Konsulent til didaktisk indsats for teknologiforståelse i professionsuddannelserne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Vil du være med til at gøre en forskel for udviklingen af teknologiforståelse og digitale kompetencer i professionsuddannelserne? Og brænder du for at lykkes med uddannelsesudvikling i tæt samarbejde med undervisere, ledere og studerende? Så er du måske vores nye konsulent til Digitalt Kompetenceløft på Københavns Professionshøjskole (KP).

På KP arbejder vi dedikeret for at uddanne dygtige og kompetente professionelle inden for bl.a. sundhed, pædagogik, læring og socialt arbejde. Digital teknologi påvirker på mange måder de professioner, vi uddanner til. Det giver både nye muligheder og udfordringer i mødet med borgeren. Som professionshøjskole vil vi sikre, at vores studerende er klædt på til kompetent at bruge og kritisk vurdere ny teknologi som en del af deres grundfaglige fundament. Det kræver, at vi både er på forkant med udviklingen, og at vi i fællesskab tænker nye faglige og didaktiske tiltag klogt ind i uddannelserne.

Om stillingen
Vi søger en kreativ og engageret udviklingskonsulent til vores dygtige teknologiforståelsesteam i afdelingen Digitalt Kompetenceløft (DIKO). KP’s program for professionsfaglig teknologiforståelse er forankret i DIKO, og du vil spille en central rolle i arbejdet med programmet. Vi arbejder dermed ind i større strategiske indsatser på uddannelserne, men altid kombineret med en praktisk producerende tilgang, hvor vi designer og udvikler indsatser og materiale sammen med undervisere og forskere.

Som vores nye udviklingskonsulent bliver du en del af et uformelt, kreativt og ambitiøst miljø, hvor du sammen med engagerede kolleger arbejder med didaktisk udvikling og teknologiforståelse i professionerne. Dine opgaver vil foregå i tæt samspil med uddannelser, praksislaboratorier og andre centrale enheder på KP. Det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i det konkrete professsionsfelt og uddannelseskonteksten - særligt i undervisernes perspektiv - og kan formidle viden og praktiske øvelser i samarbejde med andre.

Dine opgaver vil typisk være:

  • Udvikle og eksperimentere med didaktiske formater, der kan styrke de studerendes digitale kompetencer
  • Udvikle og afholde kompetenceforløb for undervisere på adjunkt og lektorniveau
  • Understøtte strategiske indsatser og opbygning af kapacitet på uddannelserne
  • Bidrage til og drive analyser og afrapporteringer omkring indsatserne på KP og i sektoren
  • Producere undervisningsmateriale og skabe netværk, der styrker KP's tværgående arbejde med teknologiforståelse
  • Holde dig opdateret i udvikling inden for teknologiforståelse og professionsteknologi og bidrage til formidling og udbredelse af dette gennem f.eks. at skrive indlæg og holde oplæg og afholde events.

Du vil ligeledes få mulighed for at bidrage til udvikling og samarbejde i relation til KP’s praksislaboratorier, samt drive projektudvikling og evt. ansøgningsprocesser, herunder planlægge og gennemføre aktiviteter med interessenter og samarbejdspartnere. Opgaverne er varierede og skal nogle gange løses til korte deadlines, der kræver tempo og kreativitet. Du har i høj grad mulighed for at præge dit arbejdsområde ud fra dine kompetencer.

Om dig
Du har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, gerne inden for pædagogik/didaktik og/eller IT og design og har solid erfaring med konceptudvikling, procesfacilitering og projektledelse i relation til læring og teknologi - og så sætter du en dyd i at lykkes med at implementere med respekt for den kultur og faglighed, vi arbejder ind i.

Du trives med:

  • Konsulentrollen: du har en stor viden og erfaring og kan rådgive andre i deres udvikling
  • At facilitere: du brænder for at drive workshops og har erfaring med at tilrettelægge proces og forløb for og med andre
  • At etablere netværk og samarbejde både internt og eksternt
  • Evaluering og feedback: du lægger vægt på at få og give feedback, så du udvikler dig og hjælper andre og dit team med at udvikle sig
  • Høj faglighed: både din egen og kan respektere og arbejde sammen med andre
  • At løse opgaver i fællesskab: du er en holdspiller, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.

Det vil være en stor styrke, hvis du har konkret erfaring med uddannelsesdesign og organisatorisk læring – herunder særligt arbejdet med teknologiforståelse i en eller flere professioner. Vi vil også være nysgerrige på, hvordan du lytter til brugernes behov og omsætter dem til både konkrete og visionære løsninger.

Om os
Du bliver en del af et efterspurgt og energisk fagmiljø, hvor vi i høj grad er drevne af at udvikle og løse vores opgaver i tæt samspil med undervisere og andre samarbejdspartnere i og udenfor KP. DIKO er en del af Institut for Didaktik og Digitalisering (IDD), som har et strategisk og tværgående ansvar for at understøtte kapacitetsopbygning på det digitale og didaktiske område på tværs af KP’s uddannelser. Du vil, sammen med andre dygtige og engagerede kolleger, blive en del af et kreativt miljø på tværs af instituttet, hvor vi bl.a. arbejder tæt sammen med KP’s nye Læringslaboratorium for fremtidens videreuddannelse og Future Classroom Lab. Opgaverne er varierede, og du har mulighed for at præge dit arbejdsområde ud fra dine kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. november 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du ansættes som konsulent eller specialkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer under overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej, 18, 2200, København N.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Merete Carlson på tlf.: +4520757145.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 21-09-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38 og 39.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København N

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Vi har travlt, og vi søger nu nye kolleger til vores Transfer Pricing-afdeling.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. april 2024 17
27. april 2024 17
26. april 2024 17
25. april 2024 18
24. april 2024 22
23. april 2024 21
22. april 2024 20
21. april 2024 20
20. april 2024 20
19. april 2024 20
18. april 2024 21
17. april 2024 21
16. april 2024 19
15. april 2024 19
14. april 2024 18
13. april 2024 20
12. april 2024 17
11. april 2024 14
10. april 2024 13
9. april 2024 13
8. april 2024 13
7. april 2024 13
6. april 2024 13
5. april 2024 12
4. april 2024 12
3. april 2024 12
2. april 2024 12
1. april 2024 12
31. marts 2024 13
30. marts 2024 12
29. marts 2024 13