Fagkonsulent i de gymnasiale fag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen i et eller flere af dine fag og til at bidrage til udvikling af de gymnasiale uddannelser generelt? Har du fagligt og pædagogisk overblik og overskud? Og har du mod på at indgå som en del af styrelsens embedsværk? Så er du måske én af vores nye fagkonsulenter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Vi søger lige nu fagkonsulenter til en række fag i de gymnasiale uddannelser med opstart 1. august 2024. Som fagkonsulent vil du blive tilknyttet Team Fag og Uddannelse i Kontor for Gymnasier og vil få ansvar for et eller flere af følgende fag:

  • Billedkunst (hf, stx)
  • Biologi (hf, htx, stx, eux)
  • Bioteknologi (htx, stx)
  • Design (htx, eux)
  • Design & Arkitektur (hf, stx)
  • Idéhistorie (htx)
  • Kemi (hf, htx, stx, eux)
  • Kommunikation og it (htx)
  • Mediefag (hf, hhx, htx, stx)
  • Romanske sprog: Fransk (hf, hhx, stx), Italiensk (hf, stx) og Spansk (hf, hhx, stx)
  • Teknologi (htx, eux) samt produktudvikling (htx)


Om arbejdsopgaverne

Som fagkonsulent er du embedsmand og bliver stillet over for mange forskellige arbejdsopgaver. Hovedopgaven er at stå i spidsen for drift og udvikling af det eller de fag, du er fagkonsulent i. Derudover skal du bidrage til tværgående opgaver, betjening af ministeren samt til den generelle drift og udvikling af de gymnasiale uddannelser i store såvel som små sager.

Som fagkonsulent skal du blandt andet bidrage til:

  • den faglige udvikling og kvalitetssikring af det eller de fag du bliver fagkonsulent i, herunder ansvar for de årlige kurser om Faglig udvikling i praksis (FIP), oplæg på de fagdidaktiske moduler ifm. pædagogikumuddannelsen m.v.
  • tilsyn med undervisning og prøver
  • løsning af administrative opgaver i tilknytning til prøver og eksamen
  • kvalitetssikring, gennemførelse og evaluering af prøver, herunder ansvar for opgavekommissionernes arbejde
  • implementering af ministeriets regler og retningslinjer.
  • betjening af minister og folketing


Der er tale om en tidsbegrænset deltidsansættelse, hvor beskikkelsesgraden kan variere afhængig af blandt andet, hvor mange fag eller andre arbejdsopgaver fagkonsulenten dækker. Du arbejder som udgangspunkt hjemmefra, og der afholdes månedsvis et fælles fagkonsulentmøde med fysisk fremmøde i København. Derudover skal du forvente en del rejsetid i forbindelse med konferencer, skolebesøg, møder og lignende.

Du skal være indstillet på, at der i beskikkelsesperioden kan ske ændringer i arbejdsopgaverne.

Om kontoret

Kontor for Gymnasier har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger, udgående og understøttende indsatser i form af kurser for lærere i de gymnasiale fag samt ledere på de gymnasiale institutioner. Kontor for Gymnasier fører desuden tilsyn med de gymnasiale uddannelser og varetager de fleste af Børne- og Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på det gymnasiale område.

Kontoret består af 57 medarbejdere, heraf 22 faste medarbejdere, 3 studenter, 30 fagkonsulenter samt 2 medarbejdere tilknyttet Europaskolerne. Kontorets medarbejdere er organiseret og arbejder i tre teams, hvortil der er knyttet en personaleansvarlig teamleder.

Om dig

Du brænder for den faglige udvikling i de gymnasiale uddannelser og ønsker at stå i spidsen for et eller flere af fagene i opslaget. Du har undervisningskompetence i mindst ét af de fag, du skal være fagkonsulent for.

