Miljømedarbejder inden for spildevand og energi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Arbejdssted: Miljø og Klima, Miljø og Grøn Omstilling, By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid.

Ansættelsestidspunkt: 1. december 2023 eller snarest muligt

Hvad kan vi tilbyde:

Brænder du for at bidrage til en bæredygtig fremtid? Og trives du i tæt dialog med kollegaer med forskellige fagligheder, engagerede borgere og virksomheder? Hvis svaret er ja, så skal du søge en stilling som miljømedarbejder i afdelingen Miljø & Klima.

Vi har brug for en ny kollega, inden for spildevands- og energiområdet – fordelt med 70% af tiden på spildevandsopgaver og 30% af tiden med energiopgaver.

Vi kan tilbyde et spændende arbejde i storrumskontor med gode muligheder for sparring og samarbejde.

Du vil blive en del af spildevandsteamet og energiteamet.

I spildevandsteamet er vi i dag 5 personer, der arbejder med flere store opgaver som kloakering/separering, spildevandsplanlægning og bedre spildevandsrensning i det åbne land.

Du kan i princippet komme til at arbejde med alle opgaver inden for spildevandsområdet. Teamet løfter opgaverne i fællesskab, men der vil også blive taget hensyn til dine specifikke kompetencer og interesser.

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Tilladelser til spildevandsanlæg og myndighedsarbejde i forbindelse med regnvandshåndtering.
  • Myndighedsarbejde i forbindelse med sanering af eksisterende kloakområder, kloakering af nye områder samt spildevandsrensning i det åbne land.
  • Tillæg til spildevandsplanen og andre planlægningsopgaver.
  • Badevandskontrol samt årlig badevandsredegørelse.
  • Samarbejde på tværs af fagområderne i forvaltningen.
  • Stort samarbejde med forsyningsselskabet og tæt kontakt med borgere og kloakmestre.

I energiteamet er vi 4 personer, der arbejder med strategisk energiplanlægning, varmeplanlægning og myndighedsopgaver indenfor varmeforsyningslovgivningen samt implementering og opfølgning på klimahandleplanen. Vores tilgang er strategisk, samtidig med at vi har fokus på at skabe praktiske resultater og holde et højt informationsniveau til borgere og virksomheder.

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Sagsbehandling inden for varmeforsyningsområdet.
  • Udarbejdelse af kommunens CO2-regnskab.
  • Dialog med borgere, virksomheder og forsyningsselskaber om varmeforsyning og energibesparelser.
  • Du skal også være indstillet på at varetage andre opgaver inden for miljøområdet..


Kvalifikationer:

Det er en forudsætning, at du har lyst og evne til at arbejde i en politisk ledet organisation og har blik for forvaltningens samlede opgaver. Vi forventer, at dine faglige og personlige kompetencer gør, at du:

  • er struktureret, selvstændig og god til at samarbejde.
  • er god til borgerkontakt/-inddragelse og kan optræde med både venlighed og myndighed.
  • har gode formuleringsevner, og finder det naturligt at kommunikere med mange forskellige mennesker.
  • er god til at håndtere interessemodsætninger, se muligheder og finde løsninger igennem dialog.
  • trives med mange/forskellige bolde i luften.
  • er initiativrig, har gå-på-mod og et godt humør.

Vi leder efter en kollega, der:

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, biolog eller lignende.
  • er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk.
  • gerne har erfaring med myndighedsopgaver på spildevandsområdet.
  • gerne erfaring med opgaver på varme- og energiområdet.
  • gerne har erfaring med at arbejde i en offentlig og politisk organisation.
  • gerne har erfaring med brug af IT-/GIS-værktøjer.

Vi kan tilbyde:

  • en fagligt udfordrende arbejdsplads.
  • et spændende arbejde i storrumskontor, hvor der er let adgang til sparring og samarbejde.
  • en velfungerende og uhøjtidelig afdeling med et godt arbejdsmiljø.
  • mulighed for hjemmearbejde.


Hvem er vi?

Organisatorisk er Miljø & Klima placeret i ’Miljø og Grøn Omstilling’ i By- og Udviklingsforvaltningen sammen med afdelingerne Natur og Vand, og Miljø og Erhverv. I alt er vi ca. 50 administrative medarbejdere, fordelt på tre afdelinger. Lederstilen er motiverende med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde. Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med hensyn til nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter. I ’Miljø og Grøn omstilling’ prioriterer vi at løse opgaver og projekter på tværs af afdelingsskel for at understøtte synergi, fleksibilitet og kompetenceudvikling.

Afdelingen for Miljø & Klima er en ambitiøs og passioneret afdeling, som sætter det kollegiale og sociale højt i en travl hverdag. Afdelingen består af 12 medarbejdere, der alle bidrager med forskellige fagligheder og arbejdsopgaver i teams i afdelingen og på tværs af ’Miljø og Grøn Omstilling’. Vi dækker i afdelingen primært følgende opgaver: Klimatilpasning og regnvandshåndtering, spildevand, varmeplanlægning og strategisk energiplanlægning.

Om By og Udviklingsforvaltningen

I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune

By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Kolding – sammen designer vi livet" og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingschef Inge Olsen på 2139 9983 og miljømedarbejder Siff Stöckel på telefon 7979 1404.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 3. oktober 2023

Ansættelsessamtaler: Afholdes torsdag den 12. oktober 2023

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=818d44e2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Kolding
  • Tirsdag den 03. oktober 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i Esbjerg

    Fri kontakt
    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 6700 Esbjerg
    • Øvrige
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Øvrige (vikar) i Vejle

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Øvrige
    • Vejle
    Få mere info
  • Øvrige i Vejle

    <p>Er du fagligt dygtig og erfaren indenfor El området? Og kan du lide at føre tilsyn på og under udførelsen af projektet?</p><p>Hvis det lyder som dig, så kan denne stilling være..
    • Øvrige
    • Vejle
    Få mere info
  • Øvrige i Esbjerg

    <p>Er du fagligt dygtig og erfaren indenfor El området? Og kan du lide at føre tilsyn på og under udførelsen af projektet?</p><p>Hvis det lyder som dig, så kan denne stilling være..
    • Øvrige
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
14. maj 2024 84
13. maj 2024 92
12. maj 2024 93
11. maj 2024 94
10. maj 2024 94
9. maj 2024 91
8. maj 2024 87
7. maj 2024 85
6. maj 2024 85
5. maj 2024 86
4. maj 2024 89
3. maj 2024 83
2. maj 2024 88
1. maj 2024 93
30. april 2024 98
29. april 2024 95
28. april 2024 92
27. april 2024 93
26. april 2024 92
25. april 2024 93
24. april 2024 95
23. april 2024 88
22. april 2024 89
21. april 2024 90
20. april 2024 95
19. april 2024 91
18. april 2024 94
17. april 2024 90
16. april 2024 89
15. april 2024 87
14. april 2024 87