[xxxxx] søger politisk chef for uddannelse og ligestilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Banker dit hjerte for uddannelse og ligestilling? Har du beskæftiget dig med et eller begge områder i en politisk kontekst – og er du en leder, der forstår at kombinere ambitiøse mål med solid holdånd og lyst til at lede og udvikle et team af dygtige chefkonsulenter? Så skulle du tage at søge stillingen som Ledernes uddannelses- og ligestillingspolitiske chef.

Det er et både udfordrende og meningsfyldt job, der venter på dig, der både har faglig indsigt, politisk tæft og erfaring med at formidle i medierne. For både uddannelse og ligestilling er helt centrale mærkesager i Ledernes politiske arbejde. Uden et velfungerende og fleksibelt uddannelsessystem kan vi ikke sikre den kompetente arbejdskraft, vi har brug for, uden fokus på unges trivsel lykkes vi ikke med at få alle med i job eller uddannelse, og uden ligestilling får vi ikke alle talenter i spil til gavn for innovation og udvikling.

Om jobbet
Som uddannelses- og ligestillingspolitisk chef i Lederne bliver du ansvarlig for at lede et solidt, fagligt team af fire chefkonsulenter og sammen udvikle ny politik. Du vil stifte bekendtskab med store dele af huset, og du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelingen Politik & Presse. Det kræver, at du er en holdspiller, og har gode samarbejdsevner.

Som uddannelses- og ligestillingspolitisk chef er du en af Ledernes talspersoner i pressen i forbindelse med politiske udspil, kommentarer og debatindlæg. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med skriftlig og mundtlig formidling. Under alle omstændigheder er det afgørende, at du har både interesse i og mod på at være Ledernes stemme i primært den uddannelsespolitiske debat.

I Politik & Presse arbejder vi kreativt med politikudvikling – vi hylder den gode ide og udvikler den sammen. Samtidig er det vigtigt, at du er bekendt med partssystemet og trives lige så godt i en trepartsforhandling som i en brainstorm.

I teamet indgår også chefkonsulenten for vores medlemsundersøgelser, hvor vi afstemmer politik og mærkesager med vores medlemmer. Derfor er det en fordel, hvis analyse og databehandling ikke er fremmed for dig.

Om Politik & Presse:
Vi arbejder for øget synlighed og politisk gennemslagskraft på vegne af medlemmerne, der tæller over 130.000 ledere på alle niveauer i primært den private sektor. Det gør vi i et fællesskab med fagligt stærke chefkonsulenter, public affairs-kompetencer, pressefolk og økonomisk analyse.

Vores fokus er på beskæftigelse, trivsel, klima, uddannelse og ligestilling – med et samfundsansvarligt økonomisk udgangspunkt og med bæredygtig ledelse som rettesnor. Du bliver en del af afdelingens chefteam ledet af politisk direktør Heidi Robdrup.

Vi arbejder i to spor: som arbejdsmarkedsorganisation bestrider vi en række poster i råd, nævn og udvalg og stiller os til rådighed som sparringspartner for netværk, embedsfolk og politikere – og samtidig arbejder vi meget projektorienteret med kampagner, konferencer og andre events som for eksempel Folkemødet, hvor vi er en del af konsortiet bag Ledelsesscenen.

Om dig:

  • Du har en relevant, videregående, akademisk uddannelse.
  • Du kender uddannelsessystemet og har beskæftiget dig med det i en sektorfaglig kontekst.
  • Hvis ikke, du har en faglig baggrund på ligestillingsområdet, så interesserer det dig, og du er parat til at tilegne dig ny viden.
  • Du har erfaring med at arbejde politisk og politikudvikle – for eksempel fra et ministerie, et parti eller bureau, en public affairs-afdeling, tænketank eller en relevant interesseorganisation.
  • Du er god til at præsentere dine budskaber på skrift og i tale, og du har erfaring med at være talsperson.
  • Du har stiftet bekendtskab med spørgeskemaundersøgelser, data og analyse.
  • Du må gerne have erfaring som leder, og du prioriterer et højt ambitionsniveau, trivsel og udvikling lige højt.
  • Du er enig i, at det skal være sjovt at gå på arbejde – og du har selvtillid nok til at søge stillingen, selvom du ikke lever op til alle punkter herover.

Vi tilbyder:

  • Du kommer til at stå i spidsen for to af Ledernes politiske mærkesager og bliver en del af et engageret team med dygtige chefkonsulenter
  • Mulighed for at udvikle alle dine fagligheder – og din rolle som leder
  • En plads i et dynamisk hus i rivende udvikling og med masser af samarbejde på tværs
  • Syv ugers ferie, sundhedsforsikring, sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers, takeaway fra Meyers Kantiner, massageordning m.m.

Om Lederne
I Lederne går vi forrest for at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor vi er både ambitiøse og helt nede på jorden. Hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Hvor vi er her for hinanden og ved at vores forskelligheder gør os stærkere. Vi tror på, at alle har noget unikt at byde ind med. Og midt i vores forskelle ligger en fælles tro på, at empati, engagement og ansvarlighed gør os til de eksperter, som vores medlemmer har brug for. For os går tillid og ansvarlighed hånd i hånd, og vi gør en dyd ud af at give alle i Lederne et trygt fundament, hvorfra vi kan udvikle os – både fagligt og menneskeligt. For uden tryghed, ingen udvikling.

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsidentitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold mv. til at søge stillingen.

Lyder det som dit næste job?
Så send gerne dit CV og ansøgning hurtigst muligt og senest søndag d. 6. august 2023 – ansøgninger løses løbende. Stillingen ønskes besat senest 1. oktober.

I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne opfordre dig til ikke at sætte billede på dit CV.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte politisk direktør Heidi Robdrup på [email protected] i perioden til og med 27. juni og igen fra d. 24. juli.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København S
  • Søndag den 06. august 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (praktik) i København

    Fri kontakt
    Ønsker du at prøve kræfter med en journalistisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Har du mod på at prøve dine kompetencer af i et idérigt miljø med høje krav til fagligheden? Og vil du være en del af en af Europas måske vigtigste virksomheder for retssikkerhed? Så er det dig, vi mangler! Om os.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 12. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
19. maj 2024 80
18. maj 2024 81
17. maj 2024 83
16. maj 2024 82
15. maj 2024 79
14. maj 2024 80
13. maj 2024 77
12. maj 2024 78
11. maj 2024 77
10. maj 2024 79
9. maj 2024 79
8. maj 2024 80
7. maj 2024 76
6. maj 2024 72
5. maj 2024 77
4. maj 2024 77
3. maj 2024 71
2. maj 2024 79
1. maj 2024 80
30. april 2024 75
29. april 2024 72
28. april 2024 75
27. april 2024 78
26. april 2024 76
25. april 2024 64
24. april 2024 74
23. april 2024 69
22. april 2024 75
21. april 2024 77
20. april 2024 79
19. april 2024 79