En fagkonsulent i de gymnasiale uddannelser skal:

  • have ansættelse som underviser på en gymnasial uddannelse
  • have et solidt fagligt og didaktisk fundament i sine fag
  • have lyst til og gerne erfaring med at stå i spidsen for fagligt og/eller pædagogisk udviklingsarbejde
  • have indsigt i og visioner for det faglige samspil, for eksempel i de flerfaglige forløb og i de store skriftlige opgaver
  • kunne arbejde med korte tidsfrister og håndtere bestillinger fra det politiske niveau
  • gerne have bred erfaring som mundtlig og eventuelt skriftlig censor
  • gerne have erfaring som pædagogikumvejleder, kursusleder eller tilsynsførende.


I din ansøgning skal du oplyse, inden for hvilke gymnasiale fag dine faglige og pædagogiske kompetencer ligger, samt hvor du er ansat. Det er en betingelse for din ansættelse, at din arbejdsgiver accepterer din beskikkelse som fagkonsulent.

Løn- og ansættelsesvilkår

Som fagkonsulent skal du stille en del af din arbejdstid til rådighed for STUK. Eksempelvis skal en fagkonsulent, der er ansat med en beskikkelsesgrad på 50 procent, stille 962 timer af sin fulde årlige arbejdstid på 1.924 timer til rådighed for STUK. Resten af arbejdstiden bevares ved den institution, hvor du er ansat.

Beskikkelsen sker frem til og med den 31. juli 2025 med mulighed for forlængelse i to perioder af tre år. Fagkonsulenten modtager i beskikkelsesperioden sin normale løn fra sin primære arbejdsgiver, og BUVM refunderer en forholdsmæssig del heraf.

Under beskikkelsen bliver du i din overenskomststilling honoreret med et udligningstillæg, der svarer til forskellen mellem din overenskomstløn inklusive skoletillæg og garantilønnen i lønramme 34 (for tiden 477.466 kroner årligt). Hertil kommer et arbejdstimetillæg pr. beskikkelsestime (for tiden 73,71 kroner i 31. marts 2012 niveau) samt et årligt gymnasietillæg (for tiden 42.500 kr. i 31. marts 2012-niveau) uanset beskikkelsesgraden.

Du får en hjemmearbejdsplads og mobiltelefon stillet til rådighed. Din beskikkelsesgrad i STUK vil være mellem 20 og 60 procent alt efter hvilke og hvor mange fag, du beskikkes i, samt eventuelt øvrige ansvarsområder.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lisbeth Bryld Mortensen på telefon 2977 8407 eller på mail [email protected]. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk. Du kan også læse mere om enheden her https://www.stukuvm.dk/.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamens- og pædagogikumbevis elektronisk senest torsdag d.11. januar 2024. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at holde samtaler i uge 3-6. Første samtale vil være via Zoom.

Du får flere oplysninger, hvis du indkaldes til anden samtale, hvor der også vil indgå besvarelse af en case. Anden samtale vil foregå fysisk på Teglholmsgade 1, 2450 København S.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København SV
  • Torsdag den 11. januar 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 19. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København K

    Fri kontakt
    Studentermedhjælper til Procesafdelingen. Kan du være med til at effektivisere og digitalisere vores interne arbejdsgange, og være med til at bygge broer med bæredygtige løsninger - ganske enkelt sørge for at alle medarbejdere har de bedste betingelser for at levere deres ydelser?
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. juni 2024 15
15. juni 2024 15
14. juni 2024 16
13. juni 2024 16
12. juni 2024 18
11. juni 2024 20
10. juni 2024 19
9. juni 2024 18
8. juni 2024 18
7. juni 2024 19
6. juni 2024 17
5. juni 2024 19
4. juni 2024 20
3. juni 2024 19
2. juni 2024 22
1. juni 2024 22
31. maj 2024 26
30. maj 2024 26
29. maj 2024 26
28. maj 2024 25
27. maj 2024 27
26. maj 2024 26
25. maj 2024 27
24. maj 2024 27
23. maj 2024 28
22. maj 2024 29
21. maj 2024 30
20. maj 2024 31
19. maj 2024 32
18. maj 2024 32
17. maj 2024 30