Programleder til [xxxxx] Parat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Røde Kors Parat er et landsdækkende netværk af frivillige parathjælpere. De træder til og hjælper med tidsbegrænsede opgaver, når der er brug for dem.

Røde Kors Parat består af en hjælpelinje og ca. 11.000 frivillige parathjælpere fra hele landet, der har sagt ja til at blive mobiliseret med kort varsel og til tidsbegrænsede ad hoc-opgaver i deres lokalområde. Det kan være direkte hjælp til et andet menneske via 1:1 match, opgaver i forbindelse med beredskabshændelser eller midlertidig hjælp til andre aktiviteter og organisationer.

Parathjælperne træder til, når et medmenneske i en sårbar situation har behov for hjælp til at købe ind, hente medicin, ledsagelse til lægen, få oversat breve, samlet et møbel og alt muligt andet. Parathjælperne træder også til, når andre organisationer midlertidigt har brug for ekstra frivillige hænder og kompetencer. Gennem rodekors.dk/parat og en telefonisk hjælpelinje sørger kompetente frivillige for at matche modtagere, opgaver og parathjælpere.

Røde Kors Parat er både en ny hjælpeindsats og engagementsform, som allerede har skabt stor værdi i forbindelse med fx hjælp til sårbare mennesker under Covid-19-krisen og støtte til flygtninge fra Ukraine. Vi har store ambitioner om at hjælpe flere og engagere flere gennem Røde Kors Parat.

Derfor søger vi en programleder, der vil stå i spidsen for at videreudvikle, udbrede og skalere Røde Kors Parat.

Dine arbejdsopgaver
Du skal sammen med dygtige kolleger og samarbejdspartnere udvikle og sætte retning for værditilbud, markedsføring, engagement og digitale løsninger. Som programleder vil du være strategisk og operationel spydspids for et tværgående team, der drifter og udvikler Røde Kors Parat som både national hjælpeindsats og frivillig engagementsform.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Videreudvikle af Røde Kors Parat som national hjælpeindsats og engagementsform i samarbejde programmets partnere
  • Styrke og konsolidere driften af Røde Kors Parat med henblik på skalering
  • Sammen med en koordinator sikre driften og de gode rammer om de frivillige, som matcher modtagere, opgaver og parathjælpere.
  • Udvikle mulighederne for, at organisationer og myndigheder efterspørger og aktiverer parathjælpere til opgaver for dem og deres målgrupper.
  • Udvikle samarbejdet med virksomheder i forhold til engagement af deres medarbejdere
  • Videreudvikle de nuværende digitale platforme i Røde Kors Parat og udvikle nye med henblik på skalering i samarbejde med dygtige kolleger
  • Sikre et godt og frugtbart samarbejde med eksterne partnere

Din profil
Som programleder for Røde Kors Parat skal du være en erfaren projektleder med stærke samarbejdsevner. Du skal have sans for både strategiske og operationelle potentialer. Du skal have et skarpt blik for visionerne for Røde Kors Parat som hjælpeindsats og engagementsform, og omsætte det til konkret udvikling og løbende forbedringer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid projektledererfaring
  • Har stærke relationskompetencer og samarbejdsevner
  • Har både lysten og evnen til at arbejde i en kompleks kontekst med mange interessenter
  • Har erfaring med frivillighed og blik for udvikling af frivilligt engagement
  • Har erfaring med – eller evnerne til – at udvikle med agile tilgange, hvor vi udvikler, tester og videreudvikler løbende
  • Har blik for digitale potentialer – og måske endda erfaring med digitale projekter
  • Har god forståelse for foreningspolitiske problemstillinger
  • Er løsningsorienteret og handlekraftig
  • Arbejder struktureret og målfokuseret med blik for at gribe de muligheder, der viser sig undervejs

Du bliver en del af verdens største humanitære hjælpeorganisationRøde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Vi har en ambition om altid at være til stede og hver dag redder vi liv, og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og svære perioder i livet. I dag er vi over 40.000 frivillige alene i Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. Behovet for Røde Kors’ indsats er stigende, og Røde Kors’ landsmøde har vedtaget et ambitiøst manifest om at engagere mange flere mennesker i medmenneskelighed.

Praktisk info
Du vil være ansat i Røde Kors’ generalsekretariat med samarbejdsflader på tværs af organisationen. Din arbejdsplads vil være på Røde Kors’ landskontor på Østerbro i København. Løn- og ansættelsesvilkår efter Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK. Det er vigtigt for os, at du er fleksibel i forhold til, hvornår på dagen dine timer ligger, da der kan være forskellige behov alt efter opgaverne.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er den 15. marts 2023. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicegeneralsekretær Lene Krogh på 2446 8758 / [email protected] eller innovationschef Andreas Hjorth Frederiksen på 2726 5010 / [email protected]

Tiltrædelse: 1. maj 2023


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Onsdag den 15. marts 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at skabe forståelse for og bedre rammer for en central sektor i samfundsudviklingen og den grønne omstilling, så er arbejdet som konsulent i DI Ejendom måske noget for dig.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. maj 2024 68
14. maj 2024 66
13. maj 2024 62
12. maj 2024 60
11. maj 2024 61
10. maj 2024 60
9. maj 2024 61
8. maj 2024 63
7. maj 2024 62
6. maj 2024 55
5. maj 2024 60
4. maj 2024 62
3. maj 2024 59
2. maj 2024 58
1. maj 2024 56
30. april 2024 57
29. april 2024 49
28. april 2024 52
27. april 2024 51
26. april 2024 53
25. april 2024 52
24. april 2024 51
23. april 2024 49
22. april 2024 49
21. april 2024 50
20. april 2024 51
19. april 2024 50
18. april 2024 47
17. april 2024 50
16. april 2024 48
15. april 2024 48