Programleder til implementering af ny it-systemunderstøttelse til luftfartsområdet i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Brænder du for at lede forandringer? Motiveres du af at få ’det umulige’ til at lykkedes? Er du klar til at føre an i implementeringen af vores nye systemunderstøttelse på luftfartsområdet?

Trafikstyrelsen står foran udskiftning af den centrale it-systemunderstøttelse af luftfartsområdet. Implementering af ny systemunderstøttelse på området vil påvirke 4 fagkontorer (og i alt omkring 200 medarbejdere). Vi forventer, at det vil tage op mod 4 år før systemet er fuldt implementeret i alle områder.

Styrelsen søger derfor en programleder, som vil stå i spidsen for at lede og styre implementeringen af en nyindkøbt it-løsning. Implementeringen vil skulle ske i tæt samarbejde med fagkontorerne og med direktionens involvering. Programlederen vil i programmet referere direkte til den ansvarlige vicedirektør for luftfartsområdet, for derigennem at sikre den rette beslutningskraft og ledelsesforankring.

Programmet er i sin helt tidlige opstart. Styrelsen påtænker at indkøbe et standardsystem. Der vil derfor ikke være indeholdt decideret systemudvikling i programmet, men implementeringen vil omfatte datakonvertering, konfigurering og organisatorisk implementering på en række forskellige delområder inden for luftfartområdet.

Din hverdag i Trafikstyrelsen
Dine opgaver som programleder vil bl.a. være at lægge en strategiplan for arbejdet, kortlægge behovene for forandringsledelse i de enkelte områder, afklare datakonverteringsbehov samt koblinger til andre it-systemer og datakilder, lede forandringerne igennem projekter på de enkelte fagdomæneområder og at sikre en god forankring af systemets brug i hele organisationen. Som den første opgave skal der udarbejdes en programbeskrivelse og sættes et team til at gennemføre programmet og der skal foretages en skarp prioritering af de forskellige opgaver og fagdomæner.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • etablering og opfølgning på programbeskrivelse, herunder strategi for gennemførelse af programmet
  • programledelse samt sikring af it-løsningen indpasses i styrelsens it-landskab
  • ressourceplanlægning af programmets deltagere. Dette vil ske i tæt samarbejde med fagchefer, teamledere og direktion
  • sikring af modtagerorganisation til it-løsningen, både internt i kontoret for it og digitalisering, Statens It og superbrugere i fagområderne
  • støtte og sparring til programmets projektledere
  • sikre analyse og optimering af arbejdsprocesser, således at de tilpasses mest hensigtsmæssigt til it-systemet
  • rapportering, opfølgning, betjening af programstyregruppen og rapportering til direktionen
  • sikring af intern kommunikation i programmet, både til ledelsen og til medarbejdere

Vores forventninger til dig
Du har en relevant videregående uddannelse og har erfaring med ledelse og gennemførelse af it-programmer, alternativt har du erfaring med meget komplekse projekter, og du er en rutineret bruger af program-, projekt- og procesværktøjer. Gerne erfaring fra en offentlig lederstilling.

Den ideelle kandidat har følgende kompetencer:

  • Har erfaring med succesfuld implementering og organisatorisk forankring af nye processer og rutiner
  • Er god til at sætte sig ind i nye fagområder, herunder et komplekst og omfattende regelgrundlag
  • Har gode it-kompetencer. Det vil være en fordel med erfaring med at samarbejde med eksterne it-driftsleverandører
  • Er god til at skabe relationer og har gode kommunikative kompetencer
  • Har evnen til at skabe retning og engagement i gennemførelse af programmet
  • Er strategisk og udviklingsorienteret, og hurtigt kan sætte sig ind i forretningsmæssige behov og udfordringer
  • Kan navigere i et komplekst program med mange interessenter, men stor forståelse for ressourcemæssige udfordringer
  • Kan sikre at programmet gennemføres med blik på risiko, ressourcer og økonomi

Vi ved ingen er perfekt, så søg alligevel!

Dette kan du forvente af os
Du vil blive del af en styrelse, hvor der løbende opstår nye opgaver. Styrelsen er i forandring, hvor tingene går stærkt. Du kan derfor forvente en hverdag, hvor dagene går hurtigt, og du har mange bolde i luften. Du kan yderligere forvente at styrelsen har fokus på fleksibilitet og gerne vil imødekomme dig, lige netop der, hvor du er i dit liv.

Du vil blive ansat i Kontoret for It og Digitalisering. Du vil som programleder få stor indflydelse
på at forme indholdet i din rolle. I Kontoret for It og Digitalisering vil du indgå i et team af dedikerede kollegaer, som alle arbejder målrettet med kontinuerligt at forbedre digitaliserings og it-understøttelsen i styrelsen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” hurtigst muligt og senest torsdag den 19. oktober 2023. Vi forventer at holde 1. samtaler løbende og senest den 24. og 25. oktober 2023. Derudover skal du afsætte yderligere tid til en personlighedstest samt 2. samtale den 27. og/eller den 30. oktober 2023, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen.
Du bliver ansat ift. overenskomsten for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med et kvalifikationstillæg. I kvalifikationstillægget tages der højde for erfaring med bl.a. ledelse.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.

Du kan få mere at vide om stillingen hos IT-chef Sisse Tønnes Hertz på tlf. 4178 0296. Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen er du velkommen til at kontakte HR Partner Alberthe Sällberg på tlf. 41780400.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København V
  • Torsdag den 19. oktober 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 12. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs og målrettet og god til at håndtere alverdens spørgsmål, så tror vi på, at du er vores nye Shiftleader på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik og handler hurtigt, når det gælder.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København V

    Fri kontakt
    Nu har du chancen for at ”låne” dette spændende job i omkring 8 måneder, når vores kollega skal på barsel. Brænder du for at arbejde med politikformulering og interessevaretagelse vedrørende regler og administrative forhold for internationale medarbejdere, så er det lige noget for dig. Om jobbet.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
21. maj 2024 2
20. maj 2024 2
19. maj 2024 2
18. maj 2024 2
17. maj 2024 3
16. maj 2024 3
15. maj 2024 4
14. maj 2024 5
13. maj 2024 5
12. maj 2024 5
11. maj 2024 5
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 4
4. maj 2024 4
3. maj 2024 3
2. maj 2024 3
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 5
23. april 2024 6
22. april 2024 5
21. april 2024 5