Leder til læreruddannelsen på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du lyst til at være med til at udvikle en ny læreruddannelse og til at uddanne fremtidens lærere? Har du ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen og interesse for uddannelsesudvikling? Så er du måske vores nye uddannelsesleder.

Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) er i rivende udvikling og er i fuld gang med at forberede en helt ny læreruddannelse, som træder i kraft til august. Vi søger en uddannelsesleder, der har faglig indsigt i pædagogik og didaktik (særligt i relation til skoleområdet), og som har lyst til at hjælpe os med at indfri vores ambitioner for den nye læreruddannelse.

På Institut for Læreruddannelse har vi et ønske om ledelse tæt på de faglige miljøer og medarbejderne, og derfor har vores ledere udover en stærk ledelseskompetence også dyb faglig indsigt i det område, de leder. Vi søger en uddannelsesleder, der får særligt ansvar for det nye fag pædagogik/almen didaktik, som er et af fire grundfag i den nye læreruddannelse. Vi er på KP optaget af at få videreudviklet og beskrevet en læreruddannelsesdidaktik. Du vil sammen med de to ledere, der har ansvar for de tre øvrige pædagogiske grundfag, have et samlet ansvar for at drive og sammentænke udviklingen af de nye grundfag i læreruddannelse.

Jobbet som uddannelsesleder
I ledelsesgruppen arbejder vi teambaseret, både som samlet ledelsesgruppe og i mindre teams omkring specifikke opgaver/udviklingsområder. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med et team bestående af otte uddannelsesledere, en forskningsleder og en sekretariatsleder. Hver uddannelsesleder har sit eget faglige og strategiske udviklingsområde og ansvaret for sine egne faggrupper, men bidrager samtidigt til en samlet udvikling af uddannelsen.

Du vil få personaleansvar for underviserne i pædagogik og almendidaktik (30-35 adjunkter eller lektorer).

Din primære strategiske opgave er at sætte retning for udvikling af faget pædagogik/almen didaktik, at indgå i arbejdet med (videre)udvikling af en læreruddannelsesdidaktik og sikre en fælles udvikling af de pædagogiske grundfag.

Dine opgaver bliver herudover, at:

  • lede udviklingsprocesser og sikre implementering af en ny læreruddannelse, herunder implementering af ny fælles studieordning med nye fagbeskrivelser for grundfagene i læreruddannelsen
  • indgå i og understøtte udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformater for undervisere og studerende, herunder rammer for træning til professionen
  • medvirke til og understøtte udviklingen af en fælles arbejds- og uddannelseskultur på tværs af uddannelsens forskellige adresser
  • indgå i planlægning og ledelse af drift og administration af en stor uddannelse, herunder ledelse af de forandringsprocesser, som den nye uddannelse afstedkommer
  • indgå i tværgående samarbejde med andre uddannelser og ressourceområdet på KP.

Faglig profil
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund inden for didaktik og eller pædagogik og er dybt optaget af pædagogisk udvikling og har erfaring med ledelse af videnmedarbejdere, meget gerne fra en uddannelsesinstitution.

Vi forventer derudover, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse på minimum kandidatniveau inden for det pædagogiske fagområde og meget gerne suppleret med en lederuddannelse
  • har kendskab til skolen og de kompetencer, der efterspørges blandt vores aftagere
  • har gode samarbejdsevner og kan kommunikere direkte og troværdigt til forskellige målgrupper
  • er en synlig leder, der kan sætte retning, men som samtidigt lytter til studerende og medarbejdere og inddrager dem i udviklingen af læreruddannelsen.

Institut for Læreruddannelse
Du bliver en del af Institut for Læreruddannelse, der udover læreruddannelsen også består af tre mindre uddannelser og er vært for Nationalt Videncenter for Læsning og et stort nationalt projekt om udvikling af naturfagsundervisningen i skolen og læreruddannelsen (NAFA). Vi er ca. 275 medarbejdere, hvoraf 250 er ansat på læreruddannelsen. Vi har knap 4000 lærerstuderende fordelt på Campus Carlsberg på Vesterbro, Nyelandsvej på Frederiksberg og to mindre afdelinger (Rønne og ny afdeling i Hillerød). Du vil få primært arbejdssted på Campus Carlsberg.

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som uddannelsesleder med start den 1. april 2023.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Lis Madsen på tlf.: +45 41897671.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 05-02-2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 8. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne. Der er afsat tid til tilbagemeldingssamtale på testen i starten af uge 8.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at give byggeriets værdikæde en stemme samt udarbejde analyser, der sætter fokus på danske bygge- og anlægsvirksomheder i en CO2-neutral fremtid? Har du skarp politik- og talforståelse? Har du gåpåmod og lyst til at indgå i et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 5. maj 2024 København On-site. Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at hjælpe? Så tror vi på, at du er vores Bellboy på Scandic Spectrum. Vi ved, at du er skarp og handler hurtigt, når situationen kræver det.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 5
23. april 2024 6
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 5
17. april 2024 5
16. april 2024 4
15. april 2024 5
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 4
9. april 2024 3
8. april 2024 3
7. april 2024 3
6. april 2024 3
5. april 2024 3
4. april 2024 4
3. april 2024 4
2. april 2024 4
1. april 2024 4