Klimaformidler til arrangementer og fællesskaber

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Klimaformidler til arrangementer og fællesskaber på Hillerød Bibliotekerne
Er du god til at facilitere, skabe fællesskaber og formidle til mange forskellige målgrupper? Kan du udvikle og samskabe arrangementer og aktiviteter om klima og bæredygtighed, som mobiliserer og aktiverer mennesker omkring dig? Og drømmer du om et job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for mennesker og samfund både i dag og i morgen gennem motiverende og engagerende bibliotekstilbud med fokus på viden, klimabevidsthed og fællesskaber? Så er du måske vores nye kollega på Hillerød Bibliotekerne.

Til Fagteam Studie og Voksen søger vi pr. 1. januar en initiativrig og relationsskabende klimaformidler til vores indsats om at udbrede viden, engagere og mobilisere borgere samt skabe grundlaget for nye aktiviteter og borgerdrevne fællesskaber omkring klimabevidsthed, verdensmål og grøn omstilling. Overskriften for dette arbejde er ”Kulturaksen som klimafyrtårn” og sker også i samarbejde med vores omkringliggende kulturinstitutioner. Vi drømmer om at skabe grobunden for, at viden, aktiviteter og fællesskaber om klima, bæredygtighed og verden omkring os kan blomstre på nye måder. Indsatsen kan rumme alt fra madkultur, forbrugskultur og genbrug til havekultur, klimaindsatser og naturforbundethed. Det afgørende er, at vi tænker bredt og arbejder med indsatserne på en motiverende, inkluderende og ikke dømmende måde. Både vores indendørs biblioteksrum og vores udearealer er i spil i forhold til at tænke nyt og bredt.

Ligeledes stiller vi i de kommende år skarpt på flere arrangementer og samarbejder ud af huset og ud i kommunens mange afkroge, og vi ønsker også, at klimaformidlingen skal udbredes i denne sammenhæng.

Om Hillerød Bibliotekerne


Du bliver en del af en velfungerende og mangfoldig personalegruppe på ca. 36 ansatte på en arbejdsplads med et godt arbejdsklima og højt til loftet. Vi er et aktivt hus med ca. 350.000 besøgende om året og mange aktiviteter og arrangementer for børn, voksne og ældre med litteratur, viden og læsning som omdrejningspunkt. Vi lægger vægt på service, samarbejde og udvikling og er ikke bange for at gå nye veje. På Hillerød Bibliotekerne arbejder vi ud fra værtsskabstanken og ser gæsterne og borgerne i Hillerød som vores største aktiv. Vi forventer, at du kan spejle dig i disse værdier. Vi står over for arbejdet med en ny strategi for 2024-2027. Klima og bæredygtighed bliver en væsentlig indsats i denne strategi.

Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere og mellemledere på Hillerød Bibliotek tager del i og ansvar for den daglige drift. Derfor vil vores nye formidler også indgå i biblioteksbetjeningen og andre driftsopgaver på biblioteket.

Dine opgaver:


  • Udvikling, planlægning og afvikling af arrangementer, aktiviteter og tilbud for unge og voksne inden for bæredygtighed, klima, grøn omstilling og viden/faglitteratur.
  • Koordinering af Hillerød Bibliotekernes egen grønne omstilling, herunder formidling af grønne og bæredygtige initiativer til både dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • Indgå i forskellige projekter og arbejdsgrupper med dine kolleger på biblioteket om arrangementer, udstillinger, kommunikation og lignende, heriblandt særligt verdensmålsgruppen.
  • Opsøge og udvikle samarbejder med relevante aktører i Hillerød, f.eks. øvrige kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner, og lign., bl.a. om udvikling af vores udearealer og bibliotekshave.
  • Indgå i bibliotekets drift, herunder i betjeningen i voksenbiblioteket med min. en ugentlig lukkevagt til kl. 18, lørdagsvagter (aktuelt hver fjerde uge) samt aftenarrangementer i samarbejde med dine kolleger.

Om dig


Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med at drive processer og skabe formidling, som motiverer og mobiliserer mennesker.

Derudover lægger vi vægt på, at du er/har


  • viden om grøn omstilling, verdensmål, klima og bæredygtighed
  • erfaring med borgerinvolvering og arrangementer, herunder gerne tanker og idéer til nye formater for involvering af borgere. Det er en fordel, hvis du har viden og erfaring med projektarbejde og processer
  • stærke relationelle og kommunikative kompetencer mundtligt og skriftligt
  • opdateret og nysgerrig på samfundet og verden omkring dig
  • let ved at sætte dig selv i spil som vært og du får energi af at være på
  • mange ideer til at skabe både store og små aktiviteter og arrangementer i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, og du har ikke langt fra tanke til handling
  • sat dig godt ind i folkebibliotekernes opgaver og udfordringer og har ambitioner på bibliotekernes vegne
  • en nytænkende tilgang til, hvordan vi skaber det bedste og mest mangfoldige bibliotekstilbud til vores borgere.

Løn og ansættelsesforhold


Arbejdsstedet vil være Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1, 3400 Hillerød.
Stillingen er som udgangspunkt en fast fuldtidsstilling på 34-37 timer om ugen.
På Hillerød Bibliotek har vi fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og er i gang med et forsøg om fire-dages arbejdsuge. Derfor lægger vi vægt på, at du har mulighed for at arbejde fleksibelt på forskellige tidspunkter af dagen og aftenen, men samtidig får du også mulighed for hjemmearbejdsdage, afspadsering osv.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere information


For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte leder af Fagteam Studie og Voksen Marie Louise Wittenkamp på mail [email protected] eller telefon 72 32 58 40 fra 23. oktober.

Frist


Vi glæder os til at modtage din ansøgning inklusiv CV vedlagt kopi af relevante eksamensbeviser og øvrige relevante bilag senest 7. november 2023 via Hillerød Kommunes jobportal.
Vi afholder første runde samtaler onsdag den 15. november. og anden runde samtaler 21. november 2023.
I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 25.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Nordsjælland
  • Tirsdag den 07. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
8. maj 2024 609
7. maj 2024 602
6. maj 2024 610
5. maj 2024 610
4. maj 2024 610
3. maj 2024 602
2. maj 2024 587
1. maj 2024 592
30. april 2024 597
29. april 2024 500
28. april 2024 548
27. april 2024 541
26. april 2024 537
25. april 2024 531
24. april 2024 515
23. april 2024 530
22. april 2024 540
21. april 2024 534
20. april 2024 534
19. april 2024 530
18. april 2024 532
17. april 2024 516
16. april 2024 511
15. april 2024 524
14. april 2024 540
13. april 2024 532
12. april 2024 537
11. april 2024 533
10. april 2024 534
9. april 2024 518
8. april 2024 518