Skarpe generalister til centralt politikkontor

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du arbejde med at løse fremtidens store udfordringer på uddannelsesområdet? Er du initiativrig, fagligt stærk og motiveret for at få stort ansvar fra første dag? Så er du måske vores nye kollega i Center for Uddannelsespolitik i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

På uddannelsesområdet har regeringen igangsat et ambitiøst og sammenhængende reformprogram, der skal imødegå nogle af de store, uløste udfordringer i uddannelsessystemet – fra folkeskole til universiteter. På Uddannelses- og Forskningsministeriets område omhandler det bl.a. nye fleksible universitetsuddannelser, gode uddannelser på velfærdsområdet og øget rekruttering til uddannelserne som fundament for en stærk velfærdssektor samt et optagelsessystem, der bryder barrierer og skaber sammenhæng i uddannelsessystemet.

Opgaver og ansvar
Vi søger en fuldmægtig og en special- eller chefkonsulent, som har lyst til at udvikle og forme fremtidens uddannelsespolitik.

Konkret vil dine arbejdsopgaver i Center for Uddannelsespolitik bl.a. bestå af:

  • udvikling af policyforslag og udarbejdelse af beslutningsoplæg til ministeren og regeringen vedr. både større og mindre uddannelsespolitiske udspil og initiativer
  • forberedelse af politiske forhandlinger og møder
  • betjening af ministeren i relation til Folketinget bl.a. svar på folketingsspørgsmål, beslutningsforslag, mundtlige og skriftlige paragraf 20-spørgsmål mv.
  • tæt dialog og samarbejde med andre ministerier om fælles udvalgsarbejder, kommissioner, regeringssager og lignende.

Om Center for Uddannelsespolitik
Du bliver en del af et center med ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere samt to kontorchefer.

I centeret har vi hovedansvaret for alle videregående uddannelser i Danmark, herunder ansvaret for regeringens større dagsordener og reformer på uddannelsesområdet.

Du kommer helt tæt på de politiske beslutninger og bliver en del af et center med et dynamisk arbejdsmiljø, gode karrieremuligheder og støtte i din faglige og personlige udvikling. Vi lægger stor vægt på samarbejde og sparring.

Du får:

  • stort ansvar fra første dag og opgaver, der giver dig mulighed for at bringe din faglighed i spil
  • mulighed for at arbejde med samfundsrelevante problemstillinger tæt på de politiske processer
  • en arbejdsplads med høj faglighed og vægt på et godt arbejdsmiljø og samarbejde
  • et kollegialt fællesskab, hvor vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde – og på at der skal være balance mellem arbejde og fritid

Er du vores nye kollega?
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., cand.scient.adm. eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et ministerium, en styrelse eller en anden politisk styret organisation.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • er selvstændig, proaktiv og ansvarsfuld
  • har politisk forståelse og interesse for udarbejdelsen af solide beslutningsgrundlag
  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • har forståelse for og lyst til at arbejde med samfundsøkonomi, analyser og tal
  • er detaljeorienteret, grundig og har kritisk sans
  • har gode samarbejds- og koordineringsevner

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til uddannelsesområdet, men det er ikke et krav.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Linda Kirketoft Hansen på telefonnummer 72 31 82 55 eller på e-mail [email protected] eller kontorchef Dina Bloch på 72 31 80 53 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet.

Vi skal have din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest tirsdag den 12. marts 2024 kl. 23:59

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 11 og anden samtalerunde i uge 12. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest og en faglig test.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, økonomi, it, HR og service.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Tirsdag den 12. marts 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 12. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1