2024 26
13. maj 2024 23
12. maj 2024 25
11. maj 2024 24
10. maj 2024 25
9. maj 2024 25
8. maj 2024 24
7. maj 2024 24
6. maj 2024 22
5. maj 2024 21
4. maj 2024 21
3. maj 2024 21
2. maj 2024 20
1. maj 2024 19
30. april 2024 22
29. april 2024 22
28. april 2024 21
27. april 2024 21
26. april 2024 23
25. april 2024 23
24. april 2024 25
23. april 2024 24
22. april 2024 26
21. april 2024 27
20. april 2024 27
19. april 2024 27
18. april 2024 26
17. april 2024 26