Proces supporter til produktionen i Måløv

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Måløv

Kan du bidrage til at sikre et tårnhøjt kvalitetsniveau i produktionen af livsvigtig medicin? Er du passioneret omkring processer og optimeringer i produktionen? Har du en analytisk tilgang til arbejdsopgaver, og har du interesse i at udarbejde dokumentation, der er underlagt strenge krav? Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, er der en god sandsynlighed for, at du vil stortrives som vores nye proces supporter i Rybelsus® bulk produktionen i Måløv. Om stillingen I Oral Finished Products (OFP) satte vi os det ambitiøse mål at være de første på markedet med en tablet til behandling af diabetes. Med vores banebrydende produkt Rybelsus® kan vi nu tilbyde patienter med type 2 diabetes et alternativ til injicerbare produkter. Vi tilbyder et job som proces supporter i et GMP reguleret miljø. Du vil blive ansvarlig for mange forskellige opgaver, herunder at yde en effektiv og fyldestgørende support til operatørerne i vores produktion. Vi er en nyopstartet afdeling med 1 år på bagen, og vi er endnu ikke godkendt til kommerciel produktion. Derfor vil arbejdsopgaverne til at begynde med afspejle den fase, vi befinder os i, hvor det i høj grad handler om at klargøre og robustgøre vores processer. Øverst på prioriteringslisten står udarbejdelse af dokumentation, og du skal være indstillet på at sætte dig grundigt ind i en given proces i tæt samarbejde med operatører og udstyrsansvarlige.
Du sidder sammen med dine kollegaer i et storrumskontor, hvor der løbende foregår sparring omkring arbejdsopgaverne. Alle står klar til at give en hjælpende hånd, hvis der er brug for et fagligt input, eller hvis der er udfordringer med at nå en deadline. Arbejdet foregår i højt tempo med trivsel som absolut højeste prioritet. Dine kvalifikationer For at blive en succes i stillingen, skal du kunne nikke genkendende til følgende: • Du har en uddannelse på minimum bachelorniveau og gerne indenfor det naturvidenskabelige område
• Du er hurtig til at skabe overblik over komplekse processer
• Du løser problemstillinger med en systematisk og databaseret tilgang
• Du skriver og taler både flydende dansk og engelsk
• Du kan formulere dig korrekt og præcist, når du skal udarbejde dokumentation af meget høj kvalitet Det er vigtigt for os at finde den helt rette kollega til teamet og afdelingen – om du er nyuddannet eller har flere års erfaring betyder mindre. Det er afgørende, at du er en person, der går forrest, tager ansvar og tager initiativ til at løse udfordringer både i forhold til den produktionslinje, som du supporterer, men også i forhold til hvordan vi samlet kan gøre det bedre. Du skal være en teamplayer, som kan spille dine kollegaer gode og som sætter pris på, at den rigtige opgaveløsning sker i fællesskab, og du kan kommunikere bredt og på alle niveauer på tværs af organisationen. Du er som person drevet af at komme frem til et resultat og nå deadlines, hvor du samtidig er med til at sikre, at vores kvalitet er kompromisløs. Det betyder også, at du trives med at følge procedurer og overholde standarder.
Om afdelingen
OFP er organisatorisk placeret i Product Supply (produktionen), der globalt set beskæftiger cirka 17.000 af Novo Nordisks mere end 45.000 ansatte. OFP er stødt voksende, og på nuværende tidspunkt er vi omtrent 850 engagerede kolleger i Måløv. Vi har store ambitioner for fremtiden og arbejder hårdt på at opskalere vores produktionskapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vores produkt. Vores vigtigste opgave er at sikre ramp up, drift og vedligeholdelse af vores to produktionsfaciliteter. Vi lykkes i fællesskab og stræber efter at være på forkant med udviklingen inden for bl.a. teknologi, systemer og processer.
Stillingen som proces supporter er i den nyeste af bulk produktionens afdelinger, og lige nu er vi 50 medarbejdere fordelt på 3 teams. Om Novo Nordisk
Vores forretningsfilosofi er at skabe balance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn - vi kalder det "Den tredobbelte bundlinje". Vi er åbne og ærlige, ambitiøse og ansvarlige og behandler alle med respekt. Vi giver vores medarbejdere mulighed for at udnytte deres potentiale. Kontakt
Hvis du har brug for yderligere information, kontakt da Associate Manager Anne Loft Andersen via mail til [email protected]. Ansøgningsfrist
1. oktober 2023. Vi holder løbende samtaler, og stillingsopslaget bliver taget ned, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning afsted hurtigst muligt. Du behøver ikke at uploade en motiveret ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil yderligere bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Måløv.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Måløv

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vil du arbejde med grøn omstilling af transporten og analyser af mobilitet? Vil du lære mere om politisk interessevaretagelse? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt team i Danmarks største erhvervsorganisation for transport.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Øvrige i København V

    Fri kontakt
    Vil du være med til at skabe forståelse for og bedre rammer for en central sektor i samfundsudviklingen og den grønne omstilling, så er arbejdet som konsulent i DI Ejendom måske noget for dig.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Måløv

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Måløv over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. maj 2024 25
15. maj 2024 22
14. maj 2024 23
13. maj 2024 23
12. maj 2024 32
11. maj 2024 32
10. maj 2024 30
9. maj 2024 29
8. maj 2024 30
7. maj 2024 31
6. maj 2024 38
5. maj 2024 38
4. maj 2024 40
3. maj 2024 34
2. maj 2024 32
1. maj 2024 33
30. april 2024 32
29. april 2024 31
28. april 2024 34
27. april 2024 34
26. april 2024 32
25. april 2024 34
24. april 2024 37
23. april 2024 34
22. april 2024 37
21. april 2024 37
20. april 2024 37
19. april 2024 36
18. april 2024 32
17. april 2024 31
16. april 2024 29