Skarpe fuldmægtige med interesse for tværgående policyudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Skarpe fuldmægtige med interesse for tværgående policyudvikling

I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi med at udvikle tværgående velfærdsløsninger til gavn for ældre og udsatte borgere. Kontoret for Tværgående Velfærd, Civilsamfund og Investeringer er et tværgående og dynamisk kontor. Lige nu søger vi skarpe fuldmægtige, der har blik for sammenhænge, tænker politisk og strategisk og trives i samarbejde med mange mennesker med forskellige faglige baggrunde, holdninger og tilgange.

Dig
Du er formentligt uddannet inden for statskundskab, sociologi eller økonomi, og du kan være nyuddannet eller have mere erfaring.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Interesserer dig for, hvordan social-, bolig- og ældreområdet fungerer. Det gælder hele vejen fra Folketinget ud til borgeren, der modtager en indsats.Du skal være med til at strukturere og omsætte den viden, vi har fra centralt hold, til virksomme indsatser for borgerne.
  • Kan lide at arbejde projektbaseret, i teams og tage ansvar.
  • Formulerer dig klart. Både skriftligt og mundtligt formår du at kommunikere til mange forskellige modtagere og at gøre det komplekse let at forstå.
  • Bliver motiveret af udvikling og af et miljø med fokus på resultater og høj kvalitet.
  • Trives med at være i dialog med mange mennesker, der har forskellige faglige baggrunde, holdninger og tilgange. Den ene dag har du en ekspert i røret, den anden dag en vigtig interesseorganisation, ligesom du arbejder tæt sammen med kollegaer i hele huset. Det falder dig naturligt at skabe gode samarbejdsrelationer.

Stillingen
Du kan bl.a. komme til at arbejde med:

  • Betjening af social- og boligministeren og ældreministeren, herunder besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, møder, politikudvikling, forhandlinger mv.
  • Udvikling af nye tværgående velfærdsløsninger. Vi bidrager til udvikling af tværgående velfærdspolitik på ældre- og socialområdet i tæt samarbejde med andre kontorer, ministerier og aktører. Vi arbejder med frisættelse i den offentlige sektor og understøtter bl.a. velfærdsaftaler, som er en ny tilgang til at udvikle velfærden på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, hvor ledere og medarbejdere får større frihed til at skabe gode løsninger lokalt for borgerne. Vi deltager også i betjeningen af Sundhedsstrukturkommissionen, som er nedsat af regeringen for at fremme et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Civilsamfund og fonde. Vi arbejder med at understøtte et stærkt civilsamfund på social- og ældreområdet, der kan være med til at løfte velfærd og fællesskaber. Derudover arbejder vi for at styrke ministeriets dialog og samarbejde med private fonde om centrale dagsordener og i konkrete projekter.
  • Sociale investeringer og virksomme indsatser. Vi arbejder med at skabe gode rammer for sociale investeringer i indsatser, der gør en forskel for udsatte borgere. Det gør vi bl.a. gennem Den Socialøkonomiske Investeringsmodel og Udviklings- og Investeringsprogrammerne på socialområdet, ligesom vi også har ressortsvar for Den Sociale Investeringsfond.
  • Interessenthåndtering. For at vi kan lykkes med at skabe fælles forståelse og sætte retning for området, er du i tæt og løbende dialog med relevante interessenter.

Kontoret
Du bliver en del af Kontor for Tværgående Velfærd, Civilsamfund og Investeringer i Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement. Kendetegnet for kontorets arbejde er, at vi arbejder på tværs af fag- og ressortområder og er motiveret af udvikle nye og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med gode kolleger, aktører og interessenter i og uden for ministeriet. Du bliver en del af et stærkt, fagligt miljø og et kontor med masser af energi og godt socialt fællesskab.

Departementet
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets-, bolig- og ældreområdet. Heri indgår blandt andet ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har en psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til AC-overenskomsten.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Tiltrædelse er 1. oktober 2023.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte kst. kontorchef Rikke Wagner på tlf. 41851004 eller mail [email protected]

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og karakterbevis elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest tirsdag den 15. august 2023. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Torsdag den 31. august 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1