Studerende med flair for webdesign og WordPress søges til Mindhelper.dk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Odense C

Er du studerende? Har du styr på de grundlæggende elementer i UX design? Og vil du være med at til at gøre en forskel for unge, der har det svært?

Nikkede du tre gange? Så læs endelig videre. Måske er det dig, vi har brug for i Mindhelper-teamet.

Mindhelper på 16-17 sekunder
Mindhelper er Danmarks største informationssite om mental sundhed for unge. Sitet rummer viden og råd om alt fra kærestesorger til ensomhed og angst. Målet med Mindhelper er at hjælpe unge tidligt, inden problemerne vokser dem over hovedet.

Udover Mindhelper.dk står vi også bag siderne Mindhelper-skolen.dk og Taknemli.dk

Mindhelper.dk er bygget på WordPress. Ny funktionalitet og design implementeres af vores eksterne webbureau, men vi står typisk selv for at udvikle prototyper, brugerteste og designe nye elementer til sitet.

Dine opgaver i Mindhelper-teamet
Din primære opgave bliver at hjælpe vores webansvarlige med at sikre kvalitet og konsistens på Mindhelper.dk og vores andre sites.

Det betyder, at dine opgaver kan blive at hjælpe med:

  • Design af digitale brugeroplevelser på Mindhelper.dk.
  • Brugertest af interaktive og statiske prototyper.
  • Oprette nye artikler i WordPress og opdatere eksisterende artikler.
  • Gennemgang af sitet på forskellige enheder og identificere fejl og steder, hvor vi med fordel kan optimere (heuristisk analyse).
  • Sikre at vi bruger vores designsystem stringent og i tråd med vores visuelle identitet
  • Kvalitetssikring af indhold på Mindhelper.dk - Eksempelvis at rette døde links.
  • Kravspecifikationer til vores webbureau.
  • Test af leverancer fra vores webbureau.
  • Dokumentation af designelementer på Mindhelper.dk, så vi sikrer, at de bruges konsistent.
  • Optimering af den interne søgemaskine på Mindhelper.dk.

Herudover skal du også være klar på at hjælpe med diverse ad hoc-opgaver. Det kan fx være at indsamle kontaktinformationer, så vi kan fortælle endnu flere fagfolk om Mindhelper eller hjælpe med at udsende trykte materialer.

Om dig
Vi regner med, at du studerer på en uddannelse med fokus på user experience, webdesign eller lignende og har gjort det et stykke tid.

Det kan fx være på Informationsvidenskab, Cand. IT eller lignende kandidatuddannelser med fokus på interaktionsdesign eller digitalt design. Eller du kommer fra multimediedesign eller en uddannelse i digital konceptudvikling.

Det kan også være, at du studerer noget helt andet, men har erfaring med UX design eller WordPress. Måske har du lavet din egen hjemmeside eller arbejdet for en webshop.

Det vigtigste er, at du har lidt viden om og stor interesse for:

  • UX design
  • Webtilgængelighed
  • Informationsarkitektur
  • Digital konceptudvikling
  • Designsystemer

Og så er det bare en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Figma eller Adobe XD
  • WordPress
  • Trello

Men du får selvfølgelig en grundig introduktion til, hvilke værktøjer vi bruger og - ikke mindst - hvordan vi bruger dem.

Har du et portfolio, hvor vi kan se projekter du har lavet eller bidraget til, så skal du endelig sende det - eller link til det - med din ansøgning.

Om teamet
Vi er et lille team på fem fuldtidsansatte. Det tæller en projektleder, en journalist, en psykolog og så en UX-designer. Plus to studentermedarbejdere, der studerer psykologi og primært fokuserer på at besvare spørgsmål i vores brevkasse.

Sammen driver og udvikler vi Mindhelper.dk.

Om stillingen
Stillingen er på 10-12 timer om ugen. Vi forventer, at du som minimum arbejder fra Mindhelper-kontoret i Odense en dag om ugen. Herudover vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, men du kommer til at arbejde tæt sammen med vores webansvarlige og erfarne UX-designer + øvrige kolleger i Mindhelper-teamet. Så der er rig mulighed for oplæring og sparring.

Mindhelper.dk er en del af Center for Digital Psykiatri, der en afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til støtte og behandling ved mistrivsel og psykisk lidelse. Dette mål når vi ved at tage eksisterende og ny teknologi i brug som effektive og fleksible digitale tilbud i psykiatrien.

Ansøgnings- og ansættelsesproces
Ansøgningsfrist til stillingen er søndag den 7. januar 2024 inden midnat.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 18. januar 2024 hos Center for Digital Psykiatri i Odense, Heden 11, 5000 Odense C.

Løn sker efter gældende overenskomst. Vi forventer, at du starter hos os hurtigst muligt. Din ansættelse løber til endt uddannelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til webansvarlig i Mindhelper-teamet: Mark Buskbjerg på telefon: 24 78 79 84 eller mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Odense C
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i Odense SV

    - reference til Head of Operations, Supply Chain Saferoad Traffic A/S Hvidkærvej 33, DK-5250 Odense SV Virksomheden Saferoad Traffic A/S er en anerkendt leverandør af trafiksik..
    • Øvrige
    • Odense SV
    Få mere info
  • Øvrige i Odense S

    Er du passioneret omkring data og GIS? Trives du med at finde løsninger og dele din viden med andre? Ønsker du at være en del af et innovativt team, der arbejder med markedsledende IT-løsninger?.
    • Øvrige
    • Odense S
    Få mere info
  • Øvrige i Odense N

    Ønsker du nye udfordringer i et job med indflydelse på planlægning af hverdagen, og er en af dine kernekompetencer, montage af specialbyggede maskiner med fokus på detaljer, så har du muligheden fo..
    • Øvrige
    • Odense N
    Få mere info
  • Øvrige i Odense S

    Har du natur og å-vand i blodet? Så kig herElsker du at arbejde i naturen i al slags vejr ? ☀️💧 Har du erfaring med pleje af naturarealer og vedligeholdelse af vandløb – og vil du blive en del..
    • Øvrige
    • Odense S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
10. juni 2024 38
9. juni 2024 41
8. juni 2024 41
7. juni 2024 42
6. juni 2024 38
5. juni 2024 37
4. juni 2024 37
3. juni 2024 35
2. juni 2024 37
1. juni 2024 37
31. maj 2024 37
30. maj 2024 36
29. maj 2024 35
28. maj 2024 36
27. maj 2024 36
26. maj 2024 36
25. maj 2024 36
24. maj 2024 38
23. maj 2024 39
22. maj 2024 41
21. maj 2024 41
20. maj 2024 43
19. maj 2024 43
18. maj 2024 43
17. maj 2024 44
16. maj 2024 42
15. maj 2024 42
14. maj 2024 41
13. maj 2024 38
12. maj 2024 39
11. maj 2024 39