Chef for videreudvikling og forvaltning af it-systemporteføljen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du som fagchef være med til at sætte den strategiske retning for digitaliseringen i en samfundsbærende organisation med ca. 4.500 medarbejdere? Kan du løfte kvaliteten af vores systemforvaltning i et tværgående samarbejde med mange fagligheder? Kan du skabe fremdrift og tale om it på en måde, så dine kollegaer uden it-baggrund kan forstå det? Hvis svaret er ja, er du måske vores nye fagchef.

Dine opgaver
Du kommer med på en digital transformationsrejse, hvor vi skal opbygge en stærk faglig it-organisation, der i tæt dialog med vores kerneforretning skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af kriminalforsorgens kerneforretning og vores mange daglige brugere.

Som fagchef i Videreudvikling og Forvaltning får du blandt andet ansvaret for:

  • At lede og drive Center for IT og Digitaliserings application management (systemforvaltning).
  • At videreudvikle IT-understøttelsen af de faglige områder og systemer i kriminalforsorgen og yde faglig support.
  • At professionalisere og styrke vores systemforvaltning.
  • At bygge bro og sikre en endnu tættere sammenhæng mellem it og kerneforretningen sammen med andre kolleger i Center for IT og Digitalisering for at realisere digitaliseringspotentialer og sikre en fortsat sikker og stabil drift.

Du vil sammen med to enhedsledere udgøre ledelsen i enheden Videreudvikling og Forvaltning i Center for It og Digitalisering. Enheden Videreudvikling og Forvaltning har godt 20 medarbejdere.

Hvem er du?
Du har solid og dokumenteret erfaring med at arbejde i en it-organisation og har stærke samarbejdsevner. Du har erfaring med personaleledelse og evner at skabe forandringer og resultater gennem andre og med andre. Du er vant til at strukturere og prioritere mange krav og opgaver, og du kan kommunikere og oversætte fagligt stof, så dine omgivelser kan handle selvstændigt og løse opgaver med hjælp fra din rådgivning. Du har fokus på din egen og medarbejdernes løbende personlige og faglive udvikling og trivsel.

Du har en akademisk generalistuddannelse eller en it-uddannelse kombineret med erfaring fra en it-organisation. Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel. Du har en god forståelse for digitalisering af forretningsprocesser og gerne erfaring med systemforvaltning og fagsupport. Du har kendskab til Statens model for systemstyring og erfaring med leverandørsamarbejde og kontraktstyring.

Du vil få en bred kontaktflade i kriminalforsorgen og med vores it-leverandører og øvrige enheder i Center for IT og Digitalisering. Det er derfor afgørende, at du evner at opbygge og vedligeholde gode relationer og konstruktive samarbejder med fokus på at skabe konkrete resultater med værdi for vores forretning.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at gøre en betydelig forskel i en samfundsbærende organisation i rivende udvikling med en bred vifte af opgaver og projekter og i en myndighed med en mission om at få mennesker trygt videre til et liv uden kriminalitet.

Center for IT og Digitalisering har igangsat en transformation, der både skal robustgøre it-fundamentet og samtidig understøtte yderligere digitalisering. Du vil blive en central del af ledelsen af denne transformationsproces.

Du får en afvekslende arbejdsdag med en blanding af planlagte opgaver og akutte opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af en god omgangstone, og du vil få engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, spørger nysgerrigt og hjælper hinanden til, at vi i fælleskab kommer i mål med opgaven.

Vores arbejdsplads er centralt beliggende på det skønne Christianshavn tæt på metro og inderhavnsbroerne.

Hvem er vi?
Stillingen er placeret i Videreudvikling og Forvaltning, som er en del af Center for IT og Digitalisering, der er et af fem centre i Direktoratet for kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering arbejder ca. 100 medarbejdere i fem enheder: IT Service, IT Infrastrukturudvikling, Videreudvikling og Forvaltning, Portefølje- og Projektstyring samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med it-udviklingsprojekter, drift, infrastruktur, it-sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligehold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er udnævnt som tjenestemand. Stillingen er placeret i løngruppe 1. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Stillingen ønskes besat på åremål og ønskes besat snarest muligt. Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Din ansøgning med CV udformet på dansk, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 29. maj 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Direktør for Center for IT og Digitalisering Johanne Lykke Aggergaard på telefon 25 26 41 65.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Mandag den 29. maj 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 30. april 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1