Kom ind bag murene: Analytisk medarbejder søges til at styrke [xxxxx]s arbejde med bemanding og vagtplanl...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at styrke arbejdet med den overordnede bemanding og vagtplanlægning i Kriminalforsorgen, sådan at det bliver endnu mere funderet på data, viden og analyse og giver større transparens og værdi for organisationen? Så er du måske vores nye kollega til bemandings- og controllingenheden i Kriminalforsorgen.

Opgaverne er mange og i udvikling, og vi søger derfor netop nu endnu en engageret, faglig stærk samt data-interesseret AC-generalist, hvor vigtige og spændende opgaver på et af statens største driftsområder med stor politisk bevågenhed venter på dig. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om bemandings – og controllingenheden i Koncern Økonomi
Bemandings- og controllingenheden (BEC) er en del af kontoret Koncern Økonomi, der er centralt placeret i Direktoratet for Kriminalforsorgen i Center for Økonomi og Kapacitet. I Koncern Økonomi er der desuden også 2 andre enheder, der beskæftiger sig med hhv. kapacitet og økonomi.

Vores hovedopgave i BEC er at understøtte den overordnede og generelle styring af vagtplanlægning og bemanding i Kriminalforsorgen samt at varetage drift og udvikling af Kriminalforsorgens strategiske ledelsesinformation og controlling. Dine opgaver i den ledige stilling vil primært ligge inden for bemanding og vagtplanlægning og kræver ansvarlighed og selvstændighed samt udpræget sans for analyse, stor interesse for at arbejde med data og IT-system, overblik, formidling og samarbejde.

BEC laver ikke konkrete vagtplaner eller fastsætter lokal bemanding på institutioner, da dette udarbejdes i Kriminalforsorgens områder. BEC’s opgaver er i stedet at understøtte dette arbejde, sikre analytisk blik herpå, drive udvikling og forståelse af relevante data, formidling af viden samt ikke mindst bidrage til løsning af konkrete og relevante problemstillinger og sager på tværs af Kriminalforsorgen.

Disse opgaver vil bl.a. basere sig på et stort kendskab til Kriminalforsorgens vagtplanlægningssystem og de data, som der heri kan findes. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere, kriminalforsorgsområderne og andre relevante kontorer i direktoratet.

Dine opgaver
Du kommer til at arbejde med større og mindre udviklings- og driftsopgaver inden for vagtplanlægnings- og bemandingsområdet, herunder bl.a. konkrete sager, spørgsmål fra departementet, udvikling af analyser og prognoser, i tæt samarbejde med andre kontorer i direktoratet samt kriminalforsorgsområderne.

Det er en unik mulighed for i samme stilling både at kunne arbejde analytisk og konkret med et afgørende forretningsområde, dvs. vagtplanlægning og bemanding, samtidig med at du vil få en meget bred og tværfaglig viden om en vigtig del af Kriminalforsorgens arbejde. Udover at der i stillingen følger opgaver med som f.eks. bidrag til folketingsbesvarelser, håndtering af pressehenvendelser, proceshåndtering mv., vil en del af dit arbejde forudsætte at du sætter dig grundigt ind i Kriminalforsorgens vagtplanlægningssystem sådan at du her bliver en nøgleperson på de data og udtræk, som kan hentes herfra og som der er behov for bliver formidlet og anvendt.

Stillingen er derfor en rigtig god mulighed for både at kunne arbejde analytisk og konkret med et stort, komplekst og afgørende forretningsområde samtidig med at du vil få en meget vigtig rolle i at styrke enhedens, direktoratets og Kriminalforsorgens arbejde på området. Det er derfor vigtigt, at du er naturlig god til at samarbejde og skabe relationer.

Hvem er du?
For stillingen gælder det, at vi blandt andet lægger vægt på, at du:

  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse (nyuddannede kandidater kan også komme i betragtning).
  • tager ansvar for dine opgaver og deres fremdrift samt for at foreslå løsninger, der kan afslutte dem.
  • har interesse for og lyst til at arbejde med både tal og processer, dvs. at du hverken er bange for at ”dykke” ned i data eller systemer, eller for at lave procesplaner og skarpe notater.
  • både kan arbejde selvstændigt og i små og store grupper.
  • trives med en blanding af tilbagevendende driftsopgaver, konkrete sager, længerevarende udviklingsopgaver samt løbende nye opgaver.
  • har analytisk sans, faglig nysgerrighed og gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner og mod på at udvikle disse yderligere.
  • er fleksibel, sætter pris på et uformelt og godt socialt liv i arbejdet og er god til at samarbejde.

Vi tilbyder
Udfordrende og varierende arbejdsopgaver, som indebærer en bred berøringsflade i organisationen, hvor ansvar og kompetence følges ad.

  • Et stærkt fagligt miljø med kvalificerede og tværfagligt orienterede kollegaer.
  • En uformel omgangstone med et åbent og trygt arbejdsmiljø samt gode kollegaer med forskellige længerevarende uddannelser bag dem.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi er ambitiøse, men vi prioriterer tid til et godt grin og det gode samarbejde i kontoret – og med dem, vi arbejder sammen med. Arbejdsopgaverne i kontoret er i konstant udvikling, og der vil være stor mulighed for faglig udvikling og ansvar. Der vil desuden være mulighed for selv at være med til at præge opgaveporteføljen efter interesser og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling som fuldmægtig.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til enhedsleder i bemandings – og controllingenheden, Ole Kjeld Hansen, på telefon 7255 4339.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 11. juni 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at give byggeriets værdikæde en stemme samt udarbejde analyser, der sætter fokus på danske bygge- og anlægsvirksomheder i en CO2-neutral fremtid? Har du skarp politik- og talforståelse? Har du gåpåmod og lyst til at indgå i et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1