Lokal Facility Manager til Soft Services i Bygningsstyrelsen til Jylland og Fyn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Har du indgående viden om og erfaring med Facility Management?
Kan du sikre opfølgning på kvalitet og aftalte leverancer, og har du stærke koordinerings- og formidlingskompetencer? Så er du måske vores nye kollega!


Hvem er vi?
Bygningsstyrelsen er ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne og har ansvaret for at levere attraktive og bæredygtige arbejdspladser til vores statslige kunder. Bygningsstyrelsens kompetencer inden for service og drift af både hard og soft facility management (FM) er samlet i Center for Facility Management (CFM), som står for drift, vedligehold og service af statens ejendomme.

Centeret er organiseret i tre fokusområder: Daglig Drift, der er ansvarlige for udmøntning og styring af Statens Facility Management-aftalen til vores kunder. Bygninger og Energi, der vedligeholder tekniske basisinstallationer, håndterer akut vedligehold og prioriterer og planlægger vedligehold og mindre moderniseringssager. Styring og Udvikling, der understøtter hele centeret med strategisk og juridisk kontraktstyring, (gen)udbud og udvikling af centeret.

Hvilket team vil du blive en del af?
Som vores kommende kollega vil du skulle indgå i det daglige driftsteam, der består af Lokale Facility Managere (FML), der er ansvarlige for en række Soft service fordelt ud over lande og Centrale Facility Managere (FMO) der er ansvarlige for personaleledelse, styrings- og kundeansvar ift. de institutioner der serviceres i aftalen. Samt en central Driftsstyringsorganisation (FMD), der har ansvar for centrale processer og udviklingstiltag.

Vi søger lige nu efter to Facility Managere som Lokal Facility manager (FML) i Jylland og Fyn. Du skal sikre opfølgning på udmøntning af vores aftale til en række af vores kunder på den seneste bølge – Bølge 3, der er en del af Statens Facility Management-aftale. Du vil som vores kommende kollega få en koordinerende rolle i forhold til at implementeringen af, for kunderne, en ny løsning på Facility management. Aftalen går i luften den 1. maj 2024. Aftalen er den sidste ud af tre, hvor vi skal understøtte behov for styring og koordinering for en stor landsdækkende portefølje.

Hvilke opgaver kan vi tilbyde dig?
Som FML vil din primære rolle være at sikre, koordinere og udmønte FM Soft Services iht. aftalen på den tredje bølge af den statslige Facility Managementløsning til vores kunder, der leveres via vores Partner på en række lokaliteter fordelt over hele landet. Du skal være med til at sikre at implementeringen startes godt op. Dette gør du ved at vejlede, supportere og koordinere aktiviteter, der igangsættes centralt fra Center for Facility Management eller opstår fra Bygningsstyrelsens kunder og brugere.

Du vil blive et centralt bindeled mellem brugerne, partnerne og Bygningsstyrelsens centrale funktioner. Den tredje bølge af statens Facility Managementløsning dækker hele landet, og du vil derfor kunne få ansvar for lokaliteter, der er forholdsvist passende i forhold til din bopæl, dog kan et specifikt kundeansvar dække et større geografisk område. I det første år vil opgaven primært indebære implementering af den nye aftale, og derfor vil du forvente at skulle bruge en del tid på vores kontor i enten København eller i Skanderborg.

Hvad kan du tilbyde os?
Vi vægter ikke din uddannelsesmæssige baggrund så højt. Vores fokus er, at du har FM erfaring og faglighed fra flere serviceområder samt erfaring med implementering af FM services, kundehåndtering, opfølgning på kvalitet og aftalte leverancer.

Du skal have gode kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer, så du kan skabe en troværdig, tydelig og præcis skriftlig og mundtlig kommunikation. Som person har du stærke relationelle kompetencer, der muliggør et smidigt samarbejde i hverdagen, herunder er det vigtigt at du er samarbejds- og serviceorienteret, så du kan understøtte den daglige drift hos kunden og brugerne. Hverdagen kan være hektisk, så det er vigtigt at du kan finde balancen mellem krav, ønsker og aftalte serviceniveauer samt at du er løsningsorienteret.

Dine arbejdsområder vil være de oplistede nedenfor, hvilke vi forventer, at du har gode erfaringer med og besidder en indgående viden om:

  • Bruger- og kundehåndtering
  • Kvalitets- og tilfredshedsopfølgninger på aftalte serviceleverancer
  • Forventningsafstemning og bidrage til at finde løsninger, der sikrer tilfredse partnere og kunder
  • Håndtering af opgaver i driftssystemer
  • Planlægning, styring og koordinering af aktiviteter
  • Tværgående faglige samarbejder
  • FM Soft Services partnerskaber

Da vi arbejder med partnerskabstankegangen, vil det ligeledes være et plus, hvis du har viden om den.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter relevant overenskomst og organisationsaftale. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil Thomas Helsteds Vej 9A, 8660 Skanderborg, men du vil fysisk have tilhørsforhold rundt på nogle centrale lokaliteter i dit ansvarsområde.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. Du kan læse mere om det HER.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Schultz på tlf. 41 70 13 20 eller e-mail [email protected] (dog ikke i uge 4 grundet ferie) eller alternativt centerchef Christian Pilgaard på tlf. 41 70 13 06 eller e-mail [email protected]. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest søndag den 11. februar 2024 Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/ eller via linket på denne side. Vi afholder samtaler løbende. Vi håber at kunne byde dig velkommen enten 1. april eller 1. maj 2024.

Om Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi gør, kan du gøre det HER, og du kan ligeledes læse flere af vores medarbejderes karrierehistorier HER.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Skanderborg
  • Søndag den 11. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. juni 2024 16
14. juni 2024 16
13. juni 2024 14
12. juni 2024 14
11. juni 2024 14
10. juni 2024 14
9. juni 2024 13
8. juni 2024 13
7. juni 2024 14
6. juni 2024 12
5. juni 2024 12
4. juni 2024 12
3. juni 2024 12
2. juni 2024 11
1. juni 2024 11
31. maj 2024 13
30. maj 2024 14
29. maj 2024 15
28. maj 2024 16
27. maj 2024 16
26. maj 2024 16
25. maj 2024 16
24. maj 2024 16
23. maj 2024 17
22. maj 2024 17
21. maj 2024 18
20. maj 2024 23
19. maj 2024 23
18. maj 2024 23
17. maj 2024 23
16. maj 2024 